- Project Runeberg -  Fram Ekspeditionen. Nansen i den frosne Verden. Reise over Nord Grønland. Arktiske Forskningers Historie /
474

(1897) [MARC] - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidligere Polarekspeditioner - XXVIII. Fornyet Interesse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

51 o ARKTISKE FORSKERE OG FORSKNING SFÆRE) ER

de Return Reef. De erfarede senere, at kaptein Beechey
havde været kun 150 mile borte fra dem. Den anden
vinter tilbragte de ved sjøen; det blev usædvanligt koldt;
engang blev temperaturen 58° under zero. Da veiret blev
mildere seilede de tilbage til England. Derfor kunde
ekspeditionen under kaptein Beechey ikke finde spor af
Franklin denne sommer.

Skjøndt Parry saa ofte var skuffet i sine forventninger,
tabte han dog ingenlunde modet. Scoresby mente at,
naar man byggede baade saaledes, at de ogsaa kunde
benyttes som slæder, vilde det være muligt at naa op til
nordpolen over isen. Parry optog denne ide og fik
understøttelse af regjeringen til at virkeliggjøre den. To
baade byggedes, og Parry satte ud paa sin fjerde
ekspedition paa skibet »Hecla,« som han tidligere havde
kommanderet.

Han seilede i 1827 til en havn paa nordkysten af
Spitsbergen, hvor »Hecla« forblev. Den 22 juni gik mændene
i baadene ; tre dage derpaa naaede de isen, men den var
meget ujevn og gjennemskaaret af mange kanaler. De
kunde kun gaa langsomt fremad, det regnede og sneede
meget, og tæt taage foraarsagede mange standsninger.
Tilsidst indsaa de, at drivisen i vandet bar dem hurtigere
mod syden end de skred frem mod norden paa overfladen,
og besluttede at vende tilbage til skibet. Dette var kun

o o

170 mile borte, skjøndt de havde tilbagelagt 292 mile.
Det- nordligste punkt de naaede var 82° 45’ og det
valden høieste breddegrad noget menneske med bestemthed
kunde siges hidentil at have naaet.

I 1829 gik Sir John Ross, hvis reise i 1818 ikke havde
haft noget resultat, til polaregnene i et lille dampskib, som
hans ven, Sir Felix Booth stillede til hans raadighed i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 13:07:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frosneverd/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free