Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - payse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
payse 241 pélerinage
rie [-anri] f. 1. bondestand, -liv. 2. bondeskildring.
payse [pe(j)iz] f. se pays (II).
péag|e [pea-3] m. 1. bom-, bropenger. 2. bom
hus. -er, -ére I. s. bommann, -kone. 11. a. bom-,
bro-, toll-.
peau, pl. -x, [po] f. 1. hud, skinn; belg, ham;
se os (1); (-)rouge rødhud (indianer); gras
å pleine smellfet; faire neuve få ny hud;
skifte ham (ogs. fg.); il mourra dans sa —, ne
changera jamais de han blir aldri bedre,
er uforbederlig; il mourra dans la d’un . . .
han er og blir en . . .; se renard (1); ne pas
tenir (durer) dans sa gå ut av sitt gode
skinn. 2. pl. (hud)folder. 3. skinn, lær. 4. sene
(i kjøtt). 5. (frukters) skall, hinne. 6. snerk,
hinne (p. væsker). -rouge s. se peau (1).
peauss|erie [pos|ri] f. hvit garving; lærhandel,
-varer, -ier, -iére s. hvitgarver; lærhandler.
pec [pæk] a. & m. hareng spekesild.
pecca|dille [pæ(k)ka|di(-)j] f. liten synd, feil.
-vi m. syndsbekjennelse.
péche [pæ-J] f. I. fersken. 11. 1. fiskeri, fiske;
å la ligne snørefiske; du hareng, des
perles silde-, perlefiske; aux écrevisses
krepsefangst. 2. fangst.
péchjé [pej1-] m. synd; pour les -s de q. for
ens synders skyld; capital, mortel dødssynd;
dire de q. les sept -s mortels si de verste ting
om en; å tout miséricorde der er tilgivelse
for enhver s. -er v. synde; feile, støte an; være
mangelfull (par i); par trop de vise altfor
stor . . .; il ne péche pas par la det er ikke hans
svake side; (ce raisonnement) péche par la
base er grunnfalsk; autant péche celui qui
tient le sac que celui qui met dedans (I’empli)
heleren er ikke bedre enn stjeleren.
pécherl [pæ/e] m. ferskentre.
péch|er2 [pæj-] v. 1. fiske; å la ligne f.
med snøre; un étang utfiske en dam; F
au plat lange t. fatet. 2. fiske op, dra op (av
vannet). 3. F fiske, få tak i, hole; on a-t-il -é
cela hvor har han snuset op det? -erie [-ri]
f. fiskeplass, f.vær, fiskeri, -eur, -euse I. s.
fisker(kone, jente); å la ligne snørefisker.
11. a. fisker-, fiske-; båtiment fiskeskøite.
péch|eur [pej1-], -eresse [-ræs], s. &a. synder
(inne); syndefull, pécore [peko-r] f. fe(hue).
pector|al [pæktor-] a. (& m.) bryst-; (muscle)
brystmuskel.
pécul|at [pekyl-] m. kassesvik, underslep. -e
[-] m. sparepenger.
pécuniaire [pekynjæ-r] a. penge-, pekuniær.
pédag|ogie [-03i] f. pedagogikk, opdragelses
lære, -kunst, -ogique [-03ik] a. pedagogisk.
-ogue [-o(-)g] I. m. pedagog. 11. a. = -ogique.
pédal|e [pedal] f. pedal, -er v. trå pedalene,
kjøre (på sykkel), sykle. d’accélérateur
gasspedal.
péd|ant, -ante I. s. pedant. 11. a. pedantisk,
smålig, stiv, åndeløs. pédantjerie [pedÅt|ri] f.
pedanteri, smålighet. -esque I. a. = pedant
(II). 11. m. det pedantiske, -isme m. pedanteri.
pédestre [pedæstr] a. til fots, fot-.
pédiculaire [pedikylær] I. a. maladie luse
syke. 11. f. $ iglegras.
pédi|cule m. $ & & stilk, -culé [-kyle] a.
stilket. -cure [-ky-r] I. s. fotlæge, liktornoperatør.
11. a. fot(pleie)-, liktorn-, -luve [-ly-v] m. f
fotbad. pédonculje [pedokyl] m. f, & & Jf
stilk, -é a. stilket.
peign|age [pæN-] m. kjemming, hekling,
karding, -e [-] m. 1. (greie)kam; å chignon
nakkekam; fin finkam; donner un coup de
å greie (en) litt; F pryle (en); greie, få orden
på; sale comme un skitten, fæl. 2. hekle,
karde; (vever)kam; (malers) kam (t. ådring).
3. pigger (p. gitter), -é part. & a. kjemmet,
greid; fg. (ogs. m.) slikket (stil); bien (fg.)
ordentlig, vel holdt; mal (ogs. s.) uflidd,
lurvet (pers.), -ée f. 1. en kam full (ull), et tak
med kammen. 2. drakt pryl. -er v. (se ogs. -é).
