Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - tâte-vin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tåte-vin 342 Tempe
,’• SC! sig (seiv); prøve sig seiv
(sine krefter); betenke sig; være var om sig seiv;
prøve hv.; føle hv. på tennene, tåte-vin m.
stikkhevert, vinprøver. tåtill|on [tAtij-], -onne
s" Pedant ; pedantisk, smålig, -onnage m.
smalignet, pedanteri, -onner v. stelle m. småtte
rier, være smålig (pedantisk), tåtonnjement
|tAton|mA] m. famling, -er v. famle (sig frem),
ogs. fg. -eur, -euse s. en som famler sig frem;
fil^1, forsiktig, tvilrådig (pers.), tåtons
[tAto] a —. (av.) famlende; fg. i blinde, usikkert;
marcher a famle (trivle) sig frem.
tatou [tatu] m. i beltedyr.
tatou|age [tatw-] m. tatovering, -er v. tatovere.
tattersall [tatærsal] m. etablissement for
salg av hester, vogner (osv.).
taudis [todi] m. skittent hull, grisehus.
taupe[to-p] f. mullvarp (fg. om en åndelig
kortsynt el. en underfundig (innful) pers.);
ne pas voir plus clair qu’une være så blind
som en m.; aller au royaume des -s krepere.
-grillon m., jordkreps. tauplier [top-] m.
muldvarpfanger. -iére f. m.-felle. -in m. 1. i
smeller (bille). 2. F aspirant t. polyteknisk skole.
-inee, -imere [-injæ-r] f. muldvarpskudd; fg.
liten haug (el. hus).
taur|eau [toro] m. tyr (&• le T-); course de
~\ =x -°machie [-oma/i] f. tyrefektning.
tauto|logie [toto-] f. tautologi, (unødig) gjen
tagelse. -logique a. tautologisk.
taux [to] m. 1. takst (fastsatt) pris; mettre å
meme • (verd)sette like høit. 2. rentefot;
kurs (p. verdipapirer); au de 4 p(our) 100
t. 4 procent; de l’escompte diskontofot.
tavaiol(l)e [tavajol] f. kniplingstørklæ (som
brukes v. kirkelige handlinger).
tavern|e [taværn] f. 1. (før) vinstue, vertshus
2. F (elegant) kafé, restaurant, -ier a. kafé-.
tax|ateur [taks-] I. m. vurderings-, takserings
mann, taksator. 11. a. vurderings-, takserings-.
-ation i. l. vurdering, takst. 2. pl. sportler.
7e i"\ f- 1# takst> fastsatt pris; faire la de
fastsette prisen for. 2. (retts)gebyr. 3. skatt,
avgitt; faire, mettre une sur legge en skatt
pa; se pauvre (II). -er v. 1. taksere, fastsette
en pris (el. et gebyr) for (n.); q. fastsette ens
(arbeids)lønn. 2. skattlegge (en, n.); q. å
ugne en i skatt til (den og den sum). 3. fg.
q. de sikte en for.
taxi [taksi] m., -auto [-oto] f. taksameterbil.
-metre [-mætr] m. taksameter.
tchéque [t/æk] a. tsjekkisk; T- s. tsjekker.
tcherkesse [tfærkæs] = circassien.
te [t(o)], (foran vok. og st. h) t\ pr. dig.
té m. (ogs. skrevet T) T-form; T-formet red
skap (linjal, rør, vinkeljern, (f) bind); tverrtre
(mell. ben p. møbler); å, en T-formet.
techn|ique [tækn-] I. a. teknisk, kunst-,
handverksmessig; kunst-, faglig, fag-. 11. m,
det tekniske. 111. f. teknikk, -ologie f. teknologi
(lære om kunst og h.; forklaring av kunstut
trykk), -ologique a. teknologisk.
teck [tæk] m. f. teaktre.
Te Deum [tedeom] m. tedeum, takkeguds
tjeneste.
tégument [tegymÅ] m. f & i det som dekker
kroppen; hud, hår, fjær osv.; f frøkapsel;
-s floraux beger og krone.
teign|e [tæN] f. 1. % møll; des dråps klæs
møll; des pelleteries pelsmøll; des bles
(hvit) kornmark; cela tient comme une det
henger ved (sitter fast). 2. skurv; skabb; ut
slett, -eux a. & s. skurvet (pers.); skabbet.
teill|e [tæ(-)j] f. = tille (I), -er v. = tiller.
teindre [tæ-dr] v. farve; beise (tre); en
rouge, en bleu farve rød, blå; de (fg.) gi et
skjær, en snev (svip) av; teint de sang blodbe
sudlet; se farves; fg. (ogs.) få et skjær (av
n.); se les cheveux farve håret, teint I. part.
