Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Von Konow og hans Korporal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Fordsmt!" han atter brslte, Sligt maa ei ste!
jeg ser, hvor Barken fnger fta Granerne;
men Russen staar ved Siden, og han gaar fri.
Hvor har I Dine, Gutter! hvor sigte I?"
Knapt fik han fra Moustachen sit sidste Ord,
da for et Slag af Brasken han faldt til Jord.
Det var dog nasten Mer, end paa Talen Svar;
det Mer af Korporalen, end ventet var.
Op sprang han, trak sin Sabel, af Vrede bleg :
Hvad har Du understaat Dig, Krabat?" han skreg;
nu skal Dig Fanden tåge med Hud og Håar,
da midt i varsle Striden Din Chef Du siaar".
Men Brask stod rolig, alt ester gammel Skik.
Stik ind ler Sabel, Herre! et Dieblik,
til jeg har faaet maale ham Skjeppen fuld,
der skjsd paa ler, just da jeg ler siog omkuld".
Med disse Ord han lagde Gevceret an.
I samme Stund saa Konow en skjegget Mand
bagom en Busk at styrte til Jord med Et,
ifra hans Icegerkjede knapt tyve Skridt.
Og var det ham, hvis Kugle mig peb forbi
det Nieblik, jeg faldt, maa vi Venner bli.
Et Tag, som Dit, det kalder jeg Karlstag ret,
og aldrig vist, jeg tanker, jeg glemmer det".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
