Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - vieil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vieil 368 vinaigrer
n. p. hjerte. 2. liv, levetid; å p. livstid, livs
varig; å la —, å la mort i liv og død; (jamais)
de la (ma, sa) aldri i livet (i mine, sine leve
dager). 3. liv, levnet, (livs)ferd; certificat de
bonne et mceurs attest for sedelig vandel;
femme de mauvaise usedelig kvinne; faire
la leve et vilt liv; couler (F rouler) douce
ment sa leve et behagelig (makelig) 1. 4.
livsskildring. 5. levevei; livsmål, liv (og lyst).
6. livsophold, (daglig) brød; livsfornødenheter:
le prix de la —; levemåte, kost; la chére
dyrtid, de dyre tider; la est chére ici her
er dyrt å leve; faire bonne (mauvaise) leve
godt (dårlig, knapt); étre de grande (petite)
spise meget (lite). 7. F leven, spetakkel;
faire la å q. gjøre en helvete hett.
vieil a. se vieux. vieill|ard [vjæj-] m. gammel
mann, olding; pl. (ogs.) gamle (folk), -erie [ri]
f. (mest pl.) 1. gamle ting, gammelt skrap
(skrammel). 2. fg. gamle historier, gamle (teater-,
musikk)stykker. -esse f. 1. alderdom; alder
domssvakhet; (tings) elde; cassé de avfeldig.
2. gamle (folk), -i a. eldet; gammeldags. -ir
v. 1. bli gammel (ogs. av utseende), eldes,
aldres; fg. bli mange år (i en stilling). 2. bli
for gammel, gå av bruk. 3. gjøre gammel (ogs.
av utseende); se gjøre sig eldre (av utseende);
gjøre sig (gi sig ut for å være) eldre enn man
er. -issant a. aldrende, som blir gammel. -isse
ment m. det å bli gammel, aldrende tilstand;
det å gi (n.) et eldre (antikt) utseende. -ot a.
& s. gammelaktig; gammelklok.
viell|e [vjæl] f. i lire (gammelt strengeinstru
ment); long comme une sen(drektig). -er v.
spille p. 1. -eur, -euse s. 1.-spiller(ske).
viennois [vjænwa] a., V- s. 1. (pers.) fra
Vienne. 2. wiensk, wiener-; wiener(inne).
vierge [vjær3] I. f. jomfru, mø; la V- (Marie),
Ia sainte V-, la V- mére j. Maria, den hellige
j.; maria-, madonnabillede. 11. a. jomfruelig,
übesmittet, ren; fg. (ogs.) naturlig, i oprinnelig
tilstand; (om jord) übetrådt; udyrket; (om
metall) ren, gedigen; foret urskog; vigne
vill vin.
vieux [vjø], (foran vok. og st. h ogs.) vieil,
f. vieille [vjæ(-)j], m. pl. vieux [vjø] I. a. 1.
gammel (av år); il est sur ses jours han
er en gammel mann, han gjør det ikke lenge;
comme Hérode, comme les rues (chemins)
eldg., g. som alle haugene; se faire bli g.;
gjøre sig (gi sig ut for) g.; F ergre (kjede) sig.
2. gammel (som har vært lenge i en stilling,
tilstand); vieille fille g. jomfru; vieux garcon
g. ungkar, peppersvenn; se écu (4). 3. gammel,
fra gammel tid: une vieille mode. 11. s. 1. gam
mel mann (kone); (den) gamle; (i tiltale) mon
vieux, ma vieille gammeln (gamla); gamle
venn; vieux de la vieille veteran (av den gamle
keisergarde). 2. du n. gammelt; cordonnier
en lappeskomaker.
vif [vif] I. a. (f. vive [vi-v]) 1. levende; bois
lev. (voksende, friskt) tre; chair -ve sundt
kjøtt; (ogs.) kjøtt (mots. hud); eau -ve rennende
v. (se ogs. eau 1); roe hardt fjell; se chaux,
haie (1), ceuvre (I. 5), voix. 2. livlig (i vesen,
bevegelser), fyrig, sprek; ivrig; brå, hissig; (om
opfatning, følelse) levende, livlig: imagination
-ve; levende, inderlig: foi -ve; sterk, voldsom:
passions -es. 3. heftig, sterk (i virkning): -ve
attaque (se force 2), -ve douleur; skarp, bitende:
froid —; (om farve) kraftig, skinnende; (ytring)
skarp, heftig: reproche; -ve priére inderlig
bønn; c’est tout de méme det er allikevel
drøit! 11. m. 1. jur. levende (pers.); se mort2
(II); malerkunst: au (sur le) eit. levende
modell, eft. naturen; fg. prendre qc. sur le
ta n. ut av livet. 2. levende (sundt) kjøtt; fg.
kjerne, det vesentlige; couper, trancher dans le
(jusqu’au) skjære inn i kjøttet; fg. ta kraftige
forholdsregler; la figure était mise å (helt
blodig); fg. (jusqu’)au dypt, sterkt, levende;
blesser, piquer au såre (krenke) dypt. 3.
