Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - preux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 pris
preux
preux [prø] a. & m. gjæv, tapper (helt),
prévaloir [prevalwa-r] v. være overlegen, ha
(få) overtaket, feire (sur, contre over); faire
qc. skaffe n. overvekt (seier); se de dra
nytte av, benytte sig av, gjøre gjeldende;
skryte av.
prévar|icateur [-kator], -trice, s. & a. (pers.)
som forsømmer sin (embeds)plikt; pliktforglem
mende. -ication f. pliktforglemmelse, embeds
misbruk. -iquer v. gjøre sig skyldig i pliktforgl.
preven]ance [prevn-] f. forekommenhet. -ant
a. imøte-, forekommende; tiltalende, vinnende.
-ir v. 1. komme (en) i forkjøpet; imøtekomme
(ønske, innvending); foregripe; forebygge, hindre,
avvende. 2. forut innta; (en faveur de for, contre
imot). 3. jur. étre -u bli (være) anklaget, tiltalt
(de for). 4. (forut) underrette; advare (de om);
q. que si en på forhand (underrette en om)
at; sans ut. å si fra i forveien. préven|tif
[prevÅ-] a. 1. forebyggende, preventiv. 2. jur.
varetekts-. -tion f. 1. forutfattet mening, for
dom. 2. jur. (etat de) anklage; (mise en)
tiltale; étre en v. anklaget, tiltalt, prévenu
[prevny] I. part. (se prévenir). 11. a. 1. forut
inntatt, m. fordommer. 2. jur. (ogs. s.) anklaget,
tiltalt; (den) anklagede, tiltalte.
pré|vision [-vizjo] f. fremsyn; formodning;
en de m. tanken på, av hensyn til. -voir
[-vwa-r] v. forutse, ane; ta forholdsregler for, imot.
prév6|t [prevo] m. 1. forstander, dommer;
(gendarmeri)sjef; des marchands formann
for handelsstanden, borgermester (i Paris); dom
prost. 2. dommer v. krigsrett, auditør. 3. (danse
lærers) medhjelper; de salle fektemesters
medhj. -tal, pl. -aux, a. cour -e prevotalrett
(overordentlig kriminaldomstol). -té f. auditør
personale.
prévoy|ance [prevwaj-] f. fremsyn; omtanke,
forsynlighet. -ant a. forutseende, forsynlig.
prié [pri(j)e] a. 1. (ogs. m.) innbudt; gjest.
2. som det sendes ut formell innbydeise til:
diner —. prie-Dieu [pridjø] m. 1. bedestol,
-skammel; bønnetime. 2. fyrstikkeske (av papir).
pri|er [pri(j)-] v. 1. be til (Gud, helgener osv.);
be, holde bønn; Dieu que be G. om at. 2.
q. (de m. inf.) be, anmode (el. bønnfalle)
en (om å); se faire —, vouloir étre -é la sig
nøde, gjøre sig kostbar; je vous (en) -e jeg ber
Dem (om det), vær så snild! ja (gjør det) endelig!
(ogs.) må jeg spørre; venez me voir, je vous
en -e vær så snild å besøke mig; ne recommencez
pas, je vous -e gjør det ikke oftere (mer), det
sier jeg Dem! 3. be, innby (å til), -ére f. 1.
bønn (t. Gud, helgener osv.); andakt; livre de
-s bønnebok; étre en holde b.; faire sa —,
ses -s holde bønn, andakt. 2. bønn, anmodning;
å ma p. min b.; faire une å q. rette en
b. til en; de ne pas . . . man anmodes om
ikke å . . .
prieur, -e [prio-r] s. prior(inne), (kloster)-
forstander(inne), -é m. 1. kloster (styret av en
p.); klosterkirke. 2. priorbolig, -verdighet.
prima donna [donna], pl. -e -e [primedonne]
f. primadonna.
prim|aire a. begynnelses-, elementar-; as
semblée forsamling som velger valgmenn.
-at m. & a. (archevéque) primas, øverste
(erkebisp), -atial [-asjal], pl. -aux, a. primas-.
-atie [-asi] f. primasverdighet, -jurisdiksjon.
-auté f. 1. forrang; overhøihet. 2. forhand (i
spill), primel [prim] I. a. første; de face
ved f. blikk; se abord (4), saut (1). 11. f. 1.
(katolsk), morgenmesse. 2. prim(e), første (fekte)-
stilling. 3. fineste ull, prima ull.
prime B [prim] f. 1. (forsikrings-, opmuntrings-,
premie. 2. premie (av obligasjon), overkurs;
faire gi p.; fg. være etterspurt (i velten).
