- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
57

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

menneske sit hele liv. Aa, der er mange slette
mennesker paa jorden. Man kan af bare pure
ondskab lia tat bort en nævefuld jord fra et sted,
hvor han havde gaaet, .... eller finde paa noget
andet ilt .... og saa er han ødelagt for sit hele
liv. . . . Det falder mig ind .... om jeg gik
til Dunduk, gamlingen dernede i Worobioffka.
Han kjender nogle visse ord og nogle unfcer, han
kan besværge trolddommen. . . . Kanske han kan
hjælpe mig? Kanske han kan helbrede gutten
for mig?«
»Ja, der har man fattigdommen og vankundig-
heden,« tænkte Neklnidoff. Og sørgmodig, med
bøiet hode, gik han ned over gaden med store
skridt. »Hvad kan jég gjøre for ham? . . . La
ham ligge der i sit uføre? Umuligt. Det er umu-
ligt for mig seiv, for det eksempel, jeg skylder at
give de andre, og det er umuligt for ham ogsaa.
Jeg kan ikke længre roligt se paa dette.
Men hvordan faa liv i ham ? Om man har aldrig
saa ærlig vilje, gaar man træt overfor en slig
dorskhed. Skulde det altsaa virkelig ikke la sig
gjøre at omskabe disse bønder, da gaar mine drømme
hellerikke i opfyldelse,« sa han til sig seiv, idet
hans ærgrelse blandede sig med vrede ved tanken
paa, at hans planer saaledes uafbrudt blev stanset
af alslags hindringer. »Deportere ham, som Jakob
raadede mig til, dersom han skulde fremture i at
skade sig seiv, eller lade ham trække i uniformen?
Ja ja, befri mig for ham maa jeg ialfald og
idetmindste erstatte ham med en god bonde.«
Han kjælede for denne tanke med en vis foi*-
nøielse; men samtidig hviskede hans samvittighed
i stilhed til ham, at han bare saa tingen an fra
en eneste side, og at dette ikke var rigtigt handlet
af ham. Han stanste. »Hvad er det, jeg tænker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free