Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - VI. En Eskimoleir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN ESKIMOL EIR 93
slig nød; for en eskimo-dame af verden er det ligesaa
nødvendigt at stramme haaret op, som det er nødvendigt
for en dame af verden i Europa at snøre sig; de er
forsaavidt lige, kun er den eskimoiske tilbøielighed betydelig
mindre skadelig end den europæiske.
I det telt, hvor vi var inde, havde kvinderne
gjennemgaaende smukkere eller maaske rettere mindre stygge
ansigter end mændene, som dog saa snille og venlige ud.
De var som sedvanlig skjægløse, undtagen en, som havde
lidt tyndt, sort skjæg paa hage og overlæbe.
Da vi havde siddet en stund, reiste en af teltets fædre
sig (han med det lidet tiltalende ansigt) og gik ud. Efter
en stund kom han atter ind med en lang fangrem af
sælskind, som han siddende paa briksen gav sig til at rulle
ud. Jeg saa lidt forbauset paa disse manøvrer, da jeg ikke
forstod, hvor det bar hen, men saa tog han frem en kniv
og skar af et stort stykke, som han derpaa reiste sig og
gav til en af os, saa skares et nyt lige stort stykke, som
gaves til en anden af os, og saaledes fortsattes, indtil vi
alle seks havde faaet hvert vort stykke; cla dette arbeide
var færdigt, saa han sig smilende rundt, yderst veltilfreds
med sig selv og den hele verden. Saa gik en anden
ud og kom ind med et lignende stykke sælskindrem, som
uddeltes til os paa samme vis; saa en tredje, og paa
denne maade fortsattes, indtil vi havde faaet 4 eller 5
stykker sælskindsrem hver. Stakkars mennesker, de gav
os det bedste de havde, og som de mente, vi kunde have
brug for; det var de forbausende sterke remme, som
bruges til at fæste fangeblæren til harpunspidsen med.
Efterat denne gavmildhed var udfoldet, sad vi en stund
og saa paa hverandre, jeg ventede, de skulde gjøre tegn
til, at de ønskede gjengjæld fra os. Efter en stund reiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
