Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - mortadelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mortadelle 215 moufle
mortadelle [mortadæl] f. (bologneser)pølse.
mortais|e [mortæ-z] f. (tapp)hull. -er v.
skjære, bore tapphull (qc. i n.).
mortalité [mortalite] f. dødelighet (ogs. =
antall av dødsfall).
mort-bois m. unyttig (übrukelig) tre (mots.
gagntre). morte-eau [morto] f. & laveste vann
stand.
mort|el [mort-] a. 1. (ogs. s.) dødelig (pers.);
menneske. 2. dødelig, dødbi ingende; døds-:
ennemi —; fryktelig; F drepende, kjedelig,
utålelig (lang), -ellement av. dødelig: blesser—;
haiir hate t. døden; ennuyeux drepende
(kjedelig); s’ennuyer kjede sig t. døde.
morte-saison [mortosæzo] f. se mort2 (I. 5).
mort-gage m., jur. brukelig pant.
mortier [mortje] m. 1. morter; stampetrau.
2. (rettsformanns) hue, barett, (president å)
parlaments-, rettsformann, 3. X mørser.
4. mørtel.
mortif|ére [mortif-] a. dødbringende. -ication
f. 1. det at kjøtt blir mørt; "f forråtnelse.
2. rel. spegelse; tukting, prøvelse. 3. ydmykelse,
krenkelse, -ier v. 1. gjøre (kjøtt) mørt; f
bringe forråtnelse i. 2. speke, døde; tukte. 3.
ydmyke, krenke, mort-ne a. & s. dødfødt (barn).
mortuaire [mortqæ-r] I. a. døds-, lik-, begravelses-,
sørge-; domiclle, maison sørgehus; dépdt
likhus, -kapell: acte dødsattest; se extrait
(2). 11. f. dødsliste, dødelighetsstatistikk.
morue [mory] f. (franche) skrei; (petite)
torsk; salée, verte saltet torsk; séche
tørrfisk; plate klippfisk; huile de foie de
(torske)-levertran; se queue (I. 1); (gate)tøs.
morv|e [morv] f. 1. snive. 2. snørr, (nese)slim.
-eux I. a. 1. snivet. 2. snørret; pui se sent
se mouche den som føler sig truffet, kan ta det
til sig. 11. s. snørret unge; hvalp, jypling.
mosaiquel [mozaik] I. f. mosaikk; fg. (ogs.)
broket blanding. 11. a. mosaikk-.
mosa[i’que2 [moza-] a. mosaisk, -isme m.
mosaisme, mosaisk lære.
mosaitste [mozaist] m. & a. mosaikkarbeider;
mosaikk-.
mosquée [moske] f. moské (muhamedansk
tempel).
mot [mo] m. 1. (enkelt) ord; glose; uttrykk;
consacré stående (uttrykk); se propre (I. 2),
sacramentel; -s gras stygge (sjofle) o.; gros
grovt o.; ukvemsord; grands -s store (skrytende
el. høitravende) o.; le grand det store (av
gjørende) o.; -s de gueule grovheter, slibrig
heter; å [motamo], pour o. for 0.,
o. til annet; ordrett; un å en ordrett
oversettelse; faire le å oversette ordrett.
2. ord, ytring, bemerkning; å ce ved (med)
dette o.; en un (somme en cent, en mille)
m. ett o.; kort og godt; mon dernler (ogs.)
min nøieste pris; au dernier ut. pruting;
se bas (I. 3); le premier (ogs.) det mest
elementære; il n’en sait pas le premier han
har ikke begrep om det. å -s couverts forblom
met, gåtefullt; (bon) vittighet; faire des
-s si vittigheter; le pour rire en spøk, n.
morsomt, det morsomme; avoir (trouver) tou
jours le pour rire alltid ha en spøk p. rede
hand; avoir des (quelques) -s trette; compter
ses -s tale langsomt, veie sine o.; dire deux
-s å une bouteille smake litt p. en f.; dire,
mettre, placer son si sin mening, gi sitt ord
med (i laget); ne dire (sonner, souffler)
ikke si (mæle) et o.; se consentir, toucher,
trainer: quand les -s sont dits, l’eau bénite
est faite når man har sagt a, må man også si
b. 3. (tomt) ord, (blott og bar) talemåte: ce
(ne) sont (que) des -s. 4. tankesprog; bevinget
ord; berømt ord (ytring). 5. (gates) løsning;
forklaring, sammenheng; se fin2 (I. 7); le
du passé fortidens hemmelighet (gåte). 6.
