Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Due
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
,
Det våred heller lange ei, for han den vise fik;
ti Brom saas af Fiender fyldt i samme Oieblik;
de rendte paa, Mand ester Mand ; men til Enhver, soni kom,
gav’s Hoire om og Venstre om, saa at han tumled om.
Der var ei Arm, som mcegtede at styrte Helten ned,
og han var dackt mod Andres Skud ved Manden ncrrmest ved.
Dog djervere blev Fienden, jo mer bans Haab bedrogs.
Da saacs Sandcls med sin Flok; han saa, hvor Due stogs.
Brav, brav!" han raabte, brav, hold ud, min kjekke
Kjcempe, Du!
stip ingen Djoevel over hid, hold ud en Stund endnu!
Det kan man kalde en Soldat; saa skal en Finne staas!
Frem, Karle! iler ham til Hjalp! Han der har reddet os."
Tilintetgjort fandt Fienden sit Anfald inden kort,
og Nuosetroppen vendte om og trak sig langsomt bort;
da Ro der blev, steg Sandels af og kom til Stranden ned
og spurgte, hvor Soldaten var, som nys paa Broen stred.
Man viste paa Sven Due da. Han havde kjcempet ud;
hau havde kjcempet som en Mand til Stridens sidste Skud;
han syntes have lagt sig ned at hvile paa sin Leg;
mer rolig ei, end fer, han var, men meget mere bleg.
Og Sandels bsiede sig ned, besaa den faldne Mand;
det var ei nogen Übekjendt; han var jo velkjendt, han;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
