Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
som kan betale. For at gøre dem alle lige, bære
de en Uniform, en rød Vest (?) med sort Krave,
hvid Vest og Bukser, som klæder dem nydelig.
Ingen dansk Mand kan se dette Institut uden at
ønske, hans Fædreland havde Mage dertil.” ”??
Vi forstaar nok, at Frederik Sneedorff ikke
kunde rejse Gøttingen forbi uden at se indenfor.
Han siger da ogsaa, at hans Længsel var bræn-
dende efter at se Gøttingen og sine udødelige
Lærere. Og vred var han derfor paa en stædig
Hest, man havde givet ham i Cassel, saa han i
en Bondeby undervejs maatte skaffe sig to friske
[estere
I Gøttingen fandt han Heyne yngre. Og
»han turde nu haabe, at Muserne, i hvis Tempel
han kronede Virgil, skulde beskytte deres Yndling
mod Døden, indtil han fik flettet den Krans om
Homerus, han arbejdede paa."
Sneedorff fik Tilladelse til at komme til Heyne
hver Aften Kl. 7. . Og hvør hjæmlige disse Møder
var med den gamle aandfulde Læremester, det
fortæller den unge Professor om i et Brev til
Suhm: ,Her i disse Aftensamtaler taler vi ofte
om-Dem: Det er mig ofte; som -om"jeg var
Pustervig, og naar jeg taler til Heyne, ofte som
omgjesttaltestik Dens
Om Afskeden skriver han:. ,Jeg kommer
nu fra Heyne, maaske for sidste Gang i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