(d’ordre) parole, løsen, feltrop, de passe
parol(e) (i foreninger); (fg.) avoir le (ha greie
på hvad der skal gjøres); se donner- le gjøre
avtale, bli enige (de om å).
motet [motæ] m. motett (kirkelig sangstykke).
mo|teur [mo-, mo-], -trice I. s. 1. ophavs
mann. 2. (m.) drivkraft, -hjul (ogs. fg.); motor.
11. a. bevegende, bevegelses-, driv-; roue motrice
bakhjul på sykkel, motif [motif] m. 1. (beveg)-
grunn, (for)anledning, motiv; jur. motiv; pl.
(ogs.) premisser; F pour le bon med reelle
hensikter. 2. (i kunst) motiv, emne; J motiv,
tema. mo|tion [ mo-, mo-] f. forslag (i en for
samling); faire une stille et forsl. motiver
[motive] p. 1. begrunne, motivere. 2. foranledige,
tjene som grunn til.
moto|culture [moto|kylty-r, moto-] f. motor
drift (i gardsbruk), -cycle [-sikl] m.; -cyclette
[-siklæt] f. motorsykkel.
motte [mot] f. 1. haug, bakke. 2. (jord)klump;
tue de gazon gresstorv; (planter) en
med klump (v. roten). 3. stykke: de beurre:
(å bruler) brennetorv; poussier de -s torvstrø.
motus [moty(-)s] hyss! ikke et ord!
mou [mu] I. a. (foran bok. og st. h:) mol, f.
molle [mol] bløt; fg. (ogs.) slapp, vek, kraftløs;
bløtaktig, kjælen; & (om vær, vind) varm og
fuktig; .& (om vind) løi; (om sjø) blikkstille;
(om tau) slakt. 11. 1. m. det bløte. 2. lungen
(av slakt).
mouchjard [mu/-], -arde, s. (politi)spion.
-arder [-arde] v. (ut)spionere. mouche [mu/]
f. 1. flue; bleue (de la viande), å viande
spyf.; cantharide, d’Espagne spansk f.;
å miel bi; pattes de flueben; fg. gnidret
skrift, kråketær; la lui monte å la tete, il
prend la —, il est piqué de quelque han
blir støtt, sint (for ingenting); quelle le
pique hvad går det av ham? tendre å la —,
aux -s meget pirrelig, sår. tuer les -s å quinze
pas ha vond ande; se cheval (1), coche (II),
gober (1). 2. (kunstig) flue (t. fiske). 3. (politi
spion; snyltegjest; fine slu pers., rev. 4. .&.
(d’escadre) aviso(skib); (bateau) liten
dampbåt. 5. skjønnhetsplett, -plaster; (trekk
plaster. 6. flekk, søleskvett; prikk (i mønster);
blink, centrum (i skive) faire treffe blinken.
7. fipp. 8. dopp, knapp (p. florett).
mouch|er [mu/-] v. 1. pusse, snyte (nese,
lys); q. (fg.) gi en skrubb, il ne se -e pas du
coude, du pied han er ikke borte, ikke nogen
dumrian; du temps qu’on se -ait sur la manene
i (de gode) gamle dager. 2. få (n.) ut av nesen
(v. å pusse den), -eronl [-ro] m. (lyse)tande.
mouch|eron2 [mu/|rs] m. mygg; F guttunge,
pjokk, -eté [-te] part. (av -eter) & a. flekket,
prikket, spettet, droplet; blé korn med rust
på. -eter [-te] v. 1. lage prikker (spetter) i (tøi);
gjøre spettet; flekke. 2. sette dopp på. 3. (om
blomst) bli spettet.
mouchette [mu/æt] f. 1. (paire de) -s lysesaks.
2. £j fremspringende kant (p. gesims). 3. liste
høvel.
moucheture [mu/ty-r] f. 1. prikk (i mønster);
tegning, dropler (på dyr). 2. brand, rust (på korn).
mouch|eur [mu/-], -euse, s. 1. en som stadig
pusser nesen. 2. lysepusser. -oir m. 1. (lomme-,
hals-, hode)tørklæ; jeter le å la sitt valg
falle på (en kvinne). 2. £j en skrått, -ure
f. 1. det en pusser ut av nesen, snørr. 2. avklippet
(lyse)tande.
moudre [mu-dr] v. (se ogs. moulu) male (p.
kvern); knuse; (en grosse) skre, grøpe;
du poivre (fg.) slepe sig frem; (de coups)
mørbanke; il viendra å mon moulin han
kommer nok t. å trenge til mig.
moue [mu] f. trut, grimase (m. munnen)
faire la (å) sette trut, mule, furte, se surt (til).
mouette [mwæt, mwat] f. & måke.
moufette [mufæt] f. = mofette.
moufle [mufl] I. f. el. m. 1. vante, vott. 2.
talje. 3. (mur)anker. 11. m. ovn til porselens
brenning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
