- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
25

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25
den. Man maa ogsaa gjøre hoveriarbeide. Det er
regelen. . . . Jeg bare venter paa, at gutten her
skal bli stor nok. Derfor vil jeg bare be Deres
velvillighed saa inderlig pent, om gutten ikke
knnde slippe fri for skolen? Igaar kom en af
raadet hid for at underrette mig om, at Deres
excellence forlanger, at alle barna skal gaa paa
skole. Gri min gut bare fri; ban bar alligevel
saa daarlig forstand; ban er altfor liden endnu,
Deres excellence, og kommer ikke til at forståa
et bøs.«
»Men kjære manden min,« begyndte Nekliudoff.
»Lad det være, som du vil, men gutten din bar
jo allerede god forstand, og det er paatide, han
lærer at læse. . . . Det er til dit eget gavn, jeg
siger dette. . . . Ja, kjære, døm bare seiv. Naar
han blir stor og skal bli familiens hoved,
om han da har lært at læse og skrive, kommer
alting til at gaa bedre med Guds hjælp i huset
hos Jer.«
Nekliudoff gjorde sig umage for at tale saa
simpelt og letfatteligt som muligt, for at bonden
bedre skulde forståa ham. Han gjorde sig seiv
denne bemærkning og blev rød af velbehag ved
tanken derpaa.
»Ja, jeg siger Dem jo ikke imod, Deres excel
lence; De vil mig vistnok ikke noget ondt. Men
hvem skal saa bli hjemme? . . . Kona mi’ og jeg,
vi maa paa hoveriarbeide. Imens er gutten til
hjælp for os hjemme. Han driver kreaturerne hjem
og vander hestene. Saa liden, han er, er han
alligevel bonde, han ogsaa.«
Og Tsjuricenok smilte, tog guttens næse mellem
fingrene og snød ham.
»Ja, ligemeget,« sa godsherren. »Til skolen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free