16 Fransk-norsk.
1. kjemme, greie. 2. fg. file, utpensle. 3. tampe,
pryle. 4. kjemme, karde (ull); hekle. 5. se
kjemme, greie sig; pusse sig (om dyr); komme
i bårene p. hv. -eur, -euse s. 1. karder; hekler.
2. (m.) kardevalse. 3. (f.) karde-, heklemaskin.
-ier m. kammaker. -oir m. friserkåpe; bade
kåpe; slåbrok; morgenkjole. -ures f. pl. av
greid hår.
peindre [pæ-dr] v. 1. male, bemale; dekorere,
kolorere; en gris male grå; se (ogs.)
sminke sig. 2. poet. gi farveskjær, smykke.
3. male, avbilde; å I’huile male i olje; étre
(fait) å fortjene å bli malt, være billedskjønn.
4. skildre, beskrive, freinstille; male, uttrykke;
cela peint l’homme det gir et godt billede av
ham, er betegnende for ham; se (ogs.) tre(de)
(klart) frem; se q., qc. forestille, tenke sig
en, n.
peine [pæ(-)n] f. 1. straff; porter la de
bøte for; sous de mort, de la vie und. døds
straff; åme en sjel som pines (i skjærsilden,
helvete); (étre) comme une ame en forpint,
i nød. 2. sorg, smerte, nød; bekymring, uro,
forlegenhet; faire de la gjøre (volde) sorg;
faire vekke medynk; vous me faites (grande)
jeg synes meget synd på Dem; cet homme
fait å voir det er en ynk å se den m.; (étre)
en (de) urolig (over, for), forlegen (for);
mettre (se mettre) en gjøre (bli) urolig,
engstelig (de over, for); (tomber) dans la
(komme) i nød. 3. møie, bryderi, anstrengelse,
umak; homme (pl. gens) de arbeidsmann;
voilå pour votre der har De n. for bryderiet,
drikkepenger; pour votre d’avoir som lønn,
t. gjengjeld (el. straff) fordi De har; perdre
(en étre pour) sa spille (ha spilt) sin umak;
se plaindre (3), regretter (1); prendre, se don
ner de la gjøre sig u., anstrenge sig; donnez
vous, prenez la de (ogs.) vær så snild å;
ce n’est pas, cela n’en vaut pas la det er ikke
umaken verdt. 4. vanskelighet, besvær; avoir
(de la) å h. ondt for å; avec vanskelig;
nødig; sans lett; gjerne; å m. vanskelig
het; knapt nok, neppe (. . . que før); (c’est) å
si det er knapt nok at. peiner [pæne] v. 1.
bedrøve, volde sorg. 2. anstrenge. 3. fg. file,
utarbeide for meget. 4. slite, anstrenge sig.
5. å lide ved, ikke like å. 6. (om bjelke)
bære (for meget), gi sig.
peintr|e [pæ-tr] m. 1. måler (handverker el.
kunstner); (femme) malerinne; en båti
ments bygningsmaler; en lettres skiltmaler;
F (sur macadam) gatefeier. 2. skildrer,
fremstiller. -esse f. porselensmalerske. peintur
age [pætyra-3] m. 1. malerarbeid, maling. 2.
smøreri. peintur|e [pæty-r] f. 1. malerarbeid,
maling. 2. malerkunst (ogs. art de la —); maleri,
billede; å l’huile oljemåleri; en verre
glassmaleri; en malt; (fg.) uvirkelig, tilsyne
latende; pas (méme) en ikke p. nogen måte.
3. fg. billede, skildring, fremstilling. -er v. 1.
male, stryke (m. farve). 2. bemale; smøre op.
-eur m. 1. veggemaler. 2. klattmaler.
péjo|ratif [pe3o-] a. forringende, nedsettende.
pékin [pekæ] m. 1. pekingsilke. 2. F civilist;
stabeis.
pel|ade [p(p)l-] f. f håravfall, -age m. lett
(hårfarve), hårklædning.
pelargonium [pelargonjom] m. <?> pelargonium.
pélasg|ien [pelas3-], -ique, a. pelasgisk.
pele [p(o)le] I. part. (se peler). 11. a. skallet,
naken. 111. m. 1. fleinskalle. 2. fattig stakkar.
péle-méle [pælmæ(-)l] I. av. hulter til bulter.
11. m. virvar, røre.
peler [p(o)le] v. I. 1. skrape hårene (av skinn);
se miste hårene. 2. F utplyndre. 11. 1. skrelle;
flå. 2. (om hud) skalle av, (om hår) falle av.
péler|in [pælr-], -ine, s. 1. pilegrim. 2. vandrer,
reisende. 3. slu, listig person. 4. (m. & a.) i
(faucon) vandrefalk. 5. (m.) & brugde.
-inage m. 1. pilegrimsferd, valfart; faire le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
