Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - thoracique ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thoracique 347 tirer
thora|cique [tora|sik] a. bryst-, -x [-ks] m.,
brystkasse; fe (insekts) bryst.
thuia, thuya [tuija] m. $ tuja.
thuriféraire [tyriferæ-r] m., røkelsekarbærer;
fg. smigrer.
thyade rtia(-)d] f. bakkantinne.
thym [tæl m. f timian; båtard; vill t.
thyrse [tirs] m. tyrsos, bakkus-, bakkantstav.
tiare [tja-r] f. tiara (orientalsk hue; pavekrone).
tibija [tibj-] m. skinneben. -al, pl. -aux, a.
& m. skinnebens-(muskel).
tie [tik] m. 1. (krampaktig) muskeltrekning;
douloureux ansiktssmerte. 2. (underlig) vane.
tie tac [tiktak] int. & m. tikk-takk; faire
tikke (om hjerte) banke hørlig; du tie
au tac øieblikkelig.
ticket [tikæ] m. billett.
tiéde [tjæ(-)d] I. a. lunken; (om været) mild;
fg. lunken, likeglad, -sæl. 11. av. boire drikke
allting lunkent. tiéd|eur [tjæd-] f. lunkenhet;
(om vær) mildhet; fg. (ogs. pl.) lunkenhet,
likegladhet. -ir v. bli lunken; (faire) gjøre 1.
tien, -ne [tjæ, tjæn] pr. I. a. (mest m. best.
art.); (le) —, (la) -ne din, ditt (m underfor
stått subst.); un cousin en av dine fettere,
en f. av dig. 11. s. le ditt, din eiendom; les
-s dine (din familie, dine skyldfolk, venner);
tu fais des -nes du giør galne streker.
tierc|e Ttjærs] I. a. (f. av tiers). 11. f. 1. tertia
(annen kanoniske time): (nonnes) følge (i tale
værelse). 2. ters (i fektekunst, kortspill, J).
3. V™ av sekund (tids- el. cirkeldel). 4. tvn.
revisionskorrektur. -elet [-olæ] m. han(falk,
hauk), tiers [tjæ-r] I. a. (f. -ce) tredie (i nogen
uttrykk); etat tredje standen (borger- og
bondestand); -ce opposition tredjemanns inn
sigelse (mot en dom); déposer qc. en main
-ce gi tredjemann n. i forvaring; flévre -ce
annendagsfeber. 11. m. 1. tredjemann; étre en
v. tredjemann (seiv tredje); le et le quart
gud 03. hvermann. 2. = etat (se tiers I).
3. tredjedel. point m. B topp-, skiærings
punkt; are, vofite en spissbue, -hvelving.
tig|e [ti-3] f. 1. stilk, stengel, stamme; (arbre
å) haute, basse høi-, lavstammet (frukt)tre.
2. fg. ætt, ættefar; faire bli stamf. til en
ætt. 3. stang (f. eks. på stempel); skaft (av
søile, støvel osv.); (nøkle)piDe; stett, fot (p.
glass). -ette f. sirat som ender i en blomster
stilk (und. kapitel).
tis»nasse [tiNasl f. skurvehette; (dårlig) pa
rykk (ogs. om pjusket hår).
tigr|e [ti(-)gr] I. m. 1. tiger (ogs. fg. om pers.)
royal kongetiger. 2. F liten rideknekt; danser
inne (i ballett). 11. a. = -é a. tigret, stripet.
-er v. farve tigret (stripet), -esse I. f. huntiger;
fg. (ogs.) grusom skjønnhet. 11. a. f. grusom,
übønnhørlis.
tilbury [tilbyr-] m. tilbury (lett tohjulet
voan).
tillac Ftiiakl m. dekk (p. koffardiskib).
till|e [ti(-)i] f. I. bast (av lind, hamp). 11.
hammerøks. 111. ram (i båt), -er v. bråke (hamp,
lin), -eul [-61] m. 1. <f> lind. 2. lindeblomst;
(infusion de) 1.-blomstté.
timbal|e [tæbal] f. 1. pauke. 2. beger; dé
crocher la (fg.) skyte papegøien (vinne prisen).
3. timball (posteiform; postei), -ier m. pauke
slascer.
timbrage [tæbra-3] m. stempling. timbr|e
rtæ-brl m. 1. klokke (m. hammer); bordklokke;
frapper sur le slå (el. trykke) p. kl.; F avoir
le félé (brouillé) h. en skrue løs. 2. klang
(av metall, stemme, instrument); klangfarve.
3. stempel, stempelmerke; humide farve
stempel; sec st. uten f.; imp&t du stempel
skatt; loi sur le s.-lov; (bureau du) s.-
kontor. 4. (d’affranchissement) frimerke, -é
part & a. 1. stemplet; papier stemplet papir.
