Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
ved at faa sine Evner udviklet (skjønt jeg rigtignok, som
før sagt, tror, at Pigerne har mere Lærelyst); heller
ikke kan det være Lærernes Skyld, — dertil er der rundt
omkring paa Skolerne altfor mange prægtige, flinke
Lærere. Skulde det ikke komme deraf, at en saadan
Gutteskole er et lidet Samfund af Mandfolk, —det
kvindelige Element mangler fuldstændig efter de 3 første
Aar, — er det nu ikke rimeligt, at dette kan have
Indvirkning paa Børnenes Velbefindende, uden at de
selv-ved af det? Vi synes Synd paa den Gut, som ingen
Moder og ingen Søstre har og finder det rimeligt, at
han ikke trives i sit Hjem, — er det nu ikke
sandsynligt, at Gutter vilde trives bedre paa Skolen, hvis
Skolen havde den samme Blanding af mandligt og
kvindeligt Element som Hjemmet? — Pigeskolerne er
heldigere stillet — der er baade Lærere og Lærerinder.
Jeg er ikke kjendt paa nogen Pigeskole, hvor der kun
er Lærerinder — men jeg vilde ikke blive forundret,
om Eleverne der kjedede sig ligesaa grundig ved sin
Skolegang, som Gutterne forsikrer, de gjør.
Kunde vi faa Skoler, hvor Gutter og Piger
oplærtes sammen fra den første Barndom af Mænd og
Kvinder, som havde Anlæg for sit Kald og Hjerte for
Børnene, saa skulde vi faa se, om ikke Børnene fik
en lykkelig Barndom, blev glade i sin Skolegang, og
om der ikke blev flere renere, stærkere og bedre
Mennesker, end nu er Tilfældet.
Der er nogle, som finder, at Spørgsmaalet om
Fællesundervisning ikke egentlig hører med til, hvad
vi kalder Kvindesagen. Efter min Mening er der bare
en af de Ting, vi ønsker gjennemført, som er vigtigere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
