Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - XIII - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
lever, har jeg jo ingen mening. Jeg maa gjøre,
som han vil.«
»Vis mig da veien ned til bikuberne. Jeg vil
tale med ham.«
»Vær saa snil at gaa denne vei,« sa Karp.
Han aabnede den port, hvoiigjennem man
kom ned til bikuberne, stillede sig op ved siden
for at lade godsherren slippe igjennem, lnkkede
porten og vendte stille tilbage til Ignat og tog
atter fat paa det arbeide, hvormed de begge var
sysselsatte.
XIV.
Nekliudoff bøiede sig og traadte ind gjennem
den lave dør. Bikubegaarden bestod af en liden
indhegnet plads, hvor knberne stod opstillet i orden.
Her og der svirrede en bi, beraset af sommerso
lens glødende straaler i runddans omkring en kube.
En liden fodsti førte fra døren hen til en liden
nisene af træ, der var anbragt paa en sokkel, og
inde i nischen blinkede et helgenbilledes metal
prydelser i solen. Endel unge lindetrær kastede
skygge over nabogaardens halmtage og vuggede
sine grene med de fine lysegrønne blade. Deres
umærkelige hvisken blandede sig med biernes lave
summen. Eige i nærheden af skjulet lyste gamle
Dutloffs skaldede hocle frem i solen mellem linde
trærne. Da den gamle mand hørte, at det knir
kede i døren, snudde han sig om, tørrede med en
snip af sin bluse bort sveden, som perlede paa hans
af solen brunstegte ansigt, og gik godsherren imøde,
mens han smilte frygtsomt.
Alting i denne bikubegaard saa saa let nd,
saa muntert, mildt, gjennemsigtigt. Denne lille,
Tolstoj: Fyrat Nekliudoff. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
