Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som fulgte bispen af Capo d’Istria (Yergerio)
med den mest spændte opmerksomhed. Han
var jo anklaget for kjætterske meninger — nu
skulde han svare for sin optræden hos den syge.
Della Casa kunde spare sin møje: hvad
Ver-gerio opleved i disse dage, rysted hans sjæl i
dens inderste, han selv vakled jo mellem
samvittighedens kald og menneskefrygt, hensyn til
stilling, ære, fædreland. Nu skede
gjennem-bruddet: han forlod alle ting for Kristi skyld
og drog op til de vilde Alper, til småfolket,
som var udenfor kjætterforfølgernes rækkevidde.
Fra Graubünden sender han sin apologi ud i
verden, sit forsvarsskrift for det skridt, han
havde taget. Der heder det bl. a. angående
besøget hos Spiera, som var bleven lagt ham
til last:
„Ikke tror jeg, at jeg fortjener dadel for
dette. Dersom pligten kalder Jesu Kristi
be-kj endere og i første række os biskopper til at
besøge de syge og bringe de ulykkelige hjælp
i deres nød, dersom vi ved at forsømme denne
pligt træder Herrens bud under fødder, hvor
meget mere er vi ikke forpligtede til at yde
dem vor sjælepleje, som lider i sin sjæl og lever
i gudforladthedens tilstand? Og I må ikke
her anføre mod mig grunden til Spieras ulykke.
Forat jeg burde gå til ham, var det nok, at
han var i en tilstand, som kræved hurtig og
virksom hjælp. Ja jeg påstår endog, at intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
