Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - sacoche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sacoche 312 saisissable
pose; for-, mulepose; krydderpose; (de
senteurs) luktepose. sacoche [sakojf] f. tverrsekk;
saltaske; pengepose, -veske.
sacrament|aire [sakramÅt-] m. bønnebok (t.
messen og sakramentene). -el a. sakramental;
mots -els, paroles -elles innvielsesord, (kirkelig)
formular.
sacre1 [sa(-)kr] m. 3t falk; F skurk; jurer
comme un banne som en hedning.
sacr|e2 [sa(-)kr] m. innvielse, vigsel, salving,
kroning, -é I. a. 1. hellig, innviet, vigslet; op
høiet; ukrenkelig; histoire -e bibelh.; les livres
-s den h. skrift; lettres -s studium av den h.
skrift; tete -e salvet (kronet) h. 2. F (foran s.)
forbannet, fordømt; satans; storartet. 11. m.
det hellige. sacre|bleu [sakro|blø], -dié [-dje],
-dieu [-djø] (for) fanden! død og pine! sacr|e
ment [sakr|omÅ] m. sakrament; kat. (ogs.)
ekteskap; le saint (de l’autel) den hellige
nadverd, hostien; saint (ogs.) monstrans;
s’approcher des -s (skrifte og) gå t. alters;
fréquenter les -s gå ofte t. alters; les derniers
-s den siste olje; F avoir tous les -s være fiks
og ferdig; være «stappa» (mett), -er v. 1.
(inn)vie, vigsle, salve. 2. banne. sacri|ficateur
[sakri|fikato-r], -trice s. offerprest(inne); grand
(jødisk) yppersteprest. -flcature [-ikaty-r]
f. offerprests verdighet. -fice [-fis] m., offer (ogs.
fg.), ofring; humain menneskeoffer; (saint)
—de la messe, saint messeoffer; faire un
gjøre et offer (ogs. fg.); offrir un bære frem
et o.; fg. faire le de ofre, gi avkall på.
-fier [-fje] v. 1. ofre; å ofre til (Gud); fg.
ofre til, underkaste sig: å la mode. (op)ofre
(å for): sa vie å la patrle; qc. å (ogs.)
ofre n. på, bruke n. til: tout son temps å
qc. -lege [-læ-3] I. m. vanhelligelse, hellig
brøde; skamløshet, forbrytelse, synd. 11. s. & a.
(en) som krenker det hellige; gudsbespotter,
tempelskjenner, kirkeraner; gudsforgåen, for
bryterisk (pers.).
sacripant [sakripÅ] m. slyngel, skarv, kjeltring.
sacrist|ain [sakrist-] m. sakristan, kirketjener,
klokker, -i død og plage! -ie f. 1. sakristi. 2.
kirkeskatt (messekar og -klær). 3. messeinn
tekter. sacro [sakro-] -saint a. høihellig, ukrenke
lig.
safran1 [safrÅ] m. & pålegg (p. ror).
safran2 [safrÅ] m. 1. f- krokus, safran. 2. sa
fran (krydderi; farvestoff; farve), safran|é a.
safranfarvet, -gul. -er v. tillage (el. farve)
med s.
sagac|e [sagas] a. skarpsindig, gløgg, -ité f.
skarpsindighet, gløgghet.
sage [sa-3] I. a. vis; forstandig, klok; for
siktig; besindig, måteholden, nøktern (ogs. om
stil); (om barn) snild; (om kvinne) skikkelig,
dydig; (om dyr) from, godlyndt, lydig. 11. m.
vis(mann); un fou avise bien un en klok
mann kan ogs. lære n. av en narr. femme
f. jordmor, sagesse [sa3æs] f. visdom; vett,
klokskap; besindighet, omtanke, måtehold;
(barns) snildhet, god opførsel; (kvinnes) ær
barhet.
sagittjalre [sagi(t)t-] I. m. (før) bueskytter;
$ le S- skytten. 11. f. 4 pileblad. -al, pl. -aux, a.
pilformet.
sagou [sagu] m. sago. -ier m. sagopalme.
sagou|in [sagw-], -ine s. 1. (m.) & springape.
2. F svin(epels), gris.
sagoutier [sagutje] m. sagopalme.
saign|ant [sæN-] a. blødende; blodig, -ée f.
1. (veineuse) årelating; capillaire, locale
lokal blødning; fg. selon le bras la enhver
bør skattlegges eft. evne. 2. uttømt blod. 3. fg.
årelating, (penge)utpressing. 4. avløpskanal.
-ement [-mÅ] m. blødning; du nez neseblod.
-er v. 1. blø; (ogs. fg.:) le cæur me -e mitt h.
blør; du nez blø neseblod; fg. være redd,
kvi sig. 2. årelate (au, du bras p. armen); fg.
