Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fænrik Staal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg saa et Folk, som kunde Alt,
kun ei sin Ære svige;
jeg saa en Hær, som frøs og svalt
og seirede tillige.
Mit Øie fløi fra Blad til Blad —
jeg kyssed hver en Linierad.
I Farens Stund, i Stridens Brand
hvad Mod hos denne Skare!
Hvor kunde, arme Fædreland!
Du Kjærlighed bevare,
saa hjærtevarm, saa skjøn, saa sød,
hos Dem, Du kun gav Barkebrød?
Min Tanke Rum nu skar forbi,
som aldrig før den kjendte;
et Liv med ukjendt Trylleri
i Hjærtet nu sig tændte.
Min Dag fløi som paa Vinger bort;
o, hvor min Dag mig syntes kort!
Den endte, Kvelden ligesaa;
dog brændte end min Lue;
jeg fandt saa Mangt tilbage staa
at grandske; jeg gad skue
mod mangt et endnu dunkelt Maal;
jeg gik til gamle Fænrik Staal.
Han sad paa samme Plads, som før,
og end sin Not han bødte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