(se teindre). 11. m. 1. (et stoffs) farving, farve;
grand, bon ekte f.; (a.) ekte (i farve & fg.);
mauvais, faux, petit uekte f.; (a.) uekte.
2. hud-, ansiktsfarve, teint; poet. farve. teintle
[tæ-t] f. (blandings)farve, farvetone; koloritt;
(lett) skjær (ogs. fg.); plate ensartet farve;
vierge ren (üblandet) farve. -é a. F omtåket
ør (i hodet). -er v. farve (jevnt). -ure f. 1. farving
beising. 2. (flytende) farve. 3. tinktur. 4. fg.
(lett) skjær, inntrykk; overfladisk kjennskap
(de til), -urerie [-yrri] f. farveri (handverk el.
verksted). -urier [-yrje], -iére s. farver(ske); F
(litterær) forbedrer.
tek [tæk] m. = teck.
tel [tæl] I. a. 1. sådan, slik; -le s’ouvrit la
bataille slik begynte slaget; fut son langage
det var (således lød) hans ord; son langage
fut hans ord var følgende; pour étre heureux,
il suffit de se croire (å tro at man er det);
que slik som (el. at); (like)som, lik; (så)som,
(som) f. eks.; un homme que lui en mann
som han; que vous me voyez som jeg her
står for Dem, jeg seiv; de (en) -le sorte que,
de -le facon (maniére) que således (p. en slik
måte) at. 2. —...—.. . som . . . så(ledes) . . .;
(est) le pére, (est) le fils som faren (er),
så (er) sønnen. 3. quel som den (det) var
(før), i samme stand; (ogs.) tarvelig, dårlig;
den første den beste. 4. sådan, så stor (så god,
så forferdelig); il est d’une -le laideur (que)
han er så stygg (at); (il n’y a) rien de que
der er ikke n. så godt (nyttig, virksomt) som.
11. a. & s. (ut. artikkel) (et —) den og den;
mangen; (et —) jour den og den d.; (man
gen) chante le matin qui pleure le soir; ou
den el. den (likegyldig hvilken). 111. s. (m.
übest, artikel) un(e) -(le) en viss mann (kvinne);
monsieur un —, madame une telle hr., fru den
og den (N. N.); dis done, un hør, du der
(hvad du heter)!
télégramme [telegram] m. telegram, télé
graph|e [telegraf] m. telegraf; t.-stasjon; pl.
(ogs.) t.-vesen; aérien optisk telegraf; fg.
faire le gestikulere sterkt, fekte m. armene.
-ie f. telegrafi, telegrafering; fg. fingersprog.
-ier v. telegrafere, -ique a. telegrafisk, telegraf-.
-iste I. s. telegrafembedsmann, telegrafist(inne).
11. a. telegraf-. téléphon|e [telefon] m. telefon.
-er v. telefonere, -ie f. telefonering, -ique a.
telefonisk, telefon-, -iste s. telefonist(inne).
téléscop|e [teleskop] m. teleskop, kikkert;
catoptrique, å miroirs katoptrisk t., speil
teleskop. -er v. (se) skyve sig inn i hv.; le
train a -é vognene kjørte inn i hv. -ique a. te
leskopisk; som kun ses gjennem teleskopet.
tellement [tælmX] av. 1. således, slik, p. den
måte. 2. så, i den grad (que at); F (done)
que altså.
tellure [tæ(l)lyr] f. *fr & (J tellur.
témér|aire a. 1. dumdristig, vågsom; Charles
le T- Karl den dristige. 2. übesindig, uoverlagt,
brå; proposition (altfor) dristig setning.
-ité f. dumdristighet, vågsomhet (ogs. handling);
dristighet (ogs. ytring), kjekkhet, djervhet.
témoign|age [temwaN-] m. 1. vidnesbyrd,
vitnemål; jur. vidneutsagn, -prov; étre entendu
en bli forhørt som vidne; appeler en kalle
t. vidne; porter, rendre vidne (de om);
rendre (un) bon de q. gi en et godt skussmål;
rendre å vidne t. fordel for; fg. hylde, gi
(n.) æren; ne s’en rapporter qu’au de ses
yeux bare tro sine egne øine; le de la con
science samvittighetens røst. 2. fg. bevis, tegn
(de på), vidnesbyrd (de om), -er v. 1. vidne
(de om). 2. bevidne, tilkjennegi, vise. témoin
[temwæ] m. 1. vidne (ogs. jur.); prendre å
(übøi.) ta til v.; Dieu m’(en) est Gud er
mitt v.; (elliptisk) . . . derom vidner, til bevis
tjener, som eksempel kan nevnes ... 2. (øien-,
øre) vidne (de til); étre de (ogs.) overvære,
opleve. 3. sekundant.
Tempe [tÅ-p] f. 1. tinning. 2. spilepinne (i
slaktet dyr).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
