Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Livsplaner - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
trykte sindsstemning. Rent übévidst løftede lian den
høire kaand op fra knæet og lod den slapt falde ned
paa klaviaturen. Han anslog en akkord, endnn en
og endnn en til. . . . Saa snndde kan sig kelt om
mod pianoet, drog venstre kaand op af lommen og
gav sig til at spille. Det var rent improviserede
akkorder, uden sammenkæng, mange af dem simple
lige til næsten at være banale, og ingen af dem
røbede noget særdeles musikalsk talent. Men al
ligevel fyldte denne adspredelse kam med uende
lig glæde, skjønt rigtig en underlig sørgmodig.
For liver ny akkord ventede kan med sammen
snøret kjerte paa de tonelyd, som skulde følge
efter, og tilsidst sluttede det keie sig sammen til
en sammenkængende improvisation. Det forekom
kam da, som om kan kørte en rigdom af melodier,
derpaa kor, derpaa et orkester, altsammen i karmoni
med kans egen tankeflugt. Hans opkidsede ind
bildningskraft rullede med forunderlig tydeligked
de mest fantastiske, mest uforklarlig forviklede bil
leder op for kam baade fra fortid og fremtid.
Han saa foran sig kvide David med sit op
pustede ansigt. Derpaa saa kan ammen for sig,
bvordan kun gik fra landsby til landsby og raa
dede bønderne til at skjule sine penge for gods
kerren. Og ganske übévidst gjentog han for sig
seiv: »Ja, sine penge maa man skjule for gods
kerren.« Derpaa saa lian foran sig sin lyslokkede
brud. Hun flød ken i taarer, lænede sig op mod
kans skulder og udstødte dybe stik. Saa kom
Tsjuricenok frem og saa med de blide blåa øine
paa sin sværmavede eneste søn, dette barn, som
for kam ikke bare var sønnen, men hans kjælper
og redningsmand. »Ja, dette er kjærlighed,« mum
lede Nekliudoff. Han gjenkaldte sig mor til Juk
vanka og det udtryk af taalmodighed og blidhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
