Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - I ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 169 imbibition
I
I, i [i] m. i (bokstav); se point (I. 4).
iiamb|e [jÅ-b] m. 1. jambe. 2. pl. spottedikt.
-ique a. jambisk.
ibér|ien, -ique a. iberisk; Ia péninsule -ique
den pyreneiske halvø.
ibidem [ibidæm] av. (fork. ib., ibid.) samme
steds.
if m. 1. taks(tre). 2. illuminasjonsstillas.
igname [iNam] f. el. m. f. yams.
ignare [iNa-r] a. uvitende.
ign|é [ign|e] a. 1. ildaktig, ild-. 2. vulkansk.
-icole [-ikol] a. & s. ildtilbedende; i.-tilbeder.
-ition f. glød(ning). ./
ignoble [iNo(-)bl] a. uedel, lav, simpel. -^
ignomin|ie [iNomin|i] f. vanære, skjensel.
-ieux a. vanærende, forsmedelig.
ignor|ance [iNor-] f. uvitenhet; prétendre
cause d’- undskylde sig med u. -ant a. & s.
uvitende (pers.), -antin [-Åtæ] a. & m. (frére)
ignorantiner(munk). -antissime [-Åtisim] a.
ytterst uvitende. -é a. ukjent, -er v. ikke vite,
ikke kjenne; ne pas vite godt.
il, pl. ils [il, i] pr. m. 1. (for ord av hankjønn)
han, den, det. 2. (subj. ved upers. verb.) det:
pleut. 3. (foreløbig subj.) det, der: est arrivé
des malheurs; y a der er; il est se étre (I. 3).
ile [i(-)l] f. 0.; les I-s Antillene.
ilé|on, -um [-om] m. f tynntarm.
iliaque [iljak] a. I. hofte-. 11. tarm-.
illegal, pl. -aux, a. ulovlig, -ité f. ulovlighet.
illégitim|e [i(l)le3itim] I. a. urettmessig,
ulovlig; überettiget; uekte(født). 11. s. elsker
(inne); metresse, -ité f. urettmessighet, ulovlig
het; det å være uekte født.
illettré [i(l)lætre] a. & s. 1. ulærd, übelest,
udannet. 2. (pers.) som ikke kan lese.
illibéral, pl. -aux, a. 1. påholdende. 2. ikke
frisinnet, reaksjonær, -ité f. 1. kniping, knusling.
2. mangel p. frisinn.
illicite [i(l)lisit] a. utillatelig.
illico [iliko] av. straks, på flekken, illlmité a.
übegrenset. illisible [i(l)lizi(-)bl] a. uleselig.
illogique [i(l)k>3ik] a. ulogisk, selvmotsigende.
illumin|ateur [i(l)lymin-] m. 1. lysgiver. 2.
illuminerer, -atif a. oplysende. -ation f. op-,
belysning; illuminasjon; fg. (ogs.) innskytelse.
-é(e) s. illuminat, seer. -er v. op-, belyse (ogs.
fg.); illuminere, -isme m. illuminatlære.
illus|ion [i(l)lyz-] f. (sanse)bedrag, illusjon;
skuffelse; pl. (ogs.) blendverk; donner 1’- de
ligne skuffende, virke aldeles som; faire
illudere; faire å skuffe, bedra(ge). -oire a.
skuffende.
illustration [i(l)lystrAsjo] f. 1. forherligelse.
2. berømthet (ogs. pers.). 3. (tekst)forklaring;
oplysning. 4. illustrasjon, billede. illustr|e
[i(l)lystr] a. berømt, -er v. 1. gjøre berømt.
2. oplyse, forklare. 3. illustrere, -issime [-isim]
a. høivelbåren, -ærverdig.
Mot [ilo] m. liten ø. 2. isolert husgruppe.
ilot|e [ilot] m. helot; træl. -isme m. trældom.
imag|e [ima-3] f- billede (ogs. fg.); pl. (ogs.)
illustrerte blad(er); -s d’Épinal kolorerte bille
der; sage comme une meget snild, som et lys.
-é a. billedrik. -er I. v. forsyne (pryde) m.
billeder; illustrere. 11. m. (f. -ére) billedfabrikant,
-skjærer; -handler(ske). -erie [-ri] f. b.-fabrika
sjon, -forretning. imagin|able [ima3in-] a. tenke
lig, -aire a. innbilt; imaginær, -atif a. fantasi
full; opfinnsom; opfinnelses-. -ation f. 1. inn
bilningskraft, fantasi. 2. forestilling; innbilning;
innfall, -er v. 1. forestille sig, mene. 2. finne på.
