Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - médailliste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
médailliste 203 memento
medalje-, myntskap; rsamling. -iste s. mynt
kjenner, -samler. -on m. 1. stor medalje. 2.
medaljong (ogs. j*S). 3. F popo (podeks).
médec|in [mæts-] m. læge (ogs. fg.); femme
kvinnelig 1.; ordinaire (du roi) livi.; X
(-)major sanitetsmajor; aide-major sani
tetskaptein; des morts læge som skal gi
dødsattest, -ine f. 1. lægevidenskap, -kunst,
medisin; se docteur (2); legale rettslæge
videnskap. 2. lægemiddel, medisin; avførings
middel; de cheval hestekur. 3. (fg.) læge
middel, -dom. -iner v. gi medisin.
médijal [medj-], pl. -aux, a. midt i et ord, i
innlyd. -an [-Å] a. som er i midten, midt-,
mellem-. -ante f. J- mediant. -at a. middelbar.
-ateur, -atrice s. & a. megler(ske), mellem
mann, meglende. -ation f. megling.
médicjal [medik-], pl. -aux a. medisinsk, læge
se matiére (1). médicamen|t [medikamÅ] m. 1.
lægemiddel, medikament. 2. F utålelig pers.
-taire [-tæ-r] a. medikament-, farmasøitisk. -ter
[-te] v. foreskrive (gi) medikamenter, kurere på.
-teux [-tø] a. lægende. médi|cation [-kAsjo] f.
medisinsk behandling, -cinal [-sinal], pl. -aux,
a. lægende, helbredende.
mediocr|e [medjokr] I. a. middelmåtig, mid
dels. 11. m. (det) middelmåtige, -ité f. 1. middel
måtighet (ogs. pers.). 2. jevne kår. 3. middelvei,
måtehold.
médique [medik] a. medisk, fra Media.
médire [medi-r] v. (de q.) snakke vondt
(om en), baktale (en). médis|ance [mediz-] f.
baktalelse, (ondskapsfull) sladder, -ant I. a.
baktalersk, giftig (om pers., tale). 11. s. bak
taler(ske).
médit|atif a. tenksom, grublende. -ation f.
ettertanke; -tenksomhet, grubling; betraktning,
overveielse. -er v. 1. gruble, grunde, tenke,
gjøre betraktninger (sur over). 2. overtenke,
-veie, grunde over; tenke på, pønse på, ha i
sinne.
méditerran|é [meditæ(r)ran-] a. & f. omgitt
av land; (nier) -e innhav; la (mer) M-e Middel
havet, -éen [-eæ] a. Middelhavs-.
méd|ium [-jom] m. 1. J" (stemmes) mellem
toner. 2. (spiritistisk) medium, -ius [-jy(-)s] m.
langfinger.
médoc [medok] m. medoc(vin).
médullaire [medyllæ-r] a. marg-.
médusie [medy-z] f. medusa, gople, manet.
-er v. forstene, lamslå.
meeting [mitæ(-)g] m. møte, forsamling.
méfait [mefæ] m. misgjerning, ugjerning, for
brytelse.
méfi|ance [mefj-] f. mistro(iskhet), mistenksom
het. -ant a. mistroisk. -er v. se mistro (de q.
en), ha mistillit (de til); vokte sig, ta sig i vare
(de for).
mégalomanie [megalomani] f. stormanns
galskap.
mégarde [megard] f. par av vanvare.
mégére [mesæ-r] f. megære, furie.
még|ie [me3-] f. hvitgarving. -ir, mégiss|er
[me3is-] v. hvitgarve. -erie [-ri] f. 1. = mégie.
2. handel m. hvitgarvet lær. -ier, -iére s. hvit
garver(ske).
mégo(t) [mego] m. F cigarstump.
meilleur [mæjo-r] I. a. bedre; se heure (5);
(m. best. art. el. poss. pron.) best(e). 11. av.
il fait det er (el. man har det) bedre; det er b.
vær. 111. m. le det beste; du (av) den beste
vin; du de mon cæur (åme) hjertelig (inderlig)
gjerne.
mélancol|ie [melÅkol-] f. tungsinn, -sindighet,
melankoli; sørgmodighet, vemod, -ique a. & s.
tungsindig, melankolsk (pers.); sørgmodig, ve
modig.
mélang|e [melÅ-3] m. 1. blanding; faire le
de blande; sans üblandet, ren. 2. (rase)-
blanding, -krysning. 3. blandet forsamling. 4.
pl. (litterære) blandinger, blandede skrifter.
