- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
73

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73
følelse, som tyngede ham. Snart rtillede hans ind
bildningskraft op for ham det vellystige billede af
en kvinde, omgivet af hele anelsens lokkende tryl
leri; dette var det kanhæiide, som var gjenstanden
for hans navnløse hengsel? Nei, en høiere indsky
delse sa til ham: »Dette er det ikke!« og tvang
ham til at søge efter et andet ideal. Snart løftede
hans uprøvede, brændende aand sig gjennem umærk
bare stigninger til abstraktionens sfærer og syntes
at dra sløret bort fra lovene for skabningens til
værelse. Han gjorde med en følelse af forfængelig
nydelse et ophold ved denne tankerække. Men
atter underrettedes han af en høiere indskydelse
om: »at dette var det ikke,« og atter dreves han
i sin søgen videre fremover. Tilsidst strakte han
sig under et træ, uden tanker, uden ønsker, slig
som det. bestandig gaar efter altfor anstrængende
arbeide, og begyndte at stirre op paa de lette, ly
sende vindskyer, som seilede hen over ham i det
dybblaa, uendelige himmelrum.
Pludselig og uden paaviselig aarsag fyldtes
hans øine af taarer, og Gud maa vide ad hvilke
veie, men en tanke greb ham, som helt bemæg
tigede sig hans sjæl og væsen. Denne tanke, som
han øieblikkelig havde haget sig fast ved med jub
lende glæde, var: »at elske og gjøre det gode, deri
er sandheden, og lykken, - clen eneste sandhed
og den eneste lykke, livet eier.« Og dennegang
sa den høiere indskydelse ikke mere til ham:
»Dette er det ikke; dette er det ikke!« Han
reiste sig og gjennemtænkte sin egen tanke: »Jo,
dette er det! Dette er det netopU gjentog han
med liv, mens han samtidig sammenlignede sine
tidligere overbevisninger med den nye sandhed,
som han mente at ha opdaget. »Alt, jeg tidligere
vidste, alt, hvad jeg troede paa, alt, jeg elskede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free