Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Q - queue-de-cheval ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
queue-de-cheval quoi
kasserolle); tenir la de la poéle (fg.) være den
ledende (i et foretagende); bouton å knapp
m. hempe. 6. (bokstavs) nedstrek (und. linjen);
(note)hals. 7. (biljard) kø; faire fausse kikse
(støte feil). 8. (spill) gevinst foruten innsatsen.
11. (vin)fat. de-cheval f. $> kjerringrokk.
de-morue, -de-pie f. se queue (I. 1).
-de-rat f. 1. tobakksdåse (som åpnes m. en
rem). 2. lang (tynn) eigar. 3. rotterumpe (fil).
queu(e-)leu(-)leu [kølølø] f. se queue (I. 2).
queuter [køte] v. (biljard) støte 2 baller (p.
en gang).
qui [ki] pr. I. (relativt) 1. (subj.) som,
der; (undertiden henvisende t. et tonløst pr.)
elle est dans la cuisine . . . hun står i k.
og . . .; je I’entends monte jeg hører ham
komme op. 2. (eft. pp. om pers.) som, hvem.
3. den som, en som, hvem (der): s’excuse,
s’accuse; devine pourra gjette det den som
kan! c’était å qui (entrerait le premier) det
gjaldt om hvem som (skulde gå inn først), de
kappedes om (å komme først inn); se mieux
(11. 1). 4. det som, hvad (der); voilå me
plalt det kan jeg like; se pisl (I), plus (1).
5. que hvem enn, så; que ce soit hvem
det så er; hvem som helst; nogen som helst;
que ce soit hvem der enn. 11. (spør
rende) 1. hvem? est-ce qui (que) hvem
(er det som)? n’a ses torts hvem har ikke
sine feil? de (ogs.) hvis? å est ce livre
hvis er denne b.? va lå hvem der? vive
hvem der? —, Durand hvad for en D.? 2. F
hvad (er det som)? me vaut . . . hvad skaffer
mig . . . ? 111. (upers.) ... en ... en annen,
nogen . . . andre.
quia [kqi(j)a] av. (étre, mettre) å (være
bragt, bringe) t. taushet, sette i knipe; (ogs.)
p. knærne.
quibus [kiribys] m. F mynt, penger.
quiconque [kiko-k] pr. 1. hvem (som helst)
som; den som. 2. enhver som helst.
quid|am [kid|Å], -ane [-an] s. (en viss) person;
individ.
quiét|isme [kui(j)ét-] m., kvietisme. -iste s.
& a. kvietist(isk). -ude [-y(-)d] f. (sinns)ro,
(sjele)fred.
quignon [Mno] m. tykk brødskive.
quill|e [ki-j] f. I. 1. kile (t. spill); des
Indes kilespill m. en topp (istf. kule); jouer
aux -s spille (slå) kiler; droit, plante (lå)
comme une stiv som en pinne; prendre,
trousser (son sac et) ses -s pakke sammen,
pakke sig; ne laisser aux autres que le sac et
les -s seiv beholde alt det som duer. 2. hanske
utvider. 3. F ben; iouer des -s ta benene på
nakken. 11. •& kjøl; fausse stråkjøl. -er v.
1. slå om hvem som skal begynne. 2. sette op
kiler. 3. kaste (m. sten) efter. -ier [-e] m.
1. brett (som kilene står på). 2. (alle 9) kiler.
quinaire [kinæ-r] a. delelig m. fem; femtalls.
quincaill|e [kækA(-)j] f- 1. jernvarer, isen
kram; galanterivarer. 2. F kobbermynt. -erie
[-ri] f. 1. isenkram-, galanterihandel. 2. =
quincaille (1). -ier, -iére [-e, -ær] s. jernvare
handler, galanterihandler.
quinconce [kæko-s] m. femmer p. terning;
kryssplanting. quindécagone [kwædekagon] m.
femtenkant. quine [kinl m. 1. to femmere (i
terningspill). 2. (lotterlspill) fem nummer (i
rad); c’est un å la loterie det er en stor,
uventet lykke.
quinine [kinin] f. kinin.
quinquagé|naire [kwækwa3e|næ-r] a. & s.
femtiårig (mann, kvinne), -sime [-zim] f. (di
manche de) la Q- fastelavns søndag, quinquen
nal [kwækwæ(n)nal], pl. -aux, a. femårig; som
kommer igjen hvert femte år.
quinquet [kækæ] m. 1. moderatørlamDe. 2.