årelate, plyndre, flå; se (fg.) gjøre store
(penge)offer. 3. stikke, slakte (dyr); F slå (en)
ned. 4. lede bort vannet fra: —un fosse, -eur ni.
årelater. -eux a. blodig.
saill|ant [saj-] I. a. fremspringende, -stående;
fg. fremtredende, -ragende, iøinefallende. 11. m.
1. (bastions) fremspringende vinkel. 2. det
fremtredende, -ragende. -ie f. 1. rykk (fremover);
par -s støtvis. 2. utbrudd (av hissighet), brå
sinne, overilelse. 3. (åndrikt, vittig) innfall,
åndrikhet. 4. fremspring (især B); fremsprin
gende del; utvekst; en fremspringende,
som rager frem (sur foran); étre en = saillir
(2); avoir trop de springe for meget frem.
-ir v. (sur) springe frem (foran), rage ut
(over); (malerkunst) tre(de) frem; faire (fg.)
gjøre fremtredende.
sain [sæ] a. 1. sund; frisk, ufordervet, uskadd;
et sauf i god behold, uskadd. 2. sund, skjønn
som; rett, riktig. 3. sund, gagnlig (for heisen).
saindoux [sædu] m. (smeltet) grisefett, smult.
saint [sæ] I. a. 1. hellig (om det guddommelige,
det som er viet til G.); from, gudfryktig; op
høiet, ærverdig; la semaine -e den stille uke;
messebok for den st. u.; lundi måndag før
påske; terre -e innvidd jord; la T- sainte det
Hellige Land, Palestina. 2. (foran helgennavn)
den hellige, hellig, sankt: Pierre Sankt
Peter; (som del av egennavn:) Saint(e)-: rue
S Denis; le S Esprit den Hellige Ånd; la
S-(e)- (om en helgens kalenderdag): la S
-Jean sankthansdag. 11. s. 1. helgen(inne);
hellig (fromt) menneske; de bois skinnhellig
(pers.); pauvre —, qui ne guérit de rien
stakkar; du jour (fg.) dagens helt; ne savoir
å quel se vouer ikke vite hvad man skal
gjøre; c’est un qu’on ne fete (chéme) plus
han har .mistet all innflytelse (er gått rent av
mote); å chaque sa chandelle man må gjøre
sig til for (dyrke) alle som man kan ha nytte av;
comme on connatt les -s, on les honore man
behandler folk som de er til (eft. fortjeneste);
il vaut mieux avoir affaire å Dieu qu’å ses -s
man skal helst gå like til kilden. 2. (m.) det
hellige; le des -s det aller helligste; (ogs.)
den hellige nadverd, Gud. crépin m. (skreppe
m.) skomakerverktøi; prendre la voiture de
reise m. apostlenes hester; tout mon alt
det jeg eier; avoir h. mynt. sainte-barbe
[sætbarb] f. •& krutt-, materialrum. saint
empire [sætApi-r] m. le (romain) det hellige
romerske (tyske) rike. sainte-nitouche [sætnituj’]
f. se nitouche. Saint-Esprit [sætæspri] m. se
saint (I. 2). sainteté [sæntte] f. hellighet; Sa,
Votre S- hans, Deres h. (paven). saint(-)frusquin
[sæfryskæ] m. eiendeler, tøler, habengut, saint
office [sætofis] m. se office (I. 3). saint|-pére
[sæ-] m. (den) hellige far (paven). siége m.
le pavestolen; den pavelige regjering.
sais|i [sæz-] m., jur. (den) utpantede. -ie f.
1. jur. (ut)panting, arrest, eksekusjon; beslag
leggelse. 2. & opbringelse (av nøitralt skib).
saisie|-arrét f., jur. beslagleggelse av ting h.
tredjemann. brandon f. utpanting i avlingen.
exécution f. eksekusjon (i møbler), utpanting.
-gagerie [-ga3ri] f. utpanting (for feste,
leie). sais|ine [sæz-] f. 1. jur. overtagelse (især
av arv). 2. .& surring, -ir v. 1. gripe, ta fatt i;
gripe (ta fatt) om. 2. (om sykdom, kulde, følelse)
(an)gripe, komme over (en), på (en), skake.
3. gripe, nytte: I’occasion. 4. fatte (m. san
sene el. forstanden). 5. ta, bemektige sig; jur.
legge beslag på, legge arrest på (n.); gjøre
eksekusjon, pante. 6. (q.) de qc. sette (en,
i besiddelse av n.; forelegge n. (til skjønn,
avgjørelse), legge n. frem for (en domstol)
forsamling); la chambre est -ie de l’affaire
saken er forelagt (retts)kammeret (el. tinget);
trouver q. -i de qc. finne n. i ens besiddelse;
se de bemektige sig, gripe; ta (sak) for sig.
saisiss|able [sæzis-] a. 1. jur. som kan beslag
legges. 2. som kan fattes (m. sansene el. for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
