- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
113

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - VII. Seilads over Indlandsisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SE I LAD S OVER LNDLANDSLSEN

faldende, at det var saa taust med passagererne der agter,
og han gjorde et tilsprang til en konversation, men der
kom intet svar; han seilede endnu lidt, saa forsøgte han
sig igjen, nu høiere end før ; men det var fremdeles lige
taust; saa endnu høiere, og saa skreg han, alt han orkede;
men nei, der var og der blev stille. Det maatte
undersøges, hvordan dette hang ihop, han luffede til, han gik
agterover for at titte bagom seilet; men lidt lang blev
han nok i ansigtet, da der ingen fandtes; han forsøgte at
se gjennem snefokket den vei, hvorfra han var kommen,
det forekom ham, som han kunde øine en sort prik langt
agterud — det var min ubetydelighed, siddende paa de
tabte blikkasser — og saa laarede han seilet, hvilket ikke
var noget let arbeide i vinden, og gav sig til at vente.

Men det varede og det rak, før de andre kom; det var
saavidt vi kunde skimte skuden gjennem snefokket; men
der var intet seil paa den, og af karene kunde vi intet se.
Endelig øinede vi dem som smaa, sorte punkter langt
oppe i bakken. En stund efter blev seilet heist, det
voksede og voksede, og snart var de hos os.

Vi surrede nu vore kjælker endnu bedre sammen og
lasten forsvarlig fast, forat ingen gjentagelse af dette
skulde kunne gaa for sig. Saa fæstede vi paa kjælkerne
agter nogle tauge til efter behag at holde os i eller binde
os fast med, mens vi stod paa skierne. Paa den vis gik
det ypperlig, og det var i sandhed en glad skifærd.

Efter en stunds forløb blev Sverdrup fornøiet af at
være foran, og jeg byttede plads med ham. Vi fik nu
flere lange og sterke fald samtidig med god vind, det skar
afsted som udfor en bråt skibakke, og det varede time efter
time. At staa foran og styre var spændende, det gjaldt
at holde tungen bent i munden, som det heder, fremfor alt
li

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free