Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - XII. Mændene paa »Fram«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 . NANSEN / DEN FROSNE FE R DEN
Men om Fram blev knust, som en af de engelske
admiraler spaaede ?
»Saa greier vi os i storbaaden,« havde Nansen svaret.
»Baadene er for svære og tunge,« havde en anden
admiral sagt.
»Vi har en fem-seks mindre baader med, og i værste fald
greier vi os paa isflak; jeg har gjort det før,« var Nansens
svar.
Javist maatte jeg op og se paa ham og være hos ham
og holde af ham, den stund vi endnu havde at være
sammen. Op ad kahytstrappen, forbi kabyssens osende
mad-varme, op i Guds fri natur!
Der laa Fram og gynged midt i al sommernattens
herlighed. Vi havde endelig nærmet os Hammerøtinderne,
saa vi kunde se den grønklædte fod. I herlig,
purpurfarvet rosenglød laa de der alle fastlandets tinder og botner,
længere inde i alle afskygninger af dæmpede dunkle farver
fra de sarte fiolette toner til det dybeste graa helt nede i
sjøkanten mod det sortblaa, af vinden krusede hav. Men
oppe i toppene var de mørke farver spettet af sne og her
og der med dække af hvide skyer som bløde dyner eller
som store seilende fugler under den lyse, skjære,
bleg-grønne nathimmels hvælv.
Mod nord for os tabte sig tinderækkerne i et disigt slør,
i taagede omrids næsten uden grænse mellem himmel og
O O O
hav. Det var veien mod det ukjendte, mod gaaderne,
mod fremtiden, som Fram sagtelig vuggende nærmer sig
for fulde seil. Det er saa langt frem !
Det var ligesom saa underlig stille. Ikke et liv paa
fordækket og mod syd udenom fartøiet, saa langt øiet
naadde, bare himmel og hav. Sommernattens tause stem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
