Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - grainage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gramage 159 gravats
d’orge byggkorn; sti p. øiet; gesimshøvel;
spissmeisel. 2. (mest pl.) korn, sæd; gros -s
vintersæd; menus -s sommersæd. 3. korn, grand,
(liten) kule, perle; de sel saltkorn; (ogs.)
vidd. 4. (i sten, metall) korn; (kornet) masse,
(p. lær) narv; (p. tøi) nuppe(r); (soie) gros
svært silketøi. 5. (koppe)byld; (kopp)arr;
de beauté skjønnhetsplett. 6. smule, grand;
avoir un (de folie), étre leger d’un h. en
skrue løs; avoir son være på en pisk. 7. &
(de vent) byge, kastevind; veiller au være
p. sin post. grain|age [græn-] m. korning;
krystallisering. -aille f. 1. kornavfall. 2. kornet
metall; haglkorn, -ailler [-Aje] v. korne, grainle
[græ-n] f. 1. så; frø; kjerne (i melono.l.); monter
en gå i frø (ogs. fg.); des Canaries, de
canard fuglefrø; mauvaise dårlig kar, «fin
•spire«; c’est de la de niais det er et fe; (ogs.)
det kan man innbilde bønder, det er n. tøis.
2. (silkeorm)egg. -er v. = grener. -et . . [grænt-j
se grenet . . -ier, -iére s. I. frøhandler(ske).
2. (m.) frøsamling.
graissage [græsa-3] m. smøring, graissle
[græ(-)s] f. 1. fett, ister; vivre de sa tære
p. fettet, p. sin kapital. 2. fedme; prendre de
la bli fet; faire de la pleie sin makelighet.
3. (vins) seighet. 4. mynt, penger. -er v. 1.
smøre; søle til; ses bottes gjøre sig i stand
til å reise (el. dø), «pakke sammen«; —la patte
å q. bestikke, smøre en; le marteau smøre
portneren; les épaules å q. varme rygg
stykkene på en. 2, bli seig (vin), -eur m. & a.
1. (maskin)smører; smørekopp; smøre-. 2. be
drager (i spill), -eux a. fett-; fettet.
graminée [gramine] f. gress(art); gress.
gramm|aire [gra(m)m-] f. grammatikk, -airien
[-ærjæ] m. grammatiker. -atical [-atikal], pl.
-aux, a. grammatikalsk; sprogriktig.
grand [grÅ] I. a. 1. stor: -s yeux. 2. høi:
homme —, -e femme. 3. voksen: -s enfants.
4. stor, rikelig, betydelig: nombre, -e fortune;
—monde, argent mange folk, penger; -e heure stiv
t.; -e lieue god mil; å -es journées i lange dags
marsjer; costume, uniforme, -etenue galla;
silence dyp s.; -e nouvelle viktig nyhet; porte
(toute) -e ouverte p. vid vegg; -e eau vann
like fra brønnen (springen), vann ut. såpe; se
ogs. eau (1 og 6), air (I. 1). 5. sterk, voldsom:
coup, bruit. 6. høi(tstående), fornem: —•
personnage, -e dame; (i titler:) stor-: —maitre,
officier; over-: chambellan, écuyer.
7. (åndelig) stor, betydelig: homme, peintre;
Alexandre le G- A. den store. 8. stor, ophøiet,
edel: -s sentiments. 9. grand’ (i nogen ss. med
hunkjønnsord): grand’chose meget, (noget) syn
derlig; un pas -’chose tarvelig fyr, undermåler;
-’croix storkors; -’erre se erre (1); (avoir)
-’faim skrubbsulten; -’garde forpostkompani;
-maman, -’mére bestemor; -’messe høimesse;
(porte) -’ouverte p. vid vegg; å -’peine med
nød og neppe; -’pitié en ynk; -’route (hoved)-
landevei; -’rue hovedgate; -’tante grandtante.
11. s. voksen; stor (skole)gutt, (skole)pike.
111. m. 1. storkar, standsperson; (sp.) grande.
2. det store, ophøiede. 3. flotthet, luksus. 4.
en i stor målestokk, i naturlig størrelse; i
det store; voir qc. en se stort på n. grand’ . . .
se grand (I. 9). grand|-croix m. storkors (titel).
dux m. storhertug, -fyrste. ducal, pl.
-aux, a. storhertugelig, -fyrstelig. duché m.
storhertugdømme, -fyrstendømme. Grande [grÅ-d]
-duchesse f. storhertuginne, -fyrstinne. grand|elet
[grÅd|læ] a. temmelig stor. -ement [-mÅ] av.
stort, storslått; rummelig; rikelig, flott; høilig;
il est temps det er p. høi t. -esse f. (sp.)
grandeverdighet. -eur f. 1. størrelse (ogs.
høide; regarder du haut de sa se ned på.
2. storhet, høihet; (som titel) høiærverdighet;
folie des -s stormannsgalskap, -iose [-joz] a.
storslått, -artet. -ir v. 1. bli stor (større); vokse;
tilta. 2. gjøre større, forstørre; overdrive.
