Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
røbet i mine Tanker saa liden Agtelse for sit
Folks uskyldige Fordomme som den, at det af-
sjælede Menneske skulde stoppes i en Sæk og
kastes ud i nogle Kalkgrave. Med al den Egen-
kærlighed, som jeg maaske besidder uden at vide
det, saa forhindrer den mig ikke, det er jeg fuld-
kommen overbevist om, fra at være for min Person
aldeles ligegyldig ved, hvad man vil gøre med
mit Legeme efter min Død. Men ikke desto
mindre synes det mig klart, at der hører en høj
Grad. af Letsindighed, megen Følelsesløshed og
lidet eller intet Begreb om Agtelse og Venskab
til at være lige saa ligegyldige ved, om. deres
Legemer, som vi have elsket, mens de levede,
blive behandlede ligesom en Hunds og en Pape-
gøjes. Jeg véd vel, mine afsjælede Venner raadne,
hvor de end komme hen. Jeg véd og, mangen
en Filosof vil kalde min Tænkemaade heri Svær-
meri:… Han” har=ikke! ganske "Uret: "Men dette
Sværmeri, disse uskyldige Fordomme ere uadskille-
lige fra mine Følelser. De gøre mig Livet nyde-
ligere, gøre mig menneskeligere og bringe mig
Naturen nærmere uden at formørke min Forstand
og ere for saa vidt mere værd end hans kolde
og stoiske Tænkemaade.”
Til Slutning skriver han da om Moders-
maalet saaledes: Det er en Sandhed, hvorom
De, min Herre, og enhver sand Patriot. er ,over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
