Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pearys Reise over Nord-Grønland - XXIII. Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPITEL XXIII
jagt
Høstens tiel er kommen, og med hvert døgn, som gaar,
beskriver solen sin bue alt nærmere og nærmere den
sydlige horisont. Saa en vakker dag sænker den for
stedse sin gyldne skive ned bag de lange rækker af
blaalige fjelde paa Inglefield Golfens sydside. Som den
forsvinder, sender den det øde landskab sin sidste glødende
hilsen. Thi næsten fire maaneder skal langsomt
henrinde, førend det atter skal bade sig i dens vækkende
straaler. For sidste gang blinker og glitrer det derude i
golfens mørke bølger, hvor isfjeldene vugges lig
svømmende feslotte; for sidste gang gløder de skinnende
snekupler over fjeldplateauerne i det fjerne.
Men midt under denne ophøiede og storslagne
scene-forandring i naturens tause rige, kan vi dybt inde i en
afsides og beskyttet fjord iagttage en liden livlig,
rødmosset eskimo, hvem det ved adskillige dristige spring over
isflagene nærmest land omsider er lykkedes at sætte foden
paa den nyfrosne høstis. Hans ansigt straaler af livslyst
og glæde ; thi livet byder ham jo saa uendelig mange
tiltrækninger. Sommeren begyndte netop at blive en
smule ensformig med sine evig sollyse dage og nætter, og
nu kommer vinteren som en kjær og velset gjæst. Nu
kan han straks begynde den spændende høstjagt efter
sælen ; thi isen har lagt sig. Og inde paa stranden staar
hans unge kone foran den låve stenhytte og smiler ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
