Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - VII. Seilads over Indlandsisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEILADS OVER INDLANDSISEN 12 I
det omtrent ufremkommeligt ud, og det kunde ikke nytte
at rykke længere frem i dette usigtbare veir, ingen vidste,
om vi ikke allerede havde gaaet for langt.
Det bestemtes da, at Ravna, Balto og Dietrichson
skulde slaa telt, mens Kristiansen, Sverdrup og jeg i
mellemtiden tog en vandring ned i den ujevne is for at se, om
der var fremkomst. Balto, som var udnævnt til underkok,
fik endvidere ordre til at sætte kogeapparatet »i sving«,
koge god varm ertesuppe og have varmt vand i det øverste
kar, saa vi efter maden kunde faa os en citrontoddy, og
alt dette maatte han have færdigt, til vi kom tilbage.
Vi tre, som skulde gaa, fik snart alpetauget bundet
om livet paa os og drog saa ivei nedigjennem. Isen
var usedvanlig slem og tung, det var skarpe iskanter og
kløfter alt ihop, men den var dog ikke farlig, da kløfterne
som regel ikke var dybe.
Stor var min forbauselse, da vi havde gaaet et stykke,
og jeg fik øie paa en liden mørk flade nede imellem nogle
snedækte isrygge. Det saa livagtig ud, som det var vand ;
men det kunde jo ogsaa være is, og jeg sagde derfor intet
til de andre. Men da jeg kom derhen, ståk staven deri
og saa, det var blødt, da kjendte vor glæde ingen grænser.
Vi kastede os ned, lagde munden til vandfladen og sugede
i os af hjertens lyst; efter en maaneds liv med knappe
vandrationer var det en ubeskrivelig nydelse at have
overflod; hvor mange liter vi dengang satte tillivs, skal jeg
ikke kunne sige, men faa var det ikke. Vi kunde
formelig kjende, hvorledes maverne svulmede. Saa drog vi
videre lidt tungere end før. Vi havde ikke gaaet langt,
før vi hørte nogen raabe, og fik nu se lille Ravna komme
springende, alt han orkede. Vi ventede paa ham, rædde
for, at der var noget galt paafærde. Snart naaede han os,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
