Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
melige kjendemerker til at kunne ialfald med
tilnærmelsesvis sikkerhed afgjøre, om det enkelte
tilfælde hører eller ikke hører ind under denne
synd. Vi har da først Jesu ord til farisæerne
i Matth. 12, 31—32 (sml. Mark. 28—30 og
Luk. 12,10): „Hver synd og bespottelse skal
forlades menneskene, men bespottelsen mod
Anden skal ikke forlades, og hvo, som siger et
ord imod Menneskesønnen, ham skal det
forlades; men hvo, som siger det imod den Hellig
And, ham skal det ikke forlades, hverken i
denne yerden, ej heller i den tilkommende."
„Thi de sagde: han har en uren ånd," tilføjer
Markus. Dette må vei være så at forstå, at
sålænge Jesus står for menneskene som den
fornedrede menneskesøn, på hvis udvortes
ringhed de forarges, så de spotter ham, kan de
endnu omvende sig og angre og derfor få
tilgivelse; men når de har fået Andens
vidnesbyrd i sit hjerte, Jesu Kristi Ands, og dog
bespotter ham trods bedre vidende og med fast
vilje bliver ved dermed, da kan de ikke mere
angre, da kvæler de sin samvittighed, da stænger
de den Hellig And selv, alt åndeligt livs princip
ude, da er der ikke forladelse mer at få. Deres
synd „bliver", heder det i Joh. 10,41, og vi
må tænke os sådanne mennesker vedblive at
spotte, og intet angrende ord kommer over
deres læber. Men Spiera spotted ikke: i sin
sjælenød kunde han en enkelt gang udstøde for-
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
