Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - heureusement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heureusement 166 honneur
(med, for) hver time; å 1’- qu’il est for øieblikket;
å cette i dette øieblikk; sur 1’- straks; å
toute hvert øieblikk; tout å 1’- om litt; nylig;
de bonne tidlig; de meilleure tidligere;
å la bonne la gå! ja vel . . .!
heur|eusement [or-] av. lykkelig; heldig, m.
hell; (que) heldigvis, -eux a. 1. lykkelig;
velstillet. 2. glad (de over, ved); je suis de
(m. inf.), que det gleder mig meget at. 3. heldig;
avoir la main -se være heldig i spill; ha hell
m. sig; c’est bien —, fort det var da godt!
nå endelig!
heurt .[’ot] m. 1. (sammen)støt. 2. merke
(efter støt). 3. høieste del (av gate, bro, vann
ledning). heurt|é [’ort-] a. 1. støtt. 2. ujevn;
fg. kantet, uharmonisk. -ement [-omÅ] m. 1.
(sammen)støt. 2. gr. hiatus, -er v. 1. støte imot,
til; fg. støte (an imot); de front angripe
åpent, krenke. 2. (malerkunst) utføre grelt,
grovt. 3. contre støte imot; å la porte
banke p. døren. 4. se støte sig: støte sammen;
se contre støte imot. -oir m. 1. dørhammer.
2. stopper (for portfløi); stoppebom (p. jern
bane), buffer.
hexa|édre [ægza-] a. & m. seksflatet (legeme).
-gone a. & m. sekskant(et). -métre a. & m. seks
fotet (vers), heksameter.
hiatus [jaty(-)s] m. 1. gr. hiatus. 2. hull (i
tekst).
hibern|al [ibærn-], pl. -aux, a. vinter-, -er
v. ligge i vinterdvale.
hibou, pl. -x, [’ibu] m. (horn)ugle; fg. (men
neskesky) særling.
hie [’ik] m. det vanskelige punkt, knuten.
hid|eux [’id-] a. heslig, avskyelig.
hie [’i] f. broleggerjomfru; rambukk.
hiéble [jæ(-)bl] m. & f. dverghyll.
hiém|al [jem-], pl. -aux, a. vinter-.
hier [(i)jæ-r] av. i går; matin, soir i g.
morges, kveld; d’- en quinze i g. 14 dager;
d’- fra i g.; fg. ny(bakt); né d’- født i g., naiv.
hiérarch|ie [’jerår/-] f. rangfølge. -ique a.
innrettet efter r., hierarkisk, hiératique [jeratik]
a. hieratisk, prestelig. hiéroglyph|e [jeroglif]
m. hieroglyff. -ique a. hieroglyffisk, hieroglyff-.
hilar|ant [ilar-] a. opmuntrende. -ité f. munter
het.
hile [’il] m. navle.
hindou [ædu] a. indisk; H- s. hindu, -stani
m. hindostansk (sprog).
hipp|iatrique [i(p)p|jatrik] f. hestelægekunst.
-ique a. heste-. hippo|campe [i(p)po|kÅp] m.
1. havhest (havguds hest). 2. & sjøhest, -drome
f-drom] m. hippodrom; cirkus; (heste)veddeløps
bane. -griffe [-grif] m. vingehest (fabeldyr).
-potame [-potam] m., i flodhest.
hirondelle [irodæl] f. 1. i svale; de che
minée landsvale; de mer terne; une ne
fait pas le printemps én s. gjør ingen sommer.
2. F handverker fra landet, som arbeider i
byen om sommeren; d’hiver skorstensfeier;
kastanjehandler (i Paris); de la Greve, de
potence gendarm.
hirsute [irsyt] a. med stritt hår (og skjegg):
F strittende; $ håret.
hispide [ispi(-)d] a., <f> besatt med strie hår.
hisser [’ise] v. heise; se krype op.
histoire [istwar] f. 1. historie; universelle
verdensh.; naturelle naturh. 2. beretning,
historie; fortelling; (å ce que) dit V- som det
heter (fortelles); c’est mon slik er det nettop
gått mig; c’est 1’- de slik går det (med) . . .;
de det dreier sig (bare) om; nu har vi (De)
bare å . . .; de rire, de s’amuser bare for
løier; moro; c’est une autre en annen sak;
faire des -s gjøre ophevelser. 3. løgn, skrøne,
«and«. 4. tingest (übetydelig, løierlig ting).
histologie [istologi] f. læren om cellevev.
histor|ien [istor-] m. 1. historieskriver. 2. for
tener, -ier v. 1. fremstille (i maleri). 2. orna
mentere, -iette [-jæt] f. liten fortelling. -iographe
[-jograf] m. (kgl. ansatt) historieskrive!-, -ique
1. a. historisk. 11. m. 1. (historisk) fremstilling.
