- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
192

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - XI. Nansen hjemme og ude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92 . NANSEN / DEN FROSNE FE R DEN

stupet, — hvor hoit det var, kunde vi jo ikke se. Men ret
som det var tulled vi udover ogsaa, kast i kast. Men
sneen var dyb, og det er nu utroligt, hvor langt en klarer
sig da.

Noget, som kunde kaldes retning, havde vi ikke
længer; vi vidste bare, at vi skulde udover. Tilslut stod
vi bommende fast. Saa maatte Eva sidde og vente igjen
og jeg til at famle efter fremkomst. Jeg ledte skridt for
skridt i svarte mørket og blev længe borte. Meel ett slog

iD O O

det mig: tænk, om hun sovner af! Sligt hænder paa
sjøen, — og træt maatte hun være. »Eva, Eva,« skreg
jeg. Aa jo da, hun svarte dengangen ogsaa, men langt,
langt oppe. Var hun sovnet, sandelig om det havde været
saa greit at finde hende igjen. Men nu famled jeg mig
da frem til hende og havde den trøsten med, at jeg havde
fundet et bækkeleie. Jeg vil forresten sige, at et
bække-leie er ikke den bedste skibakke, en kan finde, mindst i
stummende mørke — med tom mave og tung samvit-

O o

tighed. For det var jo en halsløs gjerning dette her.
Men det er nu utroligt, hvor langt en klarer sig da, og vi

O’ O O ’ ö

klarte da endelig bækkeleiet ogsaa.

Nu var vi nede i bjerkelierne, og endelig fandt vi da
vei, og saa var vi ovenpaa.

Langt nede traf vi en hytte. Jeg syntes, der saa
nok-saa koseligt ud, men Eva sagde, der var svart og fælt.
Og nu var hun spræk; nu vilde hun videre. Saa’n er de.
Langt om længe naadcle vi klokkergaarden i Eggedal.
Da var det bleven sent paa kveld, saa vi maatte banke
folkene op. Klokkeren blev rent fælen, da han hørte, vi
kom fra toppen af Norefjeld.

Eva var ikke saa nøie med natteleie dengang. Hun
havde ikke før sat sig paa stolen, saa sovned hun af; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free