- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
76

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76
end et aar søgt efter lykken netop i dette liv.
Hvad har jeg fundet? Ja, ganske vist, jeg har
en smide ret til engang imellem virkelig at at ha
følt mig tilfreds med mig seiv. Men for en tom
hed, og hvor denne følelse af tilfredshed helt og
holdent er en forstandssag hos mig. Jeg er ivirke
ligheden utilfreds; jeg har ikke fundet lykken her,
og desuagtet længes jeg, længes jeg ligefrem bræn
dende efter lykken. Jeg har ikke nydt nogen
følelse af glæde, mens jeg samtidig har berøvet
mig seiv alt det, som ellers kunde ha forskaffet
mig den. Og hvorfor? Til hvad nytte? Hvad
skal det gavne til? . . . Min tante havde ret:
»Det er lettere at blive sin egen lykkes smed end
andres«. . . . Mine bønder er de kanske biet
rigere? eller mere kundskabsrige ? Har de ud
viklet sig mere i sædeligt livssyn? Ikke spor! De
har det ikke bedre end før, og paa mig hviler til
værelsen tyngre og tyngre for hver dag. Ja, havde
jeg endda nydt en liden smnle fremgang under mit
forehavende, havde man ialfald bare gjengjældt mine
anstrængelser med en smule taknemmelighed. .. .
Men nei, vanelivet, lasterne, mistænksomheden,
evneløsheden, alt er endnu ligesaa stærkt tilstede
som nogensinde, mens jeg seiv til ingen nytte
slænger bort de bedste aar af mit liv.«
Pludselig, og uden at han vidste hvorfor, er
indrede han sig, at han havde hørt af sin gamle
amme, at naboerne sa om ham, at han var »et
barn, der var stanset i udviklingen.« De sa og=
saa om ham, at han hellerikke havde videre penge
mere, at den mekaniske mølle, som han havde
kjøbt, bare gjorde vind under bøndernes latter
salver, men ikke malede et korn engang, og at
man godt en vakker dag kunde belave sig paa
at faa se rettens betjente lægge beslag paa hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free