- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
190

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - XI. Nansen hjemme og ude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90 . NANSEN / DEN FROSNE FE R DEN

var det ikke. Sneen var vældig høi. Og nogen forer
havde vi ikke. Der er altid noget seigt ved slig en top,
som sagt, ja især paa vintertiden da. Til slut var det
umuligt at ha’ skierne paa længer; det blev saa bråt, at vi
maatte tage dem af og bære dem. Men op maatte vi jo;
en kan da ikke vende paa halvveien, selv om det er aldrig
saa meget haalkeføre og skare. Det sidste stykke var
næsten raadløst; jeg maatte hugge trin for trin med
skistaven. Jeg foran, Eva efter. Det var omtrent, som hun
skrev i den norske stilen, smaapigen : »For hvert skridt,
vi gik frem, gik vi to tilbage. Endelig naadde vi toppen.«

Ja toppen naadde vi da, vi ogsaa; men da var det
mørkt og da havde vi gaaet i et kjør fra 10 til 5 uden
mad. Men det havde vi da Guds velsignelse af — mysost
og pemmikan i blanding. Og det satte vi os til at maule
midt oppe i sneen i tykke mørket.«

»Dere kan takke Gud, at dere ikke faar det her idag,«
sagde Eva.

»Ja, Eva, du siger, det er vond smørelse,« knurred
hendes mand; »men det er saamen bare en vane.«

Foreløbig drak vi vor champagne og nød vor dessert,
mens Nansen blev ved: »Ja, der sad vi to alene i sneen
oppe paa toppen af Norefjeld, saadan 5000 fod over havet.
Snoen rev i kinderne, mørket blev tykkere og tykkere.
Længst i vest var det ligesom en svag, svag lysning efter
dagen, den sidste i aaret. Vi fik nok se at lette paa os.

Saa var det at tage retning saa nogenlunde nedover til
Eggedal. Fra Høgevarde*) og ned til dalen er det vel
saa omtrent en norsk mil, saa det havde jo ikke været
noget at snakke om i lyse. Men nu var det ikke saa
greit midt oppe i vilde fjeldet. Det fik staa til.

*) Toppen af Norefjeld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free