Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - travers ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
treve
356
travers
travers [travæ-r] m. 1. bredde, tverrmål;
de doigt fingerbredd; å (tvers) igjennem,
-over; fg. (oss.) t. tross for; au de igjennem
(hindring); fg. (ogs.) t. tross for; se jeter au
de (fg.) avbryte (forstyrrende); en p.
tvers- tverr-; en de tversover, p. tvers av;
fg. (tvert) imot. 2. & (bred)side. 3. skjev ret
ning skievhet; donner dans le komme p.
avveie, skeie ut; de skjev(t); bakvendt;
mettre son chapeau de sette hatten p. snurr;
fg sette sig p. bakbenene; se bonnet (1); re
garder de se skjevt til; prendre qc. de
forstå (ta) n. bakvendt; esprit de skrullet
hode, sær fyr; avoir l’esprit de være sær,
se skakt p. tingene. 4. (d’esprit) feil, særhet.
traversle [traværs] f. 1. (chemin, route de)
tverr-, side-, gjenvei (ogs. fg.); se rue. (1). 2.
tverrstang, -bjelke, -tre, sprosse; sville; X
tverrvoll; fg. hindring, motgang; venir, se
ieter, se mettre å la (de) komme (stille sig)
P. tvers (av), i veien (for), -ée f. 1. overfart,
-reise- faire (ha) une heureuse —; (gjennem)-
reise- faire la de reise over (el. igjennem).
2. kryssing (av spor), -er v. 1. gå (reise) igjen
nem; gå (sette, reise) over; (å la nage) svømme
over- le fleuve peut se man kan komme
over’elven. 2. (om ting) trenge igjennem; gjen
nembore; gjennembløte; gå (strekke sig) igjen
nem, over; (om elv) renne igjennem; (om tanker)
fare igjennem (l’esprit hodet). 3. fg. hindre,
forstyrre. 4. & kippe, fiske (anker); se (om
skib) legge siden til. 5. (intransitivt) ga (strekke
sig) helt igjennem. -ier a. 1. tverr-; se flute
(1). 2. barque -iére ferje, -in m. 1. tverrtre,
-stykke; (vekt)arm. 2. (lang, rund) hodepute.
travesti! [travæst-] I. a. (& m.) bal kostyme
ball; (rdle) rolle m. forklædninger. 11. m.
maskeradedrakt; forklædt pers. -ir v. ut-, ior
klæ (en som); fg. forvanske, -vrenge; travestere,
parodiere; se (ogs.) forstille sig; skape sig
til. -issement m. ut-, forklædnmg; fg. for
vanskning, -vrenging. .
trayon [træjo] m. spene (p. jur).
trébuchler [trebyj-] v. 1. miste hkevekten,
snuble; fg. (ogs.) gjøre et feiltrin. 2. (om vekt)
gjøre utslag; (om mynt) være fullvektig. -et.
m. 1. felle (t. fugler, ville dyr; ogs. fg.). 2. mynt-,
SUtrMil|ér v. trekke (metalltråd), -erie [-ri] f.
trådtrekking, -trekkeri, -eur m. t.-trekker.
tréfle [træfl] m. 1. * kløver; å 4 feuilles
firkl.; fg. n. sjeldent. 2. kløverblad(s-ornament).
3. (i kløver.
tréfonds [trefo] m. (under)grunn; connaltre
(savoir) le fonds et le de kjenne t. bunns.
treillag|e [træja-3] m. gitter-, tralverk. -er v.
forsyne m. gitter-, tralverk. -eur m. gitter-,
tralverksfabrikant. treill|e [træ(-)j] f. vinløv
hvtte, -løvgang; vinløvsespaher; fg. (jus de la)
- druesaft. -is m. 1. gitter; . . . en - gitter-.
2. sekkelerret; dreiel. 3. kopierramme (t. måle
rier), -isser v. forsyne m. gitter, tilgitre.
treizte rtræ-zl I. a. tretten; (v. regentnayn)
den trettende. il. m. 1. (tallet) 13. 2. le - den
trettende (i måneden). -iéme I. a. & s. (den)
trettende. 11. m. trettendedel. -iemement av.
for det trettende.
trema m. trema (tegnet •• i e, i, u).
tremblaie [trÅblæl f. aspeholt. trembl|e [trA-bIJ
m. f osp (asp). -é a. (om skrift, tegnmg) skjelv
ende usikker; J tremulerende. -ement [-omAj
m. 1. skjelving, risting, dirring, bevrmg;
de terre jordskjelv. 2. «T tremulering, trille.
3. F tout le hele smelta, -er v. (se ogs. -é)
1. skjelve, riste, dirre, bevre; se feuille (1);
la fiévre skjelve av feber; que . . .ne
(el. de m. inf.) skjelve av skrekk (være redd)
for å- faire få t. å skjelve, sette skrekk (støkk)
i en- F å faire forferdelig, fælt. 2. i tremulere.
-eur, -euse I. s. 1, en som skjelver; kujon.
