Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bondepigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Hun saa, som Dm, der soger, ser; hvo ved, hvorpaa hun
tcenkte ?
Paa Kinden stod mer stcrrk en Glsd, end Aftenrsden skjenkte ;
hun sad saa stille, men saa varm; saa speidende hun saa,
at hvis hun lytted, som hun saa, hun horte Hjcertet staa.
Nundt om i Troppen, som drog frem, nu Pigens Blikke
irred ;
til hvert Geled, til hver en Mand et Sporgsmaal ud huu
stirred,
et Sporgsmaal, boevende og blygt, et Spsrgsmaal uden Rost,
mer taust, end Sukket selv, som steg fra hendes sulde Bryst.
Da hele Skaren borte var, de Forste, som de Sidste,
da svandt den stakkels Piges Ro, da maatte Styrken briste;
hun grced ei hoit; men Panden sank mod Haanden, mens
hun sad,
og over friske Kinders Brand faldt Taarers milde Bad.
Hvi grader Du? Fat Mod, mit Baru! os Haabet endnu
leder ;
o Datter, hor Din Moders Rost! forgjceves nu Du grcrder.
Den, som Dit Bie sogte nys og Du ei fandt igjen,
han lever, han har tcenkt paa Dig, og derfor lever end-
Paa Dig han tcenkte, lsd mit Naad at ei gaa blindt mod
Faren ;
det var mit sagte Afskedsord, da han drog hen med Skaren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
