Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - river ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
river 307 romantique
river [rive] v. 1. klinke, nøve. 2. gjøre fast,
feste (uløselig); fg. (ogs.) forene uløselig;
les chalnes (fers) å q. (fg.) gjøre ens trældom
hårdere.
river|ain [river-], -aine I. s. pers. som bor
ved en elv (sjø, skog, gate, vei, banelinje);
les -s de beboerne ved. 11. a. som bor (finnes)
ved en elv (osv.); strand-, grense-; de som
bor (finnes) ved.
rivet [rivæ] m. klinknagle; nøvet spiss (p.
hesteskosøm).
riviére [rivjæ-r] f. 1. elv, å; strøm (ogs. fg).
2. de diamants diamanthalsbånd. 3. la R
(de Genes) rivieraen.
rivure [rivyr] f. 1. (hode p.) klinknagle,
(hengsel)tapp. 2. klinking.
rixdale [riksdal] f. riksdaler.
rixe [riks] f. kiv, kjegl, slagsmål.
riz [ri] m. 1. f- ris. 2. risengryn, ris; au
gras suppe m. ris; au lait risvelling; faire
du koke ris. riziére [rizjæ-r] f. rismark.
rob [ro(-)b] m. I. saft, mos. 11. robbert (i
whist); faire un spille en r.
robe [ro(-)b] f. 1. kjortel, lang klædning, talar;
(romersk) toga; (dame-, barne)kjole; poet. klæd
ning, klædebon; de chambre slåbrok;
de nuit nattkjole; se faire porter la la slepet
bære eft. sig. 2. (embeds-, dommer-, advokat)-
kåpe; (preste)kjole; les -s noires svartkj olene
(prestene); la (ogs.) dommer-, advokat
standen; porter (prendre) la være (bli)
advokat, dommer; quitter la opgi den juri
diske stilling; homme (pl. gens) de jurist,
advokat, dommer; familie de embedsslekt;
(før) longue adel og geistlighet; courte
militærstand. 3. sauepels, ull. 4. (dyrs) lett,
farve; (vins) farve. 5. belg, skall; (pølse)skinn;
(sukkertops) overflate; (feuille de) dekkblad
(p. sigar).
Robert [robæ-r] m. sauce (el. R-) løksaus.
robin [robæ] m. jurist, lovtrekker.
robinet [robinæ] m. hane, kran; låcher le
åpne h.; (å) flotteur h. der åpner el. lukker
sig eft. vannstanden.
robinier [robinje] m., f; (faux acacia)
uekte akasie.
robre [ro()br] m. I. f = rouvre. 11. = rob
(II).
robuste [robyst] a. kraftig, sterk, solid; foi
urokkelig (blind) tro.
roe [rok] m. klippe, (berg; skjær). rocaill|e
[rokA(-)j] I. f. 1. (ophopet) småsten. 2. grotte
anlegg, pynting m. stener og muslingskaller.
3. rokokko; (meuble en, de) rokokkomøbel.
11. a. rokokko-, -eux a. stenet; (om stil) knudret.
rocambole [rokÅbol] f. 1. skogløk. 2. forslitt
vittighet, dum spøk; verdiløs ting.
roch|e [roj1] f. 1. klippe, fjellstykke; fg. cceur
de stenhjerte. 2. bergart; fg. de la vieille,
de I’ancienne av det (gode) gamle slag;
amis de la vielle • prøvede v.; noblesse de
(la) vieille gammel adel. -er m. 1. (høit,
bratt) berg, fjell; de (fg.) klippefast; ufølsom,
sten-; parler aux -s preke for døve ører. 2. &
liten (klippe)ø.
rochet [rojæ] m. I. 1. (kort) messeskjorte
(med trange ermer); F les -s bispene. 2. (engelsk)
pairskappe. 11. (tykk) spole.
rocheux a. stenet; berg-.
rococo [rokoko] m. & a. rokokko(-); foreldet,
gammeldags.
rocou [roku] m. orlean(farve). -er v. farve
med o. -yer [-je] m., $ orleantre.
rdd|er [rod-] v. 1. flakke om; luske (snuse)
om. 2. © svive sig (om n.). -eur, -euse s. &
a. som streifer (lusker) om; landstryker(ske),
fant; de nuit natterangler; de barriere
forstadsslusk.
rodomon|t [rodomo] m. skryter; faire le
skryte, -tade [-ta(-)d] f. skryt(ing).
rog|ation [rog-] f. 1. (før i Rom) lovforslag,
forelagt for folket. 2. les R-s (prosesjoner med)
bønner om en god høst. -atoire a. ansøknings-;
commission opfordring (t. en domstol) til
å handle p. en annen domstols vegne, -aton
[-ato] m. 1. verdiløs ting; pl. rask, skrot. 2.
