- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
222

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - XII. Mændene paa »Fram«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

. NANSEN / DEN FROSNE FE R DEN

Nei, nu maatte jeg op til ham. Jeg hopped op over
kasser og bord, mellem tønder og tørfisk i glimrende
humør og stopped ikke, før jeg over alle forhindringer fik
halet mig op paa kommandobrettet.

Der sacl han endnu i den tynde silkeregnfrakken sin,
som han havde siddet time efter time i vinden. Da han
fik se mig, reiste han paa sig i det samme og nikked og
sagde, ligesom han vilde undskylde, at han var saa rent
vække i malingen :

»Naa er jeg straks færdig !« Og saa — uden at vente :
»Har du seet magen til deilig kveld? Jagu er vi heldige
med veiret lel!«

»Det er et vakkert land, vi har,« sagde jeg. »Du faar
se til at komme hjem igjen og se bedre paa det en anden
gang ! — Men lad mig nu faa se paa smørerierne dine !«

»Jeg har en hel bunke her,« svarte han. »Du skal faa
dem med dig sydover til Eva allesammen.«

Ja saa! Det var det, han havde tænkt paa.

»Jeg har ligget og læst nede,« fortsatte jeg. »Og saa fik
jeg fat i den engelske afhandlingen din om planen for
reisen. — Det var just ikke meget medhold, du fik i
London.«

»Aa de var ikke saa værst mod mig heller; — og det
var nu ikke noget at bryde sig om, det de sa’ heller da.
Det var jo slig, da jeg skulde til Grønland ogsaa, og det
var da efter mit skjøn egentlig værre reis’ end dette. Her
er vi da Gudskelov rustet med noget af hvert, saa jeg
haaber, vi skal hverken sulte eller fryse.«

Sulte og fryse! — Det var altid, ligesom dette var de
eneste farer at frygte. Han saa mig trohjertet, smilende
ind i øinene, og ligesom han havde læst lidt af mine tanker,
sagde han langsomt og med eftertryk : »Det er ikke for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free