Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - III. Nansens Grønlandsfærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NANSENS GRØNLANDSFÆRD 43
ved Sermilikfjorden, nær Christianshaab, men ved
Amer-alikfjorden, nær ved Godthaab, — altsammen ændringer,
som i og for sig kan være betydelige nok, men som er
uvæsentlige i forhold til hovedsagen. Efter at have
udviklet selve planen giver Nansen i den nævnte opsats
en fremstilling af de videnskabelige opgaver, der kunde
ventes løst eller ialfald rykket nærmere sin løsning ved en
vandring tvers over indlandsisen. Han slutter med at
anføre Nordenskjolds ord i indledningen til sin bog: Den
anden Dicksonska ekspedition til Grönland«:
»Udredningen af Grønlands virkelige beskaffenhed har en saa
stor og saa gjennemgribende betydning i videnskabelig
henseende, at man for nærværende neppe turde kunne
opstille et vigtigere maal for en polarekspedition end just
udredningen af naturforholdene i det indre af dette land.«
Nansen var sig fuldt bevidst den store videnskabelige
betydning af den forestaaende færd.
Denne færd kræved forøvrigt en ganske forunderlig
forening af egenskaber hos føreren : eventyrfantasi til at
undfange den, vikingemod til at gaa paa med den, en hel
barndoms og ungdoms opøvelse i idræt, forat den kunde
lykkes, videnskabsmandens forsagelse, forat den kunde
faa sin rette betydning. Og alt dette var dog ikke nok.
Den unge mand, hvis berømthed endnu kun skyldtes den
idé, han havde undfanget, han skulde være fører for en
liden flok af modige mænd, som alle satte sit liv ind lige
saafuldt som han, og blandt disse mænd var folk, som selv
havde ført kommando. Her var ikke et troppekorps, som
man uden videre kunde kommandere; her krævedes en
egen takt, et eget instinkt, for at te sig som primus inter
pares, den første mellem jevninger. Med al sin
selvsikkerhed og stolthed havde Nansen dette instinkt. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>