Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - légaliser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
legaliser 187 levée
f. legalisering, rettsbekreftelse. -iser v. 1. legali
sere, bekrefte rettslig. 2. gjøre lovlig, -ité f.
lovlighet, lovmessighet.
legat [lega] m. legat (pavelig gesandt, statt
holder).
légataire [legatæ-r] s. legatar, arving (ifølge
testament).
légation [legAsjo] f. 1. gesandtskap(s-bygning).
2. (pavelig) legats verdighet.
lege [læ-3] a. .& tom (om skib).
lég|endaire [le3|Ådæ-r] I. a. legende-; sagn-.
11. m. 1. 1.-, s.-skriver. 2. 1.-, s.-samling. -ende
[-Å-d] f. 1. legende. 2. sagn. 2. kjedelig remse.
4. (mynt)innskrift. 5. tekst. (und. billeder, p.
landkart).
leger [le3e] a. 1. lett (mots. tung); (om drikk:)
tynn; taille -ére slank figur. 2. lett, übetydelig:
-ére blessure, offense. 3. lett(sindig), flyktig;
lettferdig. 4. lett (i bevegelser): infanterie,
cavalerie -ére; de voiles lettseilende; de
rames lett å ro. 5. lett, utvungen; avoir la
main -ére være lett på hånden, fare lempelig
frem; de la main snar til å bruke nevene;
avoir la voix -ére synge m. letthet. 6. de
dårlig forsynt med; d’esprit svakt begavet.
7. åla -ére (av.) lett; lettsindig. légére|ment
[legær-] av. lett; lettsindig, tankeløst; en smule:
sot. -té f. 1. letthet (liten vekt). 2. übetyde
lighet, liten betydning: d’une faute. 3. lett
sindighet, flyktighet; lettferdighet. 4. letthet,
utvungenhet; de main smidighet, ferdighet
(i å bruke hånden).
légiférer [le3ifere] v. gi lover.
légi|on [le3J-] f. 1. (romersk) legion. 2. regiment
(av gendarmeri, borgervæbning); étrangére
fremmedlegion; d’honneur æreslegion (fr.
orden). 3. (hær)skare, mengde, -onnaire m. 1.
(romersk) legionssoldat. 2. medlem av æres
legionen.
législjateur, -atrice [le3isl-] s. & a. 1. lov
giver (inne); lovgivende. 2. medlem av lov
givende forsamling, -atif a. lovgivende; lov
givnings-; corps deputertkammer, -ation f.
lovgivning; lover, -ature [-atyr] f. 1. lovgiv
ningsmakt. 2. lovgivende forsamling. légiste
[le3ist] m. & a. rettslærd; lovkyndig.
légitim|ation [le3itim-] f. legitimasjon; det å
lyse uekte barn i kull og kjønn, -e [-] a. 1. lov-,
rettmessig; enfant ekte(født) b.; maladie
regelmessig forløpende s. 2. billig, rimelig,
rettferdig, -ement [-mi] 1. lov-, rettmessig.
2. med god grunn, -er v. 1. legitimere, lyse i
kull og kjønn. 2. rettferdiggjøre, undskylde.
-iste s. & a. legitimist; legitimistisk. -ité f. 1.
lov-, rettmessighet; berettigelse. 2. ekte fødsel.
3. legitimitet, arvelighetsprinsipp (for tron
følgen).
legs [læ] m. legat; (fg.) arv. léguer [lege]"V.
testamentere; fg. la gå i arv.
légum|e [legym] m. 1. kjøkkenvekst; pl.
grønnsaker. 2. F (gros) mektig, fremtre
dende mann; matador, -ier I. a. grønnsak-;
jardin kjøkkenhave. 11. m. asjett til grønn
saker. -ineux a. belg(frukt)-. -ineuse f. belg
plante.
lemme [læm] m. ty hjelpesetning.
lendemain [lÅdmæ] m. følgende (næste) dag;
le de, que dagen efter . . ~ efter at; du jour
au fra den ene d. til den andre; med kort
mellemrum.
lendit [lÅdi] m. idrettsstevne (for skoler).
lendore [lÅdo-r] s. & a. dorsk (pers.); syvsover.
léni|fier [-fje] v. lindre, -tif a. & m. lindrende
(middel); fg. lindring.
lent [IÅ] a. langsom; fiévre -e snikende f.
lente [lÅ4] f. lusegg; pl. gnidder.
lenteur [lÅto-r] f. langsomhet; pl. (ogs.) vid
løftigheter; d’esprit langsom fatteevne.
lent|iculaire [lÅt|ikylæT] a. linseformet; linse-.
-ille f-i(-)j] i. 1. 4 linse; d’eau andemat. 2.
