Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x.
Nu nærmed sig for Spiera afrejsens dag.
Overfor den tunge afsked fra de mange
medfølende i Padova var det ham en trang at
samle sine tanker og rette en sidste formaning
til vennerne.
„Vis mig, hvor jeg kan % hen, et sted,
hvor jeg kan finde lv. I overgiver mig til Guds
barmhjertighed; men Gud har forkastet mig.
I taler til mig om Kristi nåde og
midlergjer-ning; men jeg har fornegtet ham. ’I siger, at
jeg skal tro; jeg kan ikke. Jeg er en åbenbar
fiende, og det, I byder mig, er mig umuligt.
Intet af det, I foreholder mig, kan yde mig
trøst, efterdi alt, hvad I siger, lyder for mig
som en lovprædiken. Betænk, hvad det er, I
gjør, når I kræver af en mand, som ikke har
bevaret en eneste gnist af den guddommelige
ånd, at han skal efterleve loven, ja det
vanskeligste af alle budene, som lyder: „Elsk Gud
af dit ganske hjerte!" I ser dog, at jeg ikke
kan det, med mindre Gud gir mig kraft dertil.
Synger ikke kirken: fac nos amare quod
præ-cipis ? — hjælp os at elske det, du byder
os ? — Hyklerne siger, at de elsker Gud, skjønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