3. skadebot (å betale hvis man lar kjøpet gå
tilbake); marché å differensforretning; ré
ponse des -s erklæring om man ønsker å la
kjøpet gå tilbake.
primer [prime] v. I. 1. ha forrangen, være
den første; dominere; (i ballspill) ha første
plass. 2. overgå, -fløie; en hypothéque ha
prioritet foran (en annen). 11. premiere, gi
premie.
prime|-sautier [-sotje] a. som handler efter
første innskytelse, snar t. å bestemme sig;
(om innskytelse) første, øieblikkelig.
primeur [primo-r] f. 1. første fremkomst
nyhet, friskhet; (om grønnsaker, frukt:) dans
sa (el. leur) tidligste, årets første; du vin
dans sa frisk v. 2. (mest pl.) tidligste grønn
saker (el. frukt), førstegrøde.
primevére [primvæ-r] f. f- primula, kusymre.
primidi m. første (uke)dag (i republ. kalender).
primitif I. a. oprinnelig, første, primitiv; ur
grunn-, stam-; naiv, endefram; terrains -s
eldste jordlag; couleurs -ves grunnfarver. 11.
m. 1. stamord. 2. (pl.) les -s naturfølkene;
(ogs.) de eldste kunstnere (innenfor en retning).
prim|o av. for det første, -ogéniture [-03enityr)
f. førstefødsel.
primordial [primordjal], pl. -aux, a. oprinnelig,
begynnelses-, vesentlig, -ité f. oprinnelighet.
princ|e [præ-s] m. 1. fyrste; prins; du
sang p. av blodet; consort prinsgemal (i
England og Holland); vivre en leve fyrstelig;
étre bon v. godmodig, godlyndt. 2. fg. fyrste,
(den) første, fornemste, ypperste; de I’Église
kirkefyrste. -eps [-æps] a. üb. édition første
utgave, -esse I. f. fyrstinne; prinsesse; faire
la —, prendre des airs de spille den for
nemme. 11. a. amandes -s krakkmandler; hari
cots -s lange snittebønner. -ier a. fyrstelig,
fyrste-, prinse-. princip|al [præsip-], pl. -aux, I.
a. fornemst, betydeligst; viktigst, vesentligst,
hoved-. 11. m. 1. pl. les -aux de fornemste.
2. rektor (v. høiere kommunal skole). 3. det
viktigste. hovedsak; jur. hovedpunkt, -fordring.
4. kapital, -alement [-almÅ] av. hovedsakelig,
især. -at m. fyrsteverdighet. -auté f. fyrsten
dømme; fyrsteverdighet. principe [præsip] m.
1. begynnelse; oprinnelse, ophav; dés le
fra begynnelsen (førsten) av. 2. grunnårsak,
-vesen, prinsipp. 3. grunnstoff, -bestanddel. 4.
grunnbegrep; pl. (videnskaps) begynnelsesgrun
ner. 5. grunnsetning, prinsipp; (leve)regel; sans
-s prinsippløs.
prin|tanier [præ|tanje] a. vår-; (fg. ogs.)
ungdoms-; potage —, soupe -ére suppe m.
grønnsaker. -temps [-tÅ] m. vår; fg. (ogs.)
ungdom; compter 16 være 16 somrer gammel.
priori [priori] å (av.) uavhengig av er
fåringen, bare ved fornuftslutninger. -té f. 1.
prioritet, formonn, -rett (m. hensyn t. tid);
de date eldre datum. 2. rett t. å tale først.
pris [pri] part. se prendre. prise [pri-z] f. 1.
tak, hold (i, på n.); avoir, trouver ha, få
tak, f hold (sur i, på); il n’y a pas (cela n’a
pas) de en kan ikke få (riktig) fatt p. det;
avoir la sur h. makt over; étre hors de
v. utenfor rekkevidde, i sikkerhet; donner
(sur soi) gi sig en blottelse; donner å ut
sette sig for, gi anledning til; låcher, qultter
slippe taket (byttet); gi sig. 2. kamp; strid,
trette; étre (en venir) aux -s komme op å
slåss; fg. (ogs.) være (komme i trette, disputere)
prøve krefter (m. hv.); spille (mot hv.); mettre
en -s hisse (to) på hv.; jur. å partie (retts
parts) innsigelse mot dommeren. 3. det å ta,
fakke; erobring; fangst; de possession
overtagelse; —de corps arrest(ering); arrest
ordre; (spill) mettre une piece en stille en
brikke slik at den kan tas; étre en kunne
tas. 4. & prise; étre de bonne være en god
p., være lovlig bytte. 5. det å ta (i bruk);
d’armes det å gripe t. våben, væbning; fg.
reisning, opstand; d’habit, de voile det å
gå inn i geistlig orden, det å ta sløret; d’air
lufttilførsel; d’eau vannledning (t. bestemt
bruk); J 1 du sujet optagelse av temaet. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
