- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
45

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45
duer til, er at bli tat til soldat eller sendt ud til
en eller anden koloni. . . . Jo, han er akkurat af
trassigbukkenes familie. . . . Matriusjka, der til
hører samme familie, er ogsaa akkurat af samme
slaget. . . . Naa, Deres excellence har ikke brag
for mig?« spurgte forvalteren, da han saa, at gods
herren ikte hørte paa ham.
»Nei, du kan gaa,« svarte godsherren med
tankespredt udtryk. Og dermed gik han lige løs
paa hvide Davids hus.
Davids hytte laa lige i uclkanten af lands
byen. Den laa adskilt fra de øvrige bondehuse
og havde ikke som disse en indhegnet gaards
plads, en laave, et vognskjul, men bare nogle
lave fjøsbygninger, rene svinestier, der lænede sig
optil vaklende mure. Bag hytten laa smaavecl og
bjælker kastet sammen i en uordentlig dynge. Der
hvor ellers gaardspladsen skulde ha omgit huset,
skjød ugræsset høit og frodigt iveiret. Huset lod
næsten til at være forladt. Imidlertid laa en gris
udenfor i sølen og roclede gryntende med trynet
omkring i jorden.
Nekliudoff bankede med fingeren paa den
istjdskerbrudte vindusrude, hvorigjennem hytten er
holdt en smule dagslys. Ingen svarte; han gik
hen til døren og raabte:
»Hei, David!«
Samme dødsstilhed. Nekliudoff traadte ind
over tærskelen. Døren stod vidtaaben, og han gik
altsaa ind i hytten.
Derinde lod det til, at. en gammel, rød hane
og to høns havde skien til sin egen raadighed,
mens de skrabede i jorden med en tør lyd og
pustede op sine brede halskraver af korte fjær.
Da de iik øie paa den unge mand, slog de med
vingerne og flygtede, mens de klukkede af for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free