2. med metallklang, klangfull. 3. (mal)
skrullet, timbre-poste m. frimerke, timbrjer
[tæbr-] v. stemple, -eur, -euse s. en som stempler,
stempler.
timid|e [timiØd] a. & s. fryktsom, engstelig;
blyg, undselig (pers.)- -ité f. fryktsomhet (osv.).
tim|on m. (enkelt) vognstang; (plog)ås; &
ror (-pinne); fg. ror, styre; étre au, tenir le
(prendre le) (des affaires) være ved (komme
t.) roret, -onier m. 1. stanghest. 2. & rorgjenger,
understyrmann.
timoré [timore] a. (for) samvittighetsfull.
tinctorlal [tæktorjal], pl. -aux, a. tjenlig t.
farving, farve-.
tin|e [tin] f. (smør)tønne; bøtte, -ette f. 1.
bøtte. 2. klosettspand, -tønne.
tintamarre [tætama-r] m. ståk, spetakkel.
tint|ement [tæt|mA] m. 1. (langsom) klokke
ringing; klemting; (klokkes) etterklang; klang.
2. (d’oreilles) susing for ørene, -er v. 1.
(om klokke) ringe (langsomt), klemte; la messe
-e det ringer til m. 2. klinge, ringe; les oreilles
lui -ent det suser for ørene hans. 3. ringe (lang
somt) med (klokke); la messe ringe til m.
-in ding-dang! -ouln [-wæ] m. uro, ank, hode
brudd.
tique [tik] f. i flått.
tiqu|er [tik-] v ha (krampaktige) trekninger;
ha unoter; (om hest, ogs.) være krybbebiter.
-eur, -euse a. & s. (hest) som har (krampakt.)
trekn.; krybbebiter.
tir [ti-r] m. 1. skyting; å la cible skivesk.;
—au (du) pistolet pistolsk.; de plein fouet
horisontal s.; étre habile au skyte godt.
2. skudd (-linje); ligne de skuddlinje; plan
de skyteplan; (om gevær) ne pas avoir le
juste ikke gå godt. 3. skytebane, -hus. -ade f. 1.
tirade, lengere sted (i prosa el. vers); regle
(av ord); lang replikk. 2. tirade, ordskvalder.
3. J løp. -age m. 1. drag(ing); fg. bryderi; il
y a du (beaucoup de) det er tungt å dra,
en må ta godt i; fg. det er vanskelig. 2. trekkvei
(langs elv). 3. trekk (i skorsten). 4. (tråd)trekking
(av metall); hesping (av silke). 5. (lotteri)-
trekning; (au sort) loddtrekning. 6. trykning;
avtrykk; oplag (av bok). tiraill|ement [tirAJ|mÅ]
m. riving, rykking, sliting; fg. rivning, splid;
(d’estomac, d’entrailles) knip (i maven). -er
v. 1. dra, trekke, rykke (gjentagne ganger,
t. forskjellige sider); rive (slite) i (ogs. fg.);
se faire la sig nøde. 2. tiraljere; skyte
unødig, skyte spredt (ut. orden), -erie [-ri] f.
1. (stadig) trekking, haling. 2. unødig skyting;
X tiraljering, spredt skytning, -eur m. dårlig
skytter; X tiraljør, blenker; (i koloniene) inn
født soldat. tir|ant m. 1. (støvle)stropp. 2. rem,
trekkbånd. 3. sene (i kjøtt). 4. jernbolt (i mur
verk); drager (bjelke). 5. & d’eau dypgående.
-asse f. (fugle)garn. -asser [-ase] v. fange
(fugl) m. garn. tir|e [ti-r] f. vol, voleur å la
lommetyveri, -tyv; (tout) d’une i ett
trekk; å -(-)d’aile brennsnart, -é I. a. (om
ansikt) uttæret, trett; traits -s slappe trekk.
11. m. 1. f trassat. 2. jakt m. bøsse. tire|-balle
m. f kuletang. -botte m. 1. støvleknekt.
2. støvlekrok. -bouchon m. korketrekker;
en spiralformet; -s, cheveux en korke
trekkerkrøller. -bouton m. hanskeknapper,
støvleknapper. -clou m. jern til å trekke
ut spiker. -d’aile m. hurtig vingeslag; se
ogs. tire. larigot; boire å drikke som en
svamp. -ligne m. 1. rissefjær. 2. F dårlig
arkitekt, -lire [-li-r] f. 1. sparebøsse. 2. F hode,
mave; bak(del); fangehull. moelle m. marg
ske. pied m. spannrem. point(e) m. syl.
tirer [tire] v. (NB. mange forbindelser av
og en størrelse må søkes und. vedk. styrede
ord; se ogs. tire) A (transitivt) 1. dra,
trekke, hale (til sig; med, efter sig); dra (hale,
rykke) i; —q. par les bras dra en i a.; l’or
eille å q. dra en i ø. (se ogs. oreille 3); le
pied, la jambe dra p. foten, benet; (étre
-é) å quatre chevaux la slite sund (bli slitt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