de l’eau springflod. -argent m. kvikksølv.
vigie [vi3i] f. 1. •& utkik; utkiksmann; étre
en stå p. utkik. 2. utkikssted; (vitrée)
bremsekupé. 3. .& grunt (farlig) sted. vigil|-
ance [vigil-] f. årvåkenhet; påpasselighet. -ant
a. årvaken, vak; påpasselig, aktsom. -e [-] f.,
vigilie, helligaften; (et jeune), jeune
fastedag (før en helligdag).
vign|e [viN] f. 1. F vin(ranke); (cep de)
vinstokk; se feuille (1). 2. vinhave, -gard,
-berg; raisin de drue t. persing; péches
de ferskener fra (frittstående) trær; F la
å mon oncle tomme undskyldninger; étre dans
les -s (du Seigneur) ha litt på. -eron [-ro],
-onne s. vinavler, vingårdsmann, -kone. -ette
f. vignett, -oble [-o(-)bl] m. 1. (ogs. a.) (pays)
vinbygd, -distrikt. 2. vinhave, -gard.
vigogne [vigoN] I. f. 1. & vikunje (lama). 2.
vikunje-, vigogneull. 11. m. hatt av v.-ull.
vig|oureux [-urø] a. kraftig (ogs. = kraftig
utført), -ueur [-6-r] f. 1. (livs)kraft; (plantes)
frodighet; dans la de l’åge i sin fulle kraft,
i sin kraftigste alder; reprendre (de la)
komme t. krefter igjen. 2. (åndelig) kraft, energi;
fynd, ettertrykk; du coloris, de la touche
kraftig koloritt, pensel(føring). 3. (lovs)kraft,
gyldighet; étre en ha lovskraft, gjelde, stå
v. makt; mettre en sette i kraft, sette igjennem.
vil [vil] a. 1. av ringe verdi, billig; (om pris)
lav; å prix t. spottpris. 2. lav, ringe (av
stand). 3. lav, låk, ussel, foraktelig.
vil|ain, -aine s. & a. 1. (før) bonde; ufri, ufrels
(pers.); borgerlig, uadelig (pers.); (om jord)
ufri. 2. simpel, låk, ufin, elendig (pers.). 3.
stygg, fæl-(moralsk el. legemlig); slem, lei; il
fait det er stygt vær. 4. (s.) gjerrigknark.
vilebrequin [vilbrokæ] m. borvinde; F jambes
en skjeve ben.
vilenie [vilni] f. 1. fanteskap, skamløshet
(handling el. ytring). 2. gjerrighet, knusleri.
vil|eté [-te] f. 1. ringe verdi, billighet. 2.
lavhet, simpelhet. -ipender [-ipÅde] v. håne,
vanvøre.
villa [vi(l)la] f. villa, landsted. village [vila-3]
m. landsby; il est bien de son han er en
riktig hjemføding (et gudsord fra landet), -ois
[-wa], -oise [-wa-z] I. s. landsbyboer; bonde
(-kone, -jente); pl. (ogs.) lands(bygde)folk. 11.
a. bondsk, landlig, villanelle [vi(l)lanæl] f.
bondevise; bondedans. ville [vil] f. by, stad;
kjøpstad; la (ogs.) byens folk; bylivet; å
la i byen (mots. på landet); en ute (mots.
hjemme); sortir en gå ut (i selskap); bruit
de bysnakk; (corps de) bystyre; habit,
toilette, tenue de visitt-, spaserdrakt; avoir
gagnée h. spillet vunnet; crier gagnée
rope Viktoria. villégia[teur [vi(l)le3Ja-] m. land
ligger. -ture [-ty-r] f. (sommer)ophold p. landet;
étre en = -turer; ligge p. landet.
vin [væ] m. 1. vin; -s de France franske v.;
du Rhin rinskvin; rouge rødv.; doux
søt v.; grands -s edle (berømte) v.; petit
tynn, lett v.; de goutte første druesaft,
fordråper; (d’)ordinaire bordv.; de pays
landv.; de paille stråvin; du marché
kjøpskål; avoir le mauvais (gai, triste) bli
krakilsk (lystig, melankolsk) når man drikker;
pris de full; étre entre deux -s ha en liten
rus; mettre de l’eau dans son ha vann i
vinen; fg. slå koldt vann i blodet; quand le
est bu, les paroles nagent dessus når v. går
inn, går vettet ut. 2. (vins) styrke: ce bour
gogne a du (er sterk), vinage [vina-3] m.
alkoholtilsetning (t. vin). vinaigr|e [vinæ-gr] m.
eddik (fg. om det sure, übehagelige); des
quatre voleurs sterk, krydret (antiseptisk) eddik;
glacial isedd.; on prend plus de mouches
avec du miel qu’avec du man kommer lenger
m. det gode enn m. det onde; (v. tauhopping) —!
fortere! -er v. ha eddik i, gjøre sur (med e.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