-er v. blande; de ... et de .. . sammensette
av . . . og . . .
melasse [melas] f. melasse, (sukker)sirup; F
(tomber dans) la komme i knipe, ha store
tap.
mél|ée [mæl-] f. 1. håndgemeng, kamptummel;
slagsmål. 2. sammenstimling, sverm. 3. ord
strid. 4. sammenstøt (av interesser), -er v. 1.
blande (til ett); fg. forene, -binde (å, avec med).
2. blande (sammen), bringe i ulage, sammen
filtre; floke (garn); blande (vin); les cartes
blande kortene; (ogs. fg.); une serrure
få en 1. i baklås; avoir les dents -ées, la langue
-ée vavle (i drukkenskap). 3. forbytte. 4.
dans blande inn i; q. å, dans qc. innblande en,
dra en inn, rote en inn in.; son mot legge
et ord med i laget. 5. se blande sig (dans,
parmi i, imellem); komme i håndgemeng;
filtre sig sammen; (om dyr) parre sig; se å
blande sig (inn) i; se de blande sig i, innlate
sig på, befatte sig med, gi sig av med, arbeide
på, passe (n.); de quoi vous -ez-vous? hvad
blander De Dem i? hvad kommer det Dem ved?
-es-vous de faires! pass Deres egne saker
(Dem seiv)!
méléze [melæ-z] m. ty lerketre.
mélilot [melilo] m. ty honningkløver.
méli-mélo m. sammensurium, broket blanding.
mélinite [melinit] f. melinitt (sprengstoff).
melisse [melis] f. ty tusenfryd.
mellifére [mællifæ-r] a. honningydende.
mélod|ie [melod-] f. melodi; velklang, -lyd.
-ieux a. melodisk, melodiøs; velklingende.
-ique a. melodisk. mélodram|atique [melodram-]
a. melodramatisk, -e [-] m. 1. melodrama.
2. folkekomedie, spetakkelstykke. méloman|e
[meloman] s. & a. lidenskapelig musikkelsker;
musikkgal (pers.), -ie f. musikklidenskap.
mel|on [m(o)l-] m. 1. ty melon; commun,
brodé nettm.; d’eau vannm. 2. (chapeau)
rund hatt, «skalke 3. F officerselev, -spire.
4. F grøthode. -onniére f. melonbed, -mark.
mélo|pée [melojpe] f. 1. musikkledsagelse (til
deklamasjon); recitativ. 2. melodi, -plaste [-plast]
m. notetavle.
mémar|chure [-Jy-r] f. (hests) forstuving av
foten.
membran|e [mÅbran] f. "f & ty membran,
hinne, -eux a. hinneaktig.
membr|e [mÅ-br] m. 1. lem, ledemot. 2. med
lem. 3. O ledd. 4. gr. (setnings)ledd. 5. •v/ (hver)
side (av ligning). 6. & (spant)stykke. -é a.
bien (fortement) m. veldannede (sterke)
lemmer, vel(sterk)bygget. -u a. & s. svær
lemmet (pers.), -ure f. 1. (samtlige) lemmer;
legemsbygning. 2. T ramme, innfatning. 3.
favneramme, -mål. 4. & spanter.
méme [mæ-m] I. pr. a. 1. (foran subst. med art.
el. annet bestemmelsesord; i korte angivelser ut.
bestemmelsesord) samme; (la) réponse (det)
samme svar; en temps p. samme t.; la
chose det samme; un (seul et) en og samme;
une seule et chose et og det s. 2. (eft. subst. el.
knyttet m. bindestrek t. pers. pron.) selv(e);
la vertu selve dyden; d. seiv, den personifi
serte d.; les rois (eux-)-s selv(e) kongene; le
l’ai fait moi jeg har gjort det seiv; un autre
moi mitt annet jeg; de soi av sig seiv,
av egen drift, frivillig; cela nettop det;
ce soir ennu i a. 11. av. 1. (F que) seiv,
endog(så); (et) ja (endog), og det; pas
ikke engang. 2. (tout de) p. (ganske) samme
måte, likeså; tout de allikevel; de que
likesom; de que ... de likesom . . . således.
3. å like, direkte (av), av selve . . .; boire
å la bouteille drikke av f.; étre (mettre) å
de være (sette) i stand til å. 111. pr. s. 1. le,
la (les -s) den (de) samme. 2. le det samme;
cela revient au det kommer ut p. ett; faire
q. au narre en. r i
memento [memæto] m. 1. merke (for å huske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