2. (utviklings)historie.
histrion [istri3] m. 1. (før) skuespiller (i Rom).
2. gjøgler.
hiver [ivæ-r] m. vinter, -nage [-na-3] m. 1.
vintertid. 2. overvintring. 3. høstpløiing. 4.
vinterhavn. -ner [-ne] v. 1. overvintre. 2. høst
pløie. 3. overvintre (kveg, silkeormer).
ho [’o] haloi, hei! —! —! hoho!
hobereau [’obro] m. 1. i lerkefalk. 2. iron.
(land)junker.
hoche [’of] f. hakk; skår (i kniv).
hoch|ement [’of|mÅ] m. de tete det å riste
p. hodet. -epot [-po] m. ragout m. kastanjer
(el. neper), -equeue [-kø] m., i vippstjert,
ringerle. -er v. (om)riste; (de) la tete riste
p. h.; du nez rynke p. n.; le, du mors
rykke i bislet; la queue vippe m. h. -et m.
1. rangle; fg. leketøi. 2. kjepphest.
hola [’ola] I. hallo! stopp! 11. m. mettre le
sette en stopper for (tretten).
holl|andais [’ol|Ådæ] a. hollandsk; H- s.
hollender(inne), -ande [-Å-d] I. f. 1. hollandsk
lerret. 2. h. porselen. 11. m. h. ost.
holocauste [oloko-st] m. brennoffer; fg. offer.
hom [hom] hm! (uttrykk for tvil, misfor
nøielse). homard [’oma-r] m. hummer.
hombre [o-br] m. (jeu de) 1’- l’hombre(spill).
homélie [omeli] f. homilie, fg. (kjedelig)
moralpreken.
homéopath|e [omeopat] a. & m. (médecin)
homøopat, -ie f. homøopati, -ique a. homøopa
tisk.
homérique [omerik] a. homerisk.
homicide [omisi(-)d] I. s. morder(ske). 11. a.
skyldig i mord; drepende, morderisk. 111. m.
drap.
hommag|e [oma-3] m. 1. (lens)hylling; lens
plikt. 2. (ogs. pl.) hyllest; adresser, rendre
des -s å q. vise en sin h.; rendre åla vérité
gi sannheten æren. 3. pl. (uttrykk for) ærbødig
het; presenter, offrir å q. ses -s bevidne en sin
høiaktelse, gjøre en sin opvartning; agréez
mes -s respectueux Deres ærbødigste. 4. ærbødig
gave; faire å q. de qc. forære (tilegne) en n.
(m. høiaktelse). -er a. & m. lenspliktig (vasall).
hommasse [omas] a. mannfolkaktig, mann
haftig, homme [om] m. 1. menneske; de
couleur mulatt; les -s du Nord nordboerne;
le vieil det syndige m., den gamle Adam;
c’est le mensonge fait den skinnbarlige løgn.
2. mann(folk); (fait) voksen; (s’habiller)
en i mannsdrakt; étre å (m. inf.) være
mann for å, den m. som kan (vil) . . .; (vous
étes) mon min m., den m. jeg har bruk for;
(trouver) son en verdig motstander. 3. F
(ekte)mann, son hennes mann. 4. pl. menn,
folk, arbeidere. 5. (de foi) vasall. 6. X mann,
(menig) soldat; de pied infanterist. 7. .&.
mann, matros; les -s (du bord) mannskapet.
8. & des bois, sauvage orangutang.
homo|géne [omo|3æ-n] a. ensartet. -généité
[-3eneite] f. ensartethet. -logation [-logAsjo] f.,
jur. stadfestelse. -logue a. likeartet, tilsvarende.
-loguer [-loge] v., jur. stadfeste, -nyme [-nim]
a. & m. 1. enslydénde (ord), homonym. 2. (m.)
navn. -nymie [-nimi] f. likhet i lyd, navn.
honchets [’o|æ] m. pl. = jonchets.
hongr|e [’o-gr] a. & m. (cheval) vallak.
-ois [-wa] a. ungarsk; H- s. ungarer(inne).
honnéte [onæ-t] I. a. 1. rettskaffen, hederlig,
bra: homme; femme ærbar k. 2. høflig
(avec imot): homme —; vous étes trop
det er meget vennlig av Dem. 3. passende:
récompense—; —aisance godt utkomme. 11. m.
(det) passende, riktige, -té f. 1. hederlighet;
ærbarhet. 2. høflighet; høflighetsbevis, op
merksomhet. 3. det passende, sømmelighet.
honneur [ongr] m. 1. ære, se point (1.8); il
en est sorti å son han er kommet fra det med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
