Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Døbeln ved Jutas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
.
jeg laa vel falden; men lad mig forssge!
jeg har faat Kraft paanyt, fra jeg saa ler".
Da sprang fra Dsbelns frem en Taare:
Velan da, cedle Folk! til Strid, til Slag!
Jeg bar set Nok; her tvivler kun en Daare;
vor Kamp blir stjsn; idag er Dsbelns Dag.
Nid hen, Herr Adjutant! vor Hsst er moden;
befal paa Slette, Hsi, den sidste Noden,
vor hele Front, at fremad den sig rer.
Ei her, lust vil vi eve Heltefoerden;
med disse Tropper kan man trodse Verden;
man venter ei med Dem Attaque, man gjsr.
Langs Linim hsrtes snart en Jubel skralde:
Fremad, fremad til Seier eller Ded!"
En Torden var, Standar! Din Rost for Alle,
og gamle Nord flog Trommen, saa det lod,
og Unglingen med Barm forskudt sig glcedcd,
git frem paa Sletten, as hans Livsblod vadet,
og fremst red Dsbeln selv med draget Svcerd,
og inden Kveld sin Skygge kunde sende,
var Russens Styrke tastet overende
og reddet Adlerkreutz og fri baus Foerd.
Og Krigens Skarer var forlcrngst bortvendte
fra Egnen, hvor de fsrst i Kamp bandt an;
men der, hvor nylig Striden hedest broendte,
stod end i Aftneus stille Fred en Muid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