2. shaker (eng. og amerik. sekt). 3. (m.) (elek-
trisk) alarmklokke. 11. a. som skjelver, engstelig,
redd. -oter v. 1. skjelve (litt), dirre, flimre.
2. synge (n.) m. skjelvende stemme.
trémie [tremi] f. 1. trakt (traktformet kasse,
kvernteine). 2. ovns plass (p. et gulv). 3. salt
mål. 4. matkopp (t. fjærkre).
trémiére [tremjæ-r] a. f. rose stokkrose.
tremolo [tremolo] m. i tremolo, bevring (tone).
trémouss|ement [tremus|mÅ] m. risting, skak
ing; flaksing (m. vingene). -er v. se hoppe
omkring, trippe; fg. være om sig.
trempage [trÅpa-3] m. dyppmg (i _ koldt
vann); væting (av papir). tremp|e [trA-p] f.
1. = trempage. 2. herding (av stal, glass);
(ståls) hårdhet; fg. (karakter)fasthet; (legems
el. ånds) beskaffenhet, natur; donner la a
herde (stål); d’une (el. de) bonne (om stal)
godt herdet; fg. sterkt, kraftig; ypperlig; de
cette (fg.) av den natur (det slag). 3, F pryl.
-é a. 1. (dy)våt (se os 1, soupe 1); de (ogs.)
vætt med, badet i. 2. (om stål) herdet; fg. (ogs.)
(karakter)fast, stålsatt. -ée f. 1. utbløting (i
væske). 2. F pryl. -er v. (se ogs. -é) 1. gjøre
våt, væte (de med); bløte (op, ut); dyppe;
ha vann i, spe op: son vin; qc. dans le
sang væte n. med blod; se dans (ogs.) dukke
ned i. 2. herde (stål; fg. karakter). 3. ligge i
bløt; mettre ’— qc. legge n. i b.; fg. dans
le sang væte sig m. blod; dans (fg.) ha del
i, være medskyldig i: dans un crime, -ette
f- faire la dyppe brødet.
tremplin [trÅplæl m. 1. springbrett, trampo
line; (saut du) hopp (med tr.); fg. (dristig)
kunststykke; se faire un de qc. nytte n.
(som middel t. å komme frem). 2. F scene,
t.6cit6r.
treintaine [trÅtæ(-)n] f. anfall av 30; (en)
30 stykker; F la de 30 (år). trent|e ftrA-tJ
a. übøi. & m. tredve (tretti); (tallet) 30; le
den trettiende (i måneden); et un 31 (ogs.
navn p. et hasardspill, likesom et quarante);
(se mettre) sur son et un klæ sig i full pynt.
-iéme I. a. & s. trettiende. 11. m. trettiendedel.
trépan [trepÅ] m. 1. bor (især stenbor); f
hjerneskallbor. 2. = trépan|ation f. f tre
panering. -er v. bore; f trepanere.
trépas [trepA] m. bortgang, død. trépass|é
[trepAs-] a. & s. (av)død. -er v. gå bort, dø.
trépid|ation f. skjelving, dirring; fg. (heftig)
sinnsbevegelse. -er v. skjelve, riste, dirre..
trépied [trepje] m. trefot.
trépignlement [trepiN|mÅ] m. tramping, tapp
ing, -er v. 1. trampe, trippe. 2. trampe, trakke
tres [træ] av. meget, særdeles, overordentlig;
se bien (1); le T-Haut den (aller)høieste, Gud.
trésor [trezo-r] m. 1. skatt, (samling) kost
barheter; (herreløst, jordfunnet) hittegods, Dane
fe; _ public, de l’État statskassen. 2. skatt
kammer; le T- statskassen; finansministermm,
-vesen. 3. fg. skatt (ogs. om pers.), rikdom,
n. kostbart; pl. (ogs.) yndigheter. 4. fg. fund,
gullgrube; (lærd) ordsamling (som boktitel: 1-).
-erie [-ri] f. 1. finansvesen; finanser; (i lang
land) f.-ministerium; lord de la (eng.) 1.-
minister. 2. fylkeskasserers kontor, -ier, -iere
I. s. 1. (kirkes, klosters) skattebevarer(ske). 2.
skattmester, kasserer(ske); (-)payeur gene
ral fylkeskasserer. 11. a. skattkammer-, finans-.
tressaill|ement [træsaj|mÅ] m. rykking (i
kroppen), gys, skvetting. -ir v. fare sammen,
skvette, skjelve; nerf -i forstrakt sene. tressauter
[træsote] v. = tressaillir.
tress|e [træs] f. fletting, flette, -er v. flette.
-eur, -euse s. fletter(ske).
tréteau [treto] m. bukk (stillas); pl. (ogs.)
fjelebod(s-teater), (gjøgler)tribune; monter sur
les -x (fg.) bli gjøgler.
treuil [tro(-)j] m. (liggende) vinde, gangspill.
treve [træ-v] f. 1. (lengere) vabenhvile, -still
stand: faire (slutte) une —; (før) de Dieu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
