Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - peureux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247 piau
peureux
(de) være redd (for); avoir de (m. inf.),
que . . . (ne) være redd for å; n’avoir que la
(pour tout mal), en étre quitte pour la slippe
m. skrekken; prendre, se donner bli redd;
faire å q. (de qc), faire des -s å q. gjøre
en redd (for n.); skremme en; å faire skrekke
lig, gyselig (stygt); de de av f. for, (m. inf.
ogs.) for ikke å; de que . . . (ne) av f. for at;
for at . . . ikke. -eux a. & s. fryktsom, redd
(pers.), reddhare.
peut-étre [potæ-tr, p(o)tæ-tr] I. av. kanskje,
kan hende; viendra-t-il, qu’il viendra
han kommer kanskje. 11. m. n. tvilsomt, usikkert.
phaéton [faetS] m. faeton (elegant vogn; ogs.
spøkende uttrykk for en kusk).
phalan|ge [falÅ-|g] f. 1. finger-, tåledd. 2.
falanks (infanteriavdeling i det gl. Grekenland);
fg. (hær)skare, tropp, -stére [-stæ-r] m. felles
hus eft. Fouriers system), -stérien [-sterjæ],
-ienne I. s. beboer av et felleshus.
phara|on [fara-] m. farao (hasardspill), -onlque
a. faraonisk, fra faraonenes tid (i Egypten).
phare [fa-r] m. fyr(tårn) (ogs. fg.); lanterne,
løkt; se éclipse.
pharis|aique [fariz|aik] a. fariseisk, -aisme
[-aism] m. fariseisme; fg. (ogs.) hykleri, -ien I.
m. fariseer (ogs. fg.). 11. a. fariseisk.
pharmac|eutique [farmasiøtik] I. a. farma
søitisk, apoteker-. 11. f. lære om tillaging av
lægemidler. -le-f. 1. farmasi. 2. apotek, -ien
m. apoteker, farmasøit. pharmacopée [farma
kope] f. farmakopø.
phar|yngite [far|ægit] f. betendelse i svelget.
-ynx [-æ-ks] m. ~f svelg, strupehode.
phase [fA-z] f. é fase; fg. (ogs.) utviklingstrin,
stadium, omveksling.
phébus [feby(-)s] m. svulst, svulstig stil.
phénicien [fenisjæ] a. fønikisk; P- s. føniker.
phéniqu|e [fenik] a. acide, alcool karbol
syre. -é a. karbol-.
phénix [fenix] m. føniks (fabelfugl); (fg.)
enestående pers., ting. phénol [fenol] m. (J
karbol.
phénomjénal [fenom-], pl. -aux, a. fenomenal;
fg. (ogs.) forbausende. -éne [-æ-n] m. fenomen,
fremtoning; F særsyn, (natur)merkverdighet.
philanthrop|e [filÅtrop] I. m. filantrop,
menneskevenn. 11. a. filantropisk, -ie f. filantropi,
menneskekjærlighet. -ique a. filantropisk, men
neskevennlig.
philharmonique [filarmonik] a. filharmonisk,
musikkelskende; société musikkforening.
philhell|éne [filæ(l)læ-n] s. & a. filhellener,
grekervenn(lig). -énisme [-enism] m. greker
vennlighet.
philippique [fili(p)pik] f. filippika, tordentale.
philo|logie [filo-] f. filologi, sprogvidenskap.
-logique a. filologisk, -logue m. filolog, sprog
mann, -forsker.
philomathique [filomatik] a. som dyrker
(fremmer) naturvidenskapene.
philosophjale [filozof-] a. f. la pierre de
vises sten (i gullmakerkunsten), -e [-1 I. m. 1.
filosof; tenker; vismann; mann med en livs
anskuelse, med selvbeherskelse; en som
filosof; m. sinnsro, fast; vivre en leve stille,
fjernt fra mengden. 2. elev i (lærd skoles) øverste
klasse. 11. a. filosofisk, fritt tenkende. -er v.
filosofere; gruble, tenke, -ie f. 1. filosofi; filo
sofisk system; (fri) tenkning; (livs)visdom;
sinnsro, fasthet. 2. øverste klasse (i lærd skole);
faire sa gå i øverste k. -ique a. filosofisk.
-isme m. falsk filosofi, sofisme.
philotechnique [filoteknik] a. som elsker
(fremmer) kunst og videnskap.
philtre [filtr] m. trylle-, elskovsdrikk.
phlébite [flebit] f. årebetendelse. phlébolithe
f. åreforkalkning.
phlébotom|e [flebotom] m. lansett til åre
lating, -iste m. åreanatom.
phlegm|asie [flægmjazi] f. betendelse. -atique
a. = flegmatique. -e [-] m. = flegme. -on m.
brandbyld. -oneux [-onøj a. betendelses-.
phlogose [flogo-z] f. (åre)betendelse.
phlox [floks] m. $ floks.
phonéme [fonæ(-)m] m. sproglyd.
phon|étique [fon|etik] I. a. fonetisk. 11. f.
fonetikk, lære om sproglyd. -ique I. a. lyd-.
