Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pearys Reise over Nord-Grønland - XXVI. Intelligents og kunstnerisk Begavelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
O VER NORD-GRØNLAND
En ting er imidlertid at kunne kalde sig og blive kaldt
en angekok, hvad de fleste vistnok tragter efter, en anden
ting er virkelig at være en person med indflydelse og
respekt, en der kan indgyde sine medmennesker ærefrygt.
Af disse findes der neppe over et halvt dusin i stammen,
hvoraf igjen maaske to er ældre kvinder, de øvrige mænd.
Den yngste af disse fire mandlige angekok’er og tillige
den mest respekterede af dem alle er Kayapaddu. Han
kan være omkring de 35 aar, er smilende og tyk og har
et ansigt saa jovialt, at han blot behøver at tage paa sig de
blaa snebriller, han engang har faaet af Peary, for
fuldstændig at se ud som en god, gammeldags præstemand.
Naar han holdt sine spiritistiske seancer, dæmpedes
lyset fra tranlamperne saa meget, at man kun med møie
kunde skimte hinanden, hvorefter Kayapaddu med
tarm-skindstrommen i den ene haand og en trommestikke af
ben i den anden gik frem paa gulvet og begyndte at synge
og tromme.
I begyndelsen var hans sang dæmpet og nogenlunde
rolig, men senere blev den mere og mere ophidset, han
slængte kroppen i bugtninger fra høire til venstre, saa det
lange haar flagrede vildt i luften, medens ansigtet fik et
udtryk, som om han led alle verdens kvaler.
Efter et par timers forløb haglede sveden af ham, han
trykkede sig med hænderne for panden, skreg, ynkede sig,
brød saa, ret som det var, ud i en dæmonisk, skrattende
latter, hvorefter han tilsidst opnaaede at faa en eller flere
af de usynlige aander, der tjente ham som sendebud til
mægtigere væsener, til at indfinde sig.
Nu forandrede han hyppig sin stemme, idet den snart
var hans egen, snart skulde forestille aandernes røst, han
O ’
blev mere og mere støiende og fik ved alle disse ceremo-
O O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
