Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
end at de, efterat have erkjendt den, har vendt sig
fra det hellige bud, som var dem overantvordet. •’
Rundt om i den evangeliske verden gjorde den
ulykkelige mands historie et dybt og varigt
indtryk: det var som en gudsdom, et til alle
rettet advarende eksempel. Men i bedømmelsen
af det ejendommelige tilfælde hersked der stor
uenighed. Melanchthon mente, at Spiera ikke
var bleven rigtig behandlet: man skulde have
gået mere ind på det centrale i evangeliet og
foreholdt ham, at Jesus Kristus var kommen
til verden for at gjøre alle syndere salige. Men
Melanchthon gjør Spieras sjælesørgere her uret:
de havde atter og atter betonet frelsens
universalitet, men forgjæves; engang havde Kristi
fortjeneste også udslettet hans synd, sa Spiera;
men nu hjalp den ikke mere, siden han havde
foragtet og forrådt Frelseren. Medens den
milde Gelous håber, at han til trods for alt
har vundet igjennem til klarhed og fred og
tilsidst fået nåde, fælder Calvin den strengeste
dom over Spiera. Han havde ingen sympathi
for den fortvilede, men så i ham en
repræsentant for det italienske folk, som ved sin
gudløshed og letsindighed havde nedkaldt Guds
vrede over sig. „I dette land," siger Calvin,
„breder sig frit en sådan gudløshed, at den
største del hverken tror på en levende Gud
som verdens skaber eller på en tilkommende
dommer. Når de derfor så trygt, ja frækt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