(mat)levning.
roger-bontemps [rojebotÅ] m. «Broder Lys
tig».
Rogne [ton] f. 1. (inngrodd) skabb, fnatt;
F dårlig humør; chercher å yppe kiv med.
2. $ linsilke.
rogn|e-pied [roN|pje] m. hovjern. -er v. 1.
skjære kantene av, beskjære, klippe av; stusse;
virke (hestehov); fg. les ailes å q. klippe
vingene på en. 2. fg. knappe av, minske, -eur,
-euse s. 1. beskjærer(ske); (mynt)klipper. 2.
(f.) tilskjæringsmaskin.
rogneux [roNø] a. & s. skabbet (pers.).
rognon [rono] m. 1. (dyrs) nyre(stykke); F
hofte (p. menneske). 2. $$ nyre.
rogn]onner [roN-] v. brumme, knurre, -ure f.
(avskåret, -klippet) stump; fg. (ogs.) brudd
stykker, strøtanker.
rogomm|e [rogom] m. brennevin; verre de
dram; voix de brennevinsrøst. -eux a.
hes, brennevins-.
rogue [ro(-)g] !• a. hovmodig, storsnutet,
morsk. 11. f. rogn.
roi [rwA] m. 1. konge (ogs. fg. og i kort,
sjakk); de kongelig, konge-; fg. (ogs.) herlig,
utmerket; d’armes (før) riksherold; de
nier sjøkonge (viking); en peinture, en
carton, de carreau, de théåtre skyggekonge;
de théåtre (ogs.) teaterkonge (konge p.
scenen); aller ou le va å pied gå p. klosettet;
travailler pour le de Prusse arbeide for
ingenting. 2. jour, gåteau des Rois helligtre
kongersdag, -kake; faire les Rois holde.h.-fest,
-lag; tirer le se hvem som får bønnen i h.-
kaken.
roid . . . [rwAd, ræd] = raid . . .
roitelet [rwAtlæ] m. 1- småkonge. 2. % fugle
konge.
rol|e [ro-1] m. 1. rull (tobakk). 2. jur. blad
(2 beskrevne sider). 3. (officiel) liste, fortegnelse,
register; (&) rulle; mettre au registrere;
å tour de (jur.) eft. orden, eft. tur; fg. (ogs.)
skiftevis. 4. rolle; fg. (ogs.) virksomhet, opgave,
betydning, bruk; étre bien dans (l’esprit de)
son opfatte (utføre) sin r. godt; jouer, rem
plir, faire un spille (utføre) en r. (ogs. fg.).
-et m. (liten) rolle; étre au bout de son
ikke mere vite hvad man skal si (gjøre).
romain [romæ] a. & s. 1. romersk, romer-;
R-(e) romer(inne); caractére latinsk bokstav;
(caractére) latinsk skrift; typ. (ogs.) antikva;
(balance) -e bismer; (laitue) -e romersk salat.
2. rel. romersk (-katolsk). 3. (m.) klakør.
romaiique [rcmaik] a. & m. nygresk (sprog).
roman [romÅ] I, m. 1. (før) romansk (folke
sprog. mots. latin); fortelling i romansk (gam
melfransk) sprog. 2. roman; intime r. som
skildrer følelseslivet; prendre le par la queue
leve sammen (som ektefolk) før bryllupet. 3.
eventyr (merkverdig hendelse; opdikting). 11.
a. 1. romansk (sprog). 2. O romansk, rundbue-.
romanc|e [romÅ-s] f. romanse (ogs. i), -ero
[-ero] m. samling av romanser. -ier, -iére I. s.
1. romanforfatter(inne). 2. romanseforfatter
(inne), -sanger(inne). 11. a. 1. romanaktig. 2.
tilbøielig t. å dikte op, som gir sin fantasi tøilen.
romand [romÅ] a. romansk; la Suisse -e det
franske Sveits. roman|esque [roman-] I. a. 1.
roman-. 2. romanaktig, fantastisk. 3. romantisk,
svermerisk. 11. m. det romanaktige, romantiske,
fantastiske, -iser v. romanisere, gjøre romersk.
-iste m. 1. tilhenger av paven. 2. jurist som
er kyndig i romerrett. 3. romanist, kjenner
av romanske sprog. roman|tique [romÅ-] I. a.
romantisk. 11. s. romantiker, tilhenger av den
romantiske skole. 111. m. romantikk (kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