(fysikk) linse. 3. fregne.
lentisque [lXtisk] m. $ mastikstre.
léonin [leonæ] a. I. løve-; contrat k. i
hvilken en (nogen) forbeholder sig løvens del.
11. (vers) leoninsk.
leopard [leopa-r] m. & leopard.
lépre [læ(-)pr] f. spedalskhet. lépr|eux a. & s.
spedalsk, -oserie [-ozri] f. hospital for spedalske.
lequel [l(o)kæl], f. laquelle, pl. lesquel(le)s, pr.
hvilken, hvem (relativt og spørrende); l’homme
pour le bonheur duquel (for hvis lykke) je
travaille.
les [le] best. artikkel & pr. (pl.) se le.
lese [læ-z] a. f. (bare i sm.stn.) krenket; crime
de forbrytelse imot . . .; crime de -majesté
majestetsforbrytelse. leser [leze] v. krenke;
skade, ledere.
lésinje [lezin] f. knusleri. -er v. knusle, knipe.
-erie [-ri] f. kniperi, smålighet.
lésion [lezjS] f. beskadigelse, lesjon; urett.
lesquel(le)s [lekæl] pr. (pl.) se lequel.
less|ivage [læs|iva-3] m- *• utluting. 2. rib
bing (i spill); utsalg til nedsatt pris. -ive f. 1.
lut; mettre å la bøke, vaske med 1. 2. (lut)-
vask; vasketøi; faire la bøke, ha storvask;
faire la du Gascon snu sin skitne skjorte.
3. utskylling, -rensing. 4. = ivage (2). -iver
[-ive] v. 1. utlute; bøke, vaske (m. lut). 2. F
seige (ut).
lest [læst] m. ballast, -age m. ballasting.
leste [læst] a. 1. vever, rask, rapp, hurtig,
lett; avoir la main være løs p. neven. 2. lett
(klædning). 3. flott (altfor) fri.
lest|er [læst-] v. ta inn ballast; F fylle, -eur m.
1. (ogs. a.) (bateur) ballastpram. 2. ballast
lemper.
létharg|ie [letar3-] f. skinndød; sovesyke;
dvale (ogs. fg.). -ique a. letargisk; dødlignende;
skinndød (ogs. s.); fg. dorsk; søvndyssende.
léthifére [letifæ-r] a. dødbringende, drepende.
letton [lætS] a. lettisk; L- s. letter.
lettr|e [lætr] f. 1. bokstav; ogs. fg. ( = bokstave
lig betydning); en toutes -s (skrevet) helt ut,
med bokst.; rent ut; sot en trois -s en stor tosk;
aider å la forbedre teksten (meningen); å
la —, au pied de la bokstavelig; ordrett.
2. (typ.) type; skrift; å queue b. som går
ned under linjen. 3. brev, skrivelse; diplom,
bevis; de marque kaperbrev; de mer
sjøpass; -s royaux kgl. skrivelser (resolusjoner);
j (de change) veksel. 4. pl. -s litterær dan
nelse; (belles) -s (skjønne, filosofisk-historiske)
videnskaper, litteratur; homme, femme (pl.
gens) de -s litterat, forfatter(inne); les -s
sacrées, saintes -s den hellige skrift. 5. tittel
(under billede); épreuve avant la avtrykk
før tittelen settes på. -é a. & s. litterært,
videnskapelig dannet. -ine f. henvisningsbok
stav.
leuir [l6-r] pr. I. (dativ) (til, for) dem. 11.
(foran subst.: —, pl. -s; m. underforstått subst.:
le —, la —, les -s) deres, sine.
leurr|e [l6-r] m. lokkemat (mest fg.); kunstig
agn. -er v. lokke (de med); se de smigre sig
med.
lev|ain [l(o)v|æ] m. surdeig; fg. spire (til n.);
(pain) sans usyret; doux ølgjær. -ant I. a.
soleil opgående s. (ogs. fg.); øst. 11. m. mor
gensol; øst; le L- Østerland; Levanten. -antin
[-Åtæ] I. a. østerlandsk; L- s. østerlender. 11. m.
fransk sjømann som fårer på Levanten. -antine
f-Åtin] f. levantin (silketøi). -é m. 1. = -er
(11. 2). 2. J- optakt. 3. = -er (11. 4). 4. se assis
(II). -ée f. 1. .& reising (av spanter). 2. utbæring:
d’un corps (lik); optaing (av planter);
(des lettres) tømming av postkasse, brevene i
p.k. 3. ophevelse (f. eks. av beleiring, arrest);
avslutning (av møte). 4. innkreving (av skatter).
5. innhøsting; høst, grøde. 6. utskriving (av
mannskap); reisning (av hær); de boucliers
reisning, opstand. 7. avskjæring (av tøi, glass);
(avskåret) stykke tøi; glassplate. 8. demning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