-issime [-isim] a. meget stor. grand|-livre m.
hovedbok. oncle [grÅto-kl] m. grandonkel.
papa, pére m. bestefar, -s [grÅ] -parents
m. pl. besteforeldre; grandonkel og -tante.
grange [grÅ-3] f. lade, låve; battre en treske.
granit [grani(t)] m. 1. granitt. 2. marmorering.
granit|er v. marmorere, -ique a. granittaktig,
granitt.
granivore [granivo-r] a. & m. kornetende (fugl).
granul|aire [granyl-] a. kornet, -ation f.
granulering; f tuberkeldannelse. -e [-] f. 1. lite
korn; (medicinal) liten pille. 2. (lønnboplantes)
spore, -er v. korne, -eux a. kornet; f tuberku
løs; phtisie se lungetuberkulose.
graph|ique [graf-] I. a. 1. grafisk, avtegnet,
billedlig; tegne-. 2. skrift-. 11. m. tegning, riss.
-ite m. ft grafitt, blyant, -ologie f. grafologi.
-ologue m. grafolog, -ométre [-omæ(-)tr] m.
vinkelmåler.
grappe [grap] f. I. 1. klase (blomster, frukter);
mordre å la (tg.) bite på. 2. klump. 3. brodd
(på hestesko). 4. mugg (p. hesteben). 11. de
Hollande, garance hollandsk krapp. grappihj
age [grapij-] m. 1. efterplukking (av druer).
2. (lurvete) småforretninger, småsnyterier. -er v.
1. efterplukke druer. 2. rapse, kapre, -eur m.
efterplukker (av d.). 2. snyter (i det små), -on m.
liten klase.
grapp|in [grap-] m. 1. & entrehake; jeter,
mettre le sur (fg.) slå Moen i, kapre. 2. .&
dregg. 3. (brand)hake; feierskrape, klatrejern.
-iner [-ine] v. 1. entre (skib). 2. slå kloen i.
gras, -se [gra, grA-s] I. a. 1. fet; se veau (1);
CT corps fettstoffer; fromage hvitost;
jours kjøttdager; siste karnevalsdager;
soupe -se, bouillon (potage) kjøttsuppe;
terre -se fet j.; leirjord. 2. kjøttfull, tykk; (om
planter, ogs.) saftig. 3. fettet: avoir les doigts —;
il fait å marcher det er klisset føre. 4. tykk
(flytende), seig: huile -se; couleur -se tykk,
fyldig f. 5. slimet: toux -se slimet hoste; avoir
la poitrine -se h. slim i b. 6. langue -se, parler
grøtet mæle. 7. slibrig, uanstendig: contes —.
8. & disig, tåket, rått. 11. m. det fete, fett
kjøtt, flesk; kjøtt(spise); tourner au bli fet,
legge sig ut; bli seig (vin); le de la jambe leg
gen; il y a det er n. å hole, penger å tjene.
111. av. faire, manger spise kjøtt (i fasten);
parler tale grøtet, uanstendig. -double
m. kallun. grass|et [grAs-] a. temmelig fet.
-ette f., f» tettegress. grassey|ement [grasæj|mÅ]
m. dårlig uttale av r; skarring. -er v. skarre.
-eur, -euse s. en som skarrer. grassouillet
[grasujæ] a. lubben.
_ gratif|ication [-ikAsjo] f. ekstratillegg, gratiale.
-ier v. q. de qc. forunne, skjenke en n.;
(iron. ogs.) lykksaliggjøre en m. n.
grat|in m. 1. skove; au strødd med revet
brød. 2. grateng (rett), -iner v. 1. sette skorpe,
svi. 2. tillage som grateng.
grat|is [-i(-)s] I. av. & a. gratis, uten betaling.
11. m. fribillett, -itude f. takknemlighet.
gratt|age [gråt-] m. kloring, avskraping. -e
[-] f. 1. & skrape. 2. ekstra fortjeneste; faire de
la beholde rester, rapse av arbeidsstoffet.
ciel skyskraper, -e-cul m., <f> nype. -eleux
[-lø] a. skabbet, -elle f. skabb, -e-miettes m.
smuleskraper. -e-papier m. avskriver; (blekk)-
smører. -er v. 1. klore, skrape; avskrape;
radere; le papier, le parchemin leve av
avskrivning; le pave leve usselt; de
klimpre på (et instrument); å la porte banke
sakte på. 2. klore, klø, gnugge; gi pryl; ta
luven fra (fg.). 3. nappe, rapse, -eur, -euse
s. skraper (pers.); smører osv. -oir m. rader
kniv; skrape; sikling; F barberkniv.
gratui|t [gratui] a. 1. gratis, uten betaling,
fri-; prét rentefritt lån. 2. grunnløs, ufor
tjent. -té f. gratis ydelse, gratisteri.
grav|atier [-atje] m. gruskjører. -ats [-a] m.
pl. murbrokker, grus; gipsavfall.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
