Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - X - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
jeg ikke. Der gives ikke love for dette, og det
skulde desuden være en grov synd.«
»Aa, men, kjære, lille far! Hvem tror du
frivillig vil komme til os, nåar de kjender vort
liv og vor fattigdom? ... Om det var en soldater
enke, hun vilde ikke lægge et sligt aag paa sig.
Hvilken bonde, tror du, vilde gi os sin datter?
Om det var aldrig saa fortvilet for dem, de gjorde
det ikke. ... Vi er fattigdommen i egen person.
»Den første lod de omkomme af sult,« vil man
sige om os; »det kommer til at gaa ogsaa vor
datter saaledes.« Herre, du milde skaber, hvem
er det, som vil ha med os at bestille? Ja, døm
bare seiv, Deres excellence!« sa den gamle kone
og rystede mistvilende paa hodet.
»Ja, hvad kan jeg gjøre derfor ?«
»Aa, tænk paa os, tænk paa os!« sa Arina i
bønfaldende tone.
»Hvordan vil du, jeg skal tænke paa Jer?
Jeg kan ingenting gjøre.«
»Ja, hvem skal saa tænke paa os, nåar det
ikke er dig,« sa konen sørgmodig og forvirret og
bøiede hodet.
»I har bedt mig om brød. Jeg skal gi be
faling til, at I ogsaa faar det,« sa Nekliudoff efter
en kort stilhed, under hvilken Arina og David af
vekslende udstødte clybe suk.
Nekliudoff forlod hytten. Mor og søn fulgte
ham ud, idet ele hilste ydmygt paa ham.
XI.
»Aaja, det er de forladtes skjæbneU klagede
Arina med et forpint suk. Og idet hun stansede,
saa hun forbittret paa sin søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