3. s’- tenke sig; anta; innbille sig, la sig tenke.
imbécil|e [æbesil] a. & s. 1. åndssvak (pers.).
2. dum; fe. -lite f. 1. åndssvakhet. 2. dumhet.
imberbe [æbærb] a. skjeggløs; i uten skjegg
tråder.
imbib|er [æbib|e] v. gjennemvæte, -bløte; s’-
de suge inn; s’- (ogs.) pimpe, -ition f. innsuging.
ibis [ibis] m. ibis.
iceberg [isbærg] m. isfjell.
ic|elui [is|hu], pl. -eux, f. -elle(s), pr. (mest
jur.) denne, samme.
ichneumon [iknømS] m. & faraorotte.
ichtyo|colle [iktio|kol] f. fiskelim, husblas. -gra
phie f. fiskebeskrivelse. -logie f. f.-lære. -logiste
m. f.-kjenner. -phage [-fa-3] a. f.-etende. -saure
[-zot] m. f.-øgle.
ici [isi] av. her; hit; nu; c’est I’hdpital?
er ikke dette h.? d’- herfrå, fra nu av; (a.)
herværende; voir qc. d’- se n. for sig, forestille
stille sig n.; d’- å 8 jours om 8 d.; d’- a ce que
(fra nu av) inntil; jusqu’ hittil; par (ad)
denne vei; her. -bas av. her på jorden;
d’- (a.) jordisk.
icono|clasme [ikono|klasm] m. billedstorm.
-claste [-klast] m. b.-stormer. -graphe m.
b.-kjenner. -graphie f. 1. b.-beskrivelse. 2.
portrettsamling (bok), -graphique a. ikonogra
fisk. -låtre [-IA-tr] m. billeddyrker. -logie f.
b.-tydning. -phile [-fil] m. b.-elsker, -skjønner.
icosaédre [ikozaæ(-)dr] m. tyveflåtet legeme.
id. = idem.
ideal, pl. -aux I. a. 1. ideell, uvirkelig. 2. ideal,
fullkommen. 11. m. (pl. ogs. -s) ideal, forbillede.
-isation f. idealisering, -iser v. idealisere, -isme
m. idealisme, -iste I. a. idealistisk. 11. m. idealist.
-ité f. idealitet; pl. drømmerier, idée [ide] f. 1.
idé, forestilling, begrep (de om); on n’a pas
de man kan ikke tenke sig; avoir que inn
bille sig at; avoir une haute de h. høie tanker
om; j’ai une mauvaise de cela jeg tror det
ender galt; on n’a pas det er utrolig. 2. tanke;
en i tankene; venir å 1’- que falle på å; I’-
me vient jeg får det innfall, det faller mig inn;
on ne m’6tera pas de 1’- que jeg kan ikke få
annet i mitt hode enn at. 3. mening, anskuelse.
4. (ren) innbilning; il se fait (el. se forge) des -s
han setter sig så meget i hodet. 5. utkast, skisse.
6. (en) liten smule, antydning.
idem [idæm] av. likeså, ditto.
ident|ification [idÅt|ifikAsjo] f. identifisering.
-ifier [-fje] v. gjøre identisk, ensbetydende;
s’- avec gjøre sig til ett med; falle sammen med.
-ique a. identisk, ens, (ganske) lik (å med).
-ité f. identitet, ensartethet; pieces d’- legiti
masjonspapirer.
idéo|logie [ideo-] f. begrepslære. -logique a.
ideologisk, -logiste, -logue m. 1. ideolog. 2.
teoretiker; svermer.
ides [i(-)d] f. pl. idus (romersk kalenderdag).
idi|omatique [idj|omatik] a. idiomatisk, -orne
[-o-m] m. 1. idiom, sprog (eiendommelig for et
folk). 2. dialekt, målføre.
idiosyncrasie [idjosækrazi] f. idiosynkrasi.
idi|ot [idj-], -ote I. a. åndssvak; tåpelig. 11. s.
idiot; fe. idio|tie [idjo|si] f. åndssvakhet; dumhet.
-tisme m. sprogeiendommelighet.
idolåtr[e [idolA-tr] a. & s. avgudsdyrkende;
avguds-; a.-dyrker; fg. de forgapt i. -er v.
forgude, -ie f. avgudsdyrkelse; forgudelse.
idole [idol] f. avgudsbillede; avgud; fg. ogs.
(livløs) dukke.
idyll|e [idil] f. idyll, -ique a. idyllisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