F øie, «glugge».
quinquina [kækina] m. 1. kinabark. 2. f.
kinatre.
quint [kæ] a. Charles-Q- (keiser Karl V;
Sixte-O- Sixtus V.
quintal [kætal], pl. -aux, m. centner, 100
pund; métrique 200 p., 100 kilogram.
quinte [kæ-t] f. 1. <T & fektekunst) kvint;
(i piketspill) 5 kort eft. hv. av samme farve;
F major kraftig ørefik; renvoyer q. de
en quatorze opholde en (m. utflukter) i det
uendelige. 2. voldsomt hosteanfall; F grille,
særhet. quintessenc|e [kætæ(s)sÅ-s] f. kvint
essens; fg. (ogs.) det beste, kjernen (av n.);
størst mulig fordel, -ié a. utsøkt, fin, raffinert.
-ier v. utdra kvintessensen (kraften) av; fg.
(ogs.) gjøre (el. være) raffinert, spiss-findig.
quintette [kwætæt] m. J kvintett, quinteux
[kætø] a. 1. f (som optrer) m. heftige annfall.
2. (ogs. s.) lunefull, sær (pers.). quin|tidi [kwæ-]
m. ste ukedag (i republik. kalender). quintupl|e
[kwætypl] a. & m. femdobbelt; (det) fem
dobbelte, -er v. gjøre 5 ganger så stor. quinzame
[kæzæ(-)n] f. 1. antall av 15; une de (ogs.)
en (omtrent) 15. 2. fjorten dager, dans la
i løpet av (om en) 14 d. 3. fjorten dagers lønn.
quinze [kæ-z] I. a. femten; (v. regentnavn) den
femtende; jours (en) fjorten d.; d’aujourd’hui
en i dag 14 d.; avoir ses jambes de ans
være rask og rørig som en ung mann. 11. m.
1. (tallet) 15; nummer 15; le den femtende
(i måneden). 2. quinze (hasardspill). vingt
m. & a. blind (egtl. optatt i Quinze-vingts,
hospital for 300 blinde i Paris), quinziéme
[kæzjæm] I. a. & s. femtende. 11. m. 1. femten
dedel. 2. femtende dag. -ment av. for det fem
tende.
quiproquo [kiproko] m. forveksling, for
bytting, feiltagelser.
quiqui [kiki] m. F. adamseple, hals. 2. (mat)-
levninger, (kjøkken)avfall.
quittancle [kitÅ-s] f. kvittering (de for);
générale, finale generalkv.; dont hvorfor
kvitteres; donner å q. (fg.) tilgi, frita en
(de for), -er v. kvittere. quitt|e [kit] I. a. kvitt,
fri (de dettes for gjeld); étre envers q. ikke
mere skylde en n. (ogs. fg.); tenir q. de
frita en for: je ne le tiens pas pour si peu
jeg lar ham ikke slippe så lett; én étre a
bon marché slippe billig; en étre pour (la
peur) slippe med (skrekken); å, pour (m.
inf.) så slipper jeg (han osv.) med å; det verste
som kan hende, er at jeg (osv.) må . . . 11. ay.
étre, faire å være kvitt; (nous voila)
å nu er vi kvitt; jouer rå) ou (å) double
spille kvitt el. dobbelt; fg. våge alt. -er v. 1.
frita (de for). 2. overlate, avstå. 3. forlate (en,
n.); opgi (n.); legge av (vane); la chambre
gå ut; le lit stå op; le monde, le com
merce du monde trekke sig tilbake fra verden,
gå i kloster; le monde, la vie, la terre, la
lumiére forlate denne verden, dø. 4. ta av,
(av)legge; ses vétements; les étriers ta
(få) føttene ut av stigbøilene; sa peau skifte
hud, ham; fg. avlegge den gamle Adam. 5.
(om trær) miste (blad); (om frukt) løsne fra (ste
nen). 6. se skilles; se soi-méme gi sig hen t.
Gud. quitus [kuitys] m. generalkvittering.
qui|-va-lå [ki|vala] hvem der? vive [-vi-v]
a. & m. hvem der? étre, se tenir sur le være
p. sin post, engstelig, sår på det.
quoailler [kwaje] v. (stadig) piske m. halen
(hest). , J
quoi [kwa] I. pr. A (relativt) 1; hvad;
ce å nous pensons det vi tenker på; c’est
en vous vous trompez det tar De feil i; de
écrire n. å skrive med; de vivre noget
(nok) å leve av; avoir de h. penger (nok),
være bemidlet; il n’y a pas lå de se fåcher,
me remercier det er ikke n. å bli sint over
å takke mig for; (il n’y a) pas de det er der
ingen grunn til; ingen årsak! jeg ber! aprés
hvorefter, og deretter; sans ellers; se comme
1 (I. 4). 2. que hvad enn; que ce scit hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
