Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Det var ikke blot sin historiske Mund, men
ogsaa sin historiske Pen, Grundtvig følte sig i
Taknemlighedsgæld til Sneedorff for.
20 Aar før Grundtvig fik Munden paa Gang
til at holde historiske Foredrag for sine Lands-
mænd, havde han med Pennen fordansket Sakses
Danmarks Krønike (1818), og dermed påa ny
aabnet baade for -Store og Smaa Kilden til at
øse den bedste Oplysning af om Fædrelandets
Fortidsdage.
I Fortalen til denne sin første Udgave af
Sakse "5? skriver Grundtvig, at han dog maa nævne
»to" Dannemænd, hvem den Ære tilkommer at
have i de for Fædrelandets Krønike ulykkelige
Dage dog hos en Del vedligeholdt eller vakt
nogen Kærlighed til den og Opmærksomhed paa
de gamle herlige Sagn. Det var Suhm og hans
YndinssFrederik Sneedorff
Om denne Sidste skriver han dernæst: ,,Paa
en Tid, da man stod Fare for over for det nær-
værende Øjeblik med alle dets glimrende Luft-
kasteller aldeles at glemme de gamle Dage, ind-
toges Sneedorff af deres favre Skikkelse og stræbte
som Lærer ved Højskolen igen at indtage de
yngre Boglærde for samme. Hans Liv var som
et Stjærneskud. Hans Ord var kun halvt og
fik snart aflydt, men fandt dog en Genlyd i
mangen Ungersvends Hjærte, som aldrig ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
