- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
31

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31
stærke skulder. Den lette anstrængelse i det rød
mussede ansigt, maaden, hun havde bøiet ryggen
paa, den taktfaste maade, hvorpaa hun brugte
armene og såtte benene, altsammen vidnede om
kjærnesundhed og usædvanlig muskelstyrke.
Jukvankas mor, som holdt den anden ende
af bæretræet, var hendes rene modsætning og saa
tid, som om hun var naaet til den yderste yder
lighed af alderdom. Hun dannede indtryk af en
fuldstændig ruin, i den grad var hun sammen
falden. Omkring de afpillede knokler hang og
slang en skidden, laset særk og et kjoleskjørt, der
ikke havde farve mere. Hun gik saa krumbøiet,
at enden af bæretræet igrunden hvilte mere over
ryggen end over skuldren paa hende. Hænderne,
hvormed hun holdt bæretræet oppe, var mørke
brune af smuds og i den grad knoklede, at de
næsten gav indtryk af ikke mere at kunne komme
løs fra hverandre. Hodet hang ned over brystet
paa hende og var tullet ind i nogle kluder; det
fortalte i hvert eneste træk om den dybeste elen
dighed. Under en smal pande, der var gjenném
furet af dybe rynker paa kryds og tvers, blinksede
to røde, matte øine, uden øiebryn. I munden, som
ellers var sort tomhed, kom en eneste tand tilsyne.
Den var gul, vaklende og saa lang, at den stak
frem over underlæben og tindertiden rørte ved den
spidse hage. Kynkerne i underansigtet og paa
halsen gav et indtryk som af en sæk, der rørte
paa sig, for hvergang hun bevægede ansigtet eller
kjæven. Hun stønnede forpint, og man kunde se,
med hvilken møie hendes fødder slæbte sig frem
i takt med den anden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free