Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - subtiliser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
subtiliser 334 suicider
(be)hendig. 4. fin, skarp(sindig), vanskelig å
fatte; spissfindig. 5. (om sans) skarp; (om
pers.) skarpsindig, lur. -iser v. 1. gjøre fin
(lett); fortynne; forflyktige; fg. forfine; gjøre
spissfindig; gruble (sur over). 2. F rapse, -ité
f. 1. finnet, tynnhet. 2. evne t. å trenge inn
(i andre legemer). 3. behendighet. 4. skarphet;
finhet (i tanker); (persons el. tankes) skarp
(sindig)het; spissfindighet, lurhet.
suburbain [sybyrbæj a. tett v. byen, forstads
subvenir [sybvoni-r] v. å (q.) komme t.
hjelp; (under)støtte; å (qc.) sørge for; be
stride, klare (utgift); overkomme. subven|tion
[sybvÅ-] f. (penge-, stats)hjelp. -tionner v.
(under)støtte (m. penger).
subver|sif [sybvær-] a. omveltende, omvelt
nings-. -sion [-sjo] f. omveltning, kullkas
ting (fg.).
suc [syk] m. saft (i legemets organer, i kjøtt,
plante); fg. (ogs.) det vesentligste, kraft, kjerne.
succé|dané [sykse-] a. & m. (især f) erstat
tende, surrogat, -der [-de] v. 1. å qc. følge
efter (på) n., avløse n.; å q. følge efter (av
låse) en, være ens ettermann; følge en p. tronen;
å q. dans une charge overta et embede eft.
en, være ens ettermann i et emb.; (å un
royaume, å I’empire, å la couronne) komme
på tronen (eft. en annen), sukcedere. 2. (å
q.) være (ens) arving, arve (en); q. dans
qc. arve n. efter en; å qc. arve n.; fg. (ogs.)
ta n. i arv (eft. en); habile å arveberettiget.
succes [syksæ] m. 1. utfall (av n.): bon,
mauvais —. 2. heldig utfall; (ogs. pl.) lykke,
bifall, god mottagelse; avoir du (des) gjøre
1.; d’estime (d’enthousiasme) kjølig (be
geistret) bif.; se fou (I. 4). success|eur [syksæs-]
m. efterfølger, -mann; tronfølger. -ibilité f.
arverett; (ordre de) arvefølgeorden. -ible
a. & s. arveberettiget (pers.), -if a. 1. som følge
efter hv.; fortsatt, stadig. 2. arve-; droit
a.-rett; droits -s a.-avgifter, -ion f. 1. rekke
folge (i tiden); par de temps i tidens løp.
2. arvefølge; å I’empire, å la couronne tron
følge; guerre de la arvefølgekrig. 3. arv,
efterlatenskap. -ivement [-ivmÅ] av. i rad;
efterhånden.
succin [syksæ] m. rav.
succinct [syksæ(-kt)] a. 1. kort (i uttrykk,
fremstilling), sammentrengt; étre dans ses
réponses gi korte svar. 2. F knapp, tarvelig,
ringe.
succion [syksjo] f. (inn, op)suging.
succomber [sykobe] v. segne (sous under);
fg. bukke (ligge) under (sous, å for), bli over
veldet; dø.
succulent [sykylÅ] a. saftfull, saftig.
succursal|e [sykyrsal] (a.) f. (église) anneks
kirke; (maison) filial, -iste m. prest v. an
nekskirke.
suc|er [sys-] v. 1. suge (inn, op); fg. innsuge:
des doctrines; se lait (1); l’argent de q.
narre pengene fra en. 2. suge (patte) på; suge
ut: une orange; fg. utsuge, plyndre; F se
la pomme (la poire, le bec) kysses. 3. F
stikke ut (et glass). suce-poussiére m. støvsuger.
-eur, -euse s. & a. en som suger; sugende (in
sekt); (de sang) blodsuger (om dyr, fg. om
pers.). suc|oir [sys-] m. % sugemunn, -rør,
-snabel; # sugerot. -on m. 1. F sugekyss. 2.
tåte. 3. sukkerstang. -oter v. suge, tåte på.
sucr|e [sykr] I. m. sukker; brut råsukker;
de canne rørsukker; raffiné raffinade;
se pain (4), poudre (4); (J de Saturne bly
sukker; F c’est un det er søtt som s.; fg.
det er storartet; manger du (fg.) gjøre lykke;
casser du (sur la tete, sur le dos de q.) rakke
ned på en. 11. int. F (gå) pokker i vold! -é a.
sukret; sukker-; (sukker)søt (ogs. fg.); behagelig;
faire la -e spille dydig, -er v. søte, ha sukker
i (el. på); fg. forsøte, mildne (de med); se
(ogs.) ta sukker i sin kaffe (te), -erie [-ori]
f. 1. sukkerfabrikk; s.-raffinaden. 2. pl. s.-godt,
søte saker, -ier [-i(j)e] I. a. sukker-. 11. m. 1.
s.-skål, -kopp. 2. s.-fabrikant; arbeider i en
s.-fabrikk, -iére f. s.-skål, -dåse. -in a. & m.
sukker-(melon).
sud [sy(-)d] I. m. 1. syd; vers le, au mot
syd; le vent est au —, vient du det er sønnen
vind; au de syd for; le de det sydlige . . .
2. le S- syden (de sydlige land; sydboerne);
I’Amérique du S- Sydamerika. 11. a. (übøi.)
sydlig, syd-, sønnen-. -est I. m. 1. sydøst,
-ost; le de det sydøstlige ... 2. sydostvind.
11. a. (übøi.) sydøstlig, -ostlig. -iste m. &a. til
henger av sydstatene (i Nordamerika); sydstats-.
sudorifique [sydorifik] a. & m. svettdrivende
(middel).
sud|ouest I. m. 1. sydvest; le de det syd
vestlige ... 2. sydvestvind. 11. a. (übøi.) syd
vestlig, sydvest-.
suédois [suedwa] a. svensk; S- s. svenske.
su|ée [su-] f. (sterk) svette (sved); svettekur;
F (angstens) sved, skrekk; svettetak, slit; don
ner la gi en røffel, -er v. (se ogs. suant)
1. svette (du visage i a.; de tout le corps over
hele k.); fg. anstrenge sig, streve; å grosses
gouttes svette sterkt; il a bien -é sur cet ouvrage
dette a. har kostet ham meget slit; F faire
q. plage, erge, kjede en; faire qc. få det
mest mulige (utbytte) ut av n. 2. (om ting)
svette. 3. svette ut; sang et eau slite hardt.
4. fg. gi sterkt inntrykk av, ha preg av:
la misere; il -e le crime; I’ennui være utålelig
kjedsommelig. -ette f. feber m. sterk svette.
-eur f. svette; pl. (ogs.) slit; il lui prit une
han kom i s.; tout en —, tout dégouttant
de dyvåt av s.; å la de mon front i mitt
ansikts s.
suffire [syfi-r] v. 1. være nok; slå (strekke)
til; cela ne lui -it pas pour sa subsistance
det kan han ikke leve av; å chaque jour -it
sa peine (sa tåche) hver dag har nok i sin plage;
(upers.) il -it det er nok (tilstrekkelig) (de m.
inf., que at); il -it d’un ... en ... er nok; qu’il
vous -ise que la det være nok for Dem at);
(cela) -it (det er) nok! 2. (om pers.) å (kunne
makte, greie, overkomme. 3. se (å soi-méme)
være sig seiv nok; kunne hjelpe sig seiv; se
(l’un å l’autre) være hv. nok. suffis|amment
[syfiz-] av. tilstrekkelig; de nok av. -ance
f. 1. tilstrekkelig mengde; å, en nok; avoir
de qc. avoir qc. en ha nok av n. 2. selv
tilfredshet, innbilskhet, kryhet. -ant a. 1. til
strekkelig; rel. la gråce -e den almindelige
nåde (som blir alle mennesker til del). 2. selv
god, -nøid, innbilsk, kry.
suffixe [sy(f)fiks] a. & m., gr. tilffciet (bak
etter), efterhengt; (lettre, syllabe) suffiks.
suffo[cant [syfo|kÅ] a. kvelende; F utålelig.
-cation [-kAsjo] f. kvelning(sfornemmelse). -quer
[-ke] v. 1. kvele; F gjøre gal i hodet, ergre en;
cela -e det er t. å bli gal over. 2. (være nær
v. å) kveles (ogs. av vrede).
suffr|agant [syfr|agÅ] m. 1. (ogs. a.) (évéque)
underbiskop. 2. (protestantisk) hjelpeprest,
kapellan, -age m. 1. stemme (v. valg); avstem
ning; universel, restreint almindelig, inn
skrenket stemmerett. 2. fg. (ogs. pl.) stemme(r),
medhold, bifall; enlever les -s vinne stormende
bif. 3. (pl.) forbønner.
suggerer [syg3ere] v. inngi (en en tanke),
fremkalle (å hos); jur. opna ved (hemmelig)
påvirkning, hemmelig utvirke. suggest|if [syg
-3æst-] a. (hemmelig) påvirkende, suggestiv;
tankevekkende; lokkende, sansepirrende. -ion
f. 1. innskytelse, tanke, (hemmelig) påvirkning,
overtalelse. 2. suggestion, hypnotisk påvirkning.
-ionner [-jone] v. suggestionere, påvirke hyp
notisk.
suicidje [suisi(-)d] I. m. selvmord. 11. s. selv
morder(ske). -é, -ée s. selvmorder(ske). -er v.
se begå selvmord, gjøre ende på sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