11. f. lydlære, akustikk. phono|graphe [fono-]
m. fonograf, -lithe [-lit] m. fonolitt, klangsten.
-métre m. lydmåler.
phoque [fok] m. 3t> sel(hund).
phosphate [fosfat] m. C fosforsurt salt;
de . . . fosforsur(t) . . . phosphor|e [fosfo-r] m. C
fosfor, -e fosforholdig, fosfor-, -escence [-æ(s)sA-s]
f. evne t. å lyse (av sig seiv), selvlysing;
(sankthansorms) lys; morild. -escent [-æ(s)sA]
a. (selv)lysende, fosforaktig (lysende), -eux a.
acide fosforsyre. -ique a. fosforholdig, fosfor-.
phosphure [fosfyr] m. fosforforbindelse.
photo|graphe [foto-] m. fotograf, -graphie f.
fotografi; fotografering, -graphier v. foto
grafere; fg. (ogs.) beskrive nøiaktig. -graphique
a. fotografisk, -gravure [-gravy-r] f. fotogravure,
-métre m. lysmåler. -sphére [-sfæ-r] f., £ lys
sfære (solens lysende atmosfære).
phras|e [frA-z] f. 1. gr. setning; construction
de la setningsbygning. 2. uttrykksmåte; tale
måte; pl. ogs. (tomme) talemåter, fraser, snakk;
(toute) faite stående talemåte; sans ut.
omsvøp, rent ut; faire des -s komme m. tale
måter, bruke fraser, skvaldre; faiseur de -s
frasemaker. 3. J sats. -éologie [-eolo3i] f. 1.
setningsbygning, uttrykksmåte (særegen for et
sprog, en forfatter). 2. samling av talemåter.
3. tom snakk, -er v. 1. bygge setninger; ut
trykke sig i korte setninger. 2. bygge, forme
(i setninger); lese (n.) op m. fremheving av hver
setning. 3. J* danne satser; bygge (musikk
stykke); utføre m. fremheving av rytmen.
-eur, -euse s. frasemaker, ordgyder.
phrén|ique [fren-] a. 1. f mellemgulvs-. 2.
forstands-, tenknings-. -ologie f. frenologi,
hjernelære. -ologique a. frenologisk, -ologiste
[-olojist], -ologue m. frenolog.
phrygien [frisiæ] a. frygisk; P- s. (fryg(i)er.
pht(h)is|ie [ftiz-] f. tuberkulose, tæring.
-ique a. & s. tæringssyk.
phylloxéra [fi(l)loksera] m. 1. i (ekens)
bladlus; vinlus. 2. vinsyke.
physl|cien [fizi|sjæ], -ienne, s. fysiker. -co
[-ko] (i smstn.) fysisk-, fysikk-.
physiognomon|ie [fizjognomon-] f. fysiogno
mikk, ansiktstyding. -ique a. fysiognomisk.
physiolog|ie [fizjolo3-] f. fysiologi, -ique a.
fysiologisk, -iste m. fysiolog.
physionom|ie [fisjonom-] f. (ansikts)uttrykk;
fg. (eiendommelig) utseende, preg. -iste s.
fysiognom, ansiktsforsker.
physique [fizik] I. a. 1. fysisk, legemlig,
legems-, ytre, materiell. 2. fysisk, natur-:
sciences -s; impossibilité fysisk (absolutt)
umulighet. 11. m. det legemlige; legemsdannelse,
ytre; au i legemlig henseende, legemlig. 111.
i. 1. fysikk, naturlære. 2. fysikk-klasseT(næst
øverste i den matematiske avdeling).
piaff|er [pjaf-] v. (om hest) stampe, skrape
med forbenene; (ridekunst) løfte benene, danse
(m. forbenene); trippe (av utålmodighet). -eur,
-euse, a. som løfter benene, tripper.
piaill|er [pJAJ-] v. pipe, skrike, hvine. -erie
[-ri] f. skrik, piping, skrål, -eur, -euse s. skrik-,
skrålhals.
pian|iste [pjan-] s. klaverspiller(ske), pianist
inne), -o I. av. J 1 piano, svakt; fg. (så) sakte. 11.
m. 1. klaver, piano; carré taffelformet k.;
droit, vertical oprettstående k.; å queue
flygel; tenir le utføre k.-partiet; spille k.
(t. dans). 2. (pl. uf.) J piano(sted).
piastre Tpjastr] f. pjaster (sølvmynt) (i Spania):
forte (hel)pjaster (c. 4 kr.).
piau [pjo] f. F løgn, (avis)and; narrestrek